Mål med fuldmægtigforløbet


Vi arbejder meget seriøst med fuldmægtigforløbet. Vi har derfor stillet mål op for forløbet, som forpligter både os og dig som fuldmægtig.


Høj faglig indsigt

Du opnår en høj faglig indsigt og mulighed for på sigt at specialisere dig inden for et eller flere retsområder.


Personlig udvikling

Vi fokuserer under hele uddannelsesforløbet på din personlige og karrieremæssige udvikling.


Kommerciel forståelse

Du opnår en bred kommerciel forståelse for erhvervsmæssige forhold, hvilket er essentielt for at kunne rådgive virksomheder bedst muligt og give dem praktisk anvendelige løsninger.


Netværk

Du får mulighed for at opbygge netværk både internt hos os og eksternt i forhold til klienter, samarbejdspartnere og konkurrenter.


Sprog

Du styrker og udvikler dine sproglige færdigheder både skriftligt og mundtligt – det er fortrinsvis på dansk og engelsk, men det kan også være et andet sprog.


Sociale egenskaber

Du forbedrer og styrker løbende dine sociale evner til at sætte dig i stand til at agere og navigere i forhold til klienter, samarbejdspartnere, konkurrenter og kolleger.


Selvstændighed

Du lærer at arbejde selvstændigt. Vi fokuserer derfor på, at du bliver beslutningsdygtig og handlekraftig, så du kan træffe selvstændige beslutninger.


Klientforståelse

Vi fokuserer løbende på, at du opnår forståelse for klienternes forhold. Denne forståelse er grundlæggende for, at du kan yde individuel og værdiskabende rådgivning til den pågældende klient.


Internationalt perspektiv

Vi giver dig mulighed for at arbejde internationalt samt opbygge internationale relationer.


Højt etisk niveau

Du opnår et højt etisk niveau i dit fremtidige virke som advokat.