”Autopiloten kan aldrig slås til”

Michael Pitzner-Bruun arbejder på Kromann Reumerts kontor i Danmark. Alligevel foregår 80 procent af hans arbejde på engelsk, og han stifter bekendtskab med retssystemerne i de fleste af verdens kontinenter. En samtale med Michael afslører hans internationale arbejde, da mange engelske ord ofte falder mere naturligt end de tilsvarende på dansk.

Hvorfor har du så meget internationalt arbejde?

Det skyldes især, at jeg er på nogle store sager om internationale patenttvister. Sagerne kører parallelt i mange lande, men hovedsagerne er i Europa. Indtil videre har sagerne ført mig til flere kontinenter.

Hvorfor er du kommet på disse sager?

For det første er jeg specialiseret i patentret og inden for Life Science, som også er relevant i sagerne. Og for det andet kører en af sagerne i Frankrig, og da jeg kan fransk, er det oplagt at have mig på sagen – under mit studie læste jeg nemlig jura et år på universitetet i Frankrig.

Hvilke bemærkelsesværdige forskelle er der mellem danske og udenlandske jurister?

I Europa forventes jurister at kunne bygge oven på juraen, dvs. tænke strategisk i forhold til, hvilken juridisk løsning der er bedst for klienten. Sådan er det ikke i alle lande – f.eks. Fjernøsten, men det har selvfølgelig meget med kultur at gøre. I Europa er vi vant til at præsentere et antal løsningsforslag og komme med en anbefaling til, hvilken løsning vi finder, der er mest hensigtsmæssig for klienten i den givne situation. I Fjernøsten vil juristerne ofte helst ikke anbefale en juridisk løsning, selv om de er de bedste til det, når det er sager inden for deres eget retssystem.

En anden forskel er den skriftlige form. I Frankrig er processkrifterne lange, velformulerede og skrevet i et lækkert, sofistikeret sprog. I mange andre lande – især uden for Europa – er processkrifterne meget korte med fokus på påstandene, og faktum skal være meget kort og præcist skrevet. I Danmark og England er der en fri tone, når man skriver til modparten, og man kan godt skrive skarpe breve. I Frankrig derimod er selv et skarpt brev formuleret meget pænt – står der, at noget ’ikke er så godt’, er det slemt! Her er det en fordel, at jeg har læst jura i Frankrig og ’kan læse mellem linjerne’.

Hvad har du lært?

Jeg har fået et indblik i forskellige landes retssystemer, som jeg ellers ikke var stødt på. Og jeg har lært at tænke endnu mere i helheder og mere abstrakt, fordi vi er tovholder på sagerne og skal holde styr på alle de afledede sager, der kører i de forskellige lande. Derudover har jeg fået kontakter rundt omkring i verden og nye samarbejdsrelationer. Det gode og udfordrende ved disse sager er, at der hele tiden er noget nyt, fordi det er så forskellige retssystemer – man kan aldrig slå autopiloten til.

Jeg bliver dog nødt til at tilføje, at det måske lyder fancy at rejse så meget rundt i verden, men det er ofte ture, hvor jeg kun er væk i 36-48 timer. Jeg lander typisk med flyet kl. 6 om morgenen og går i møde kl. 8, hvilket varer hele dagen og næste dag med, hvor jeg så tager hjem om aftenen. Det er jo dyrt at have mig af sted, så det bliver meget komprimeret. Selv store turistseværdigheder har jeg eksempelvis kun set, fordi jeg har kørt forbi dem i taxa.

Hvis man er studerende og ønsker en international karriere, hvad vil du så anbefale?

Jeg læste jo selv et år i Frankrig, og et ophold i udlandet er godt, fordi man er nødt til at kunne sætte sig ind i landet og også gerne dets jura – men ofte er det sproget, der er alfa og omega. Det kan være en fordel at lære et andet sprog end engelsk, selv om det meste foregår på engelsk. Derudover kan man hjemme i Danmark vælge fag, der appellerer til noget internationalt – det kan være immaterialret, patentret eller investeringsret.

Er det unikt i Kromann Reumert, at du har så stort et internationalt indhold i dit arbejde?

Kromann Reumert har mange internationale sager, fordi vi er så store. Advokater med bestalling i Danmark må jo kun rådgive om dansk ret, men Kromann Reumert har efterhånden mange sager, hvor vi tager klienten i hånden og hjælper med at kommunikere med de udenlandske advokater. Jeg vil tro, at de fleste i min afdeling – IP-afdelingen – arbejder halvdelen af tiden med noget, hvor sproget er engelsk.