Det får du svar på i nedenstående oversigt, hvor vi har samlet alle relevante fakta til dig.
Løn
I 2012 er grundlønnen pr. måned:
1.-års-fuldmægtige: kr. 37.100 2.-års-fuldmægtige: kr. 41.2003.-års-fuldmægtige: kr. 46.950
Ud over grundlønnen indgår du i en bonusordning.
Pension
Du er ikke omfattet af en obligatorisk pensionsordning, men du får et pensionstilbud fra vores pensionsselskab.
Forsikring
Du er dækket af vores gruppelivsforsikring og vores kollektive ulykkesforsikring.
Arbejdstid
Som fuldtidsansat forventer vi som udgangspunkt, at du pr. år arbejder:
1.-års-fuldmægtig: 1350 timer2.-års-fuldmægtig: 1425 timer3.-års-fuldmægtig: 1500 timer
Du har mulighed for med din nærmeste leder at lave en aftale om nedsat arbejdstid for et år ad gangen.
Ferie
Vi følger ferieloven. Derudover optjener du op til 5 feriefridage.
Som nyuddannet cand.jur. giver vi dig dog ferie med fuld lønkompensation efter følgende retningslinjer:
Ansat pr. 1. februar: 25 feriedage og 5 feriefridage fra førstkommende ferieår (dvs. fra 1. maj i ansættelsesåret).
Ansat pr. 1. september: 5 feriedage og 1 feriefridag i det aktuelle ferieår samt 25 feriedage og 5 feriefridage fra det næste ferieår.
Ansat på andre datoer: Antallet af feriedage og feriefridage tilpasses til ansættelsestidspunktet.
Barsel
Du er omfattet af vores barselsregler fra den dag, du tiltræder. Eneste forudsætning er, at du er ansat hos os ved dit barns fødsel.
Vores regler giver dig bl.a. mulighed for at begynde barselsorloven 8 uger før forventet fødsel med fuld lønkompensation, og du har fuld løn i 24 uger efter fødslen. Hvis du er mand, kan du holde 14 dages fædreorlov og 10 ugers forældreorlov med fuld løn.
Kantineordning
Du betaler 400 kr. om måneden for at være med i vores kantineordning.
Gavekassen
Du betaler 15 kr. om måneden til vores ”gavekasse”, der giver gaver ved f.eks. runde fødselsdage, jubilæer, barsel og andre begivenheder.
Vores bibliotek giver dig adgang til de trykte og elektroniske kilder, som du skal bruge i dit arbejde.
I dokumentdatabasen - Kraka - kan du drage fordel af dine kollegers specialistviden.
Mød de fuldmægtige:
Bliv klogere på Kromann Reumert:
HR-direktør fortæller om medarbejdertilfredshed i Kromann Reumert