INSPIRATION TIL NY LÆSNING - BLIV KLOGERE PÅ KØB OG SALG AF VIRKSOMHEDER

Christian Lundgren og Michael Nørremark fra Kromann Reumert m.fl. har skrevet bogen "Køb og salg af virksomheder". En bog, der er tiltænkt både den studerende, praktikeren og rådgiveren.

 

Hvad er denne bogs styrke i forhold til andre bøger om emnet?

- "Rigtig mange bøger handler specifikt om et givent retsområde som eksempelvis forsikringsret, skatteret osv. Denne bog er ikke defineret ud fra et retsområde, men behandler tværgående emnet 'køb og salg af virksomheder'", forklarer Christian Lundgren og Michael Nørremark supplerer:

- "Det er også væsentligt at påpege, at det er det mest ajourførte værk om området. Den første udgave udkom i 2000 og seneste udgave, 4. udgave, kom i 2009. Den er og bliver altså løbende opdateret, og blandt andet derfor er den relevant for alle målgrupper."

Hvad kan studerende få ud af at læse den?

- "Bogen giver et godt indblik i emnet fra alle de juridiske vinkler, som køb og salg af virksomheder berører. Men der er også langt mere praktiske eksempler på, hvordan selve processen foregår, hvor lang tid det tager osv. På den måde kan de studerende - og andre læsere - få et langt mere detaljeret billede af, hvordan man egentlig griber køb og salg af virksomheder an, og hvordan et forløb kan være", afslutter Christian.

Du kan læse mere om bogen her

Retur til nyhedsbrevet

 

Kromann
Reumert
 
FORFATTERE