Personalegoder
Hvad tilbyder vi dig? Få overblik over vores personalegoder.
Fleksible lønaftaler
Fleksible lønaftaler er fordelagtige, da udgiften til et produkt eller en service trækkes fra din løn før skat. Vi har fleksible lønaftaler inden for:
- offentlig transport (erhvervskort)
- avis- og tidsskriftsabonnement
- parkering
- billeasing.
Hjemmeopkobling
Hvis du har et begrundet behov for det, kan du få en privat opkobling til vores netværk, så du kan arbejde hjemmefra.
Mobiltelefon
Hvis din jobfunktion kræver det, får du på den første arbejdsdag udleveret en mobiltelefon, du kan bruge til dine arbejdsrelaterede samtaler.
Rabatordninger
Vi samarbejder med PersonaleZONEN, der sørger for rabatter og fordele, f.eks. i forbindelse med events, bolig, ferie, tøj og elektronik.
Andre tilbud
Du får gratis frugt hver dag, og vi har en kantine, der serverer lækker og sund mad. Du kan også få tilskud til massage, købe sportstøj med logo og indlevere tøj til rens.