Sterling: Bag kulisserne

Pludselig stod Lisa Bo Larsen med ansvaret for 1.100 medarbejderes fremtid og måtte svare på alle de mange spørgsmål fra medarbejderne og medierne. Kom med bag om kulisserne, da Lisa forsøgte at redde flyselskabet Sterling. Det blev tre barske uger, som hun sent vil glemme.

 
Det startede ved midnat

Lige før midnat den 28. oktober blev Lisa ringet op og fik beskeden om, at beslutningen om Sterlings konkurs nu ville blive taget. Hun var dog forberedt på det, for hun havde i løbet af dagen fulgt med på sidelinjen til de sidste salgsforhandlinger, og alle implicerede vidste, at det var sidste chance.

“Vi havde faktisk allerede booket en tid i Skifteretten, uden vi selvfølgelig kunne fortælle, hvilket selskab det drejede sig om. Vi havde sagt, at vi kunne få brug for et dekret her og nu, og at vi ikke kunne beramme den på normal vis og vente en uge på, at sagen kom for. Heldigvis var Skifteretten meget samarbejdsvillig,” fortæller Lisa og fortsætter:

“Da jeg kom ud til lufthavnen, holdt vi et bestyrelsesmøde over telefonen, fordi flere af bestyrelsesmedlemmerne ikke var i landet. Det blev besluttet, at man ville indgive en konkursbegæring. Det blev også besluttet, at Pernille Bigaard fra Plesner skulle være medkurator, fordi det var så stort et konkursbo.”

Lisa ringede til Pernille Bigaard og hendes kollega, associeret partner Michala Roepstorff fra Plesner og sagde, nu var det nu, så Michala mødte op klokken halv to om natten.

Skulle undgå kaos i lufthavnen

Sterlings ledelse sad sammen med kuratorerne og fik lavet en fuldstændig plan for, hvordan de kunne få så mange fly til deres hjemmedestinationer som muligt, allerhelst Kastrup Lufthavn. Nogle af de store kreditorer var lufthavnene, så man kunne risikere, at de ville tilbageholde flyene, når de hørte om konkursen. Et andet logistisk problem var at undgå kaos i Københavns Lufthavn om morgenen, når alle Sterlings kunder ville møde op i forventning om, at de skulle på vingerne. Der blev lagt en plan for, hvordan man fik informeret DSB, Nyhedskanalerne osv., for derved at kunne holde flest muligt af de rejsende væk fra lufthavnen.

“Vi kunne ikke sige noget, før vi havde fået dekretet, men vi havde fået lov til at komme ind i Skifteretten, før de egentlig åbnede. Derfor sendte vi nogle folk ind i Skifteretten, og de ringede tilbage, da konkursdekretet var blevet afsagt.”

Bolden rullede …

Lige så snart det var sket, blev den pressemeddelelse, som var skrevet og lå klar, sendt ud. Og så rullede bolden. 1.100 medarbejdere skulle orienteres om, at deres arbejdsgiver var gået konkurs, så de blev indkaldt til et stormøde nede i kantinen.

“Vi var helt bogstaveligt oppe at stå på kantinebordene for at forklare medarbejderne, hvad konkursen betød i forhold til deres arbejdssituation og ellers forsøge at besvare deres spørgsmål.”

Derefter skulle der laves aftaler med lufthavnen og ejerne af flyene. Sterling rådede over 26 leasede fly fra forskellige leasingselskaber, og dem skulle kuratorerne også have under kontrol.

Bankkonti skulle spærres. Det var ikke en virksomhed, man bare låste af. Om eftermiddagen blev der nedsat et hav af forskellige grupper, hvor både advokater og Sterling-medarbejdere deltog.

“Der var fx en medarbejdergruppe, som skulle tage sig af alt det i forhold til medarbejderne, og en flygruppe, hvor Kromann Reumerts eksperter i luftfartsforhold, dvs. partner Carsten Raasteen og hans folk deltog. Vi lavede også en business-case-gruppe med mig og Hans Hedegaard fra Plesner i spidsen, hvor mange af vores virksomhedsoverdragelsesfolk var inde over.”

“Der var mange lavpraktiske ting, vi skulle tage stilling til hele tiden. Der var jo ikke andre til at gøre det. Man må prøve sig frem og alliere sig med nogle dygtige, loyale kernemedarbejdere, som man kan sparre med.”

Der blev også afholdt statusmøder, hvor de forskellige grupper samledes og afrapporterede.

Flyttet ind i lufthavnen

De første 2-3 hektiske døgn flyder lidt sammen for Lisa. Hun husker, at hun lige var hjemme og få et bad og skifte tøj, ellers var hun ”flyttet ind” i lufthavnen. Familien var der ikke tid til, og sin seng sled hun heller ikke på.

“Min søn kunne se mig i fjernsynet. Han er vant til, at jeg i perioder er meget væk på grund af mit arbejde, men tit er det jo lidt abstrakt for en 14-årig. Men lige præcis denne sag kunne han godt forholde sig til.”

Efter de første hektiske døgn, hvor de stort ikke havde været ude af lufthavnsområdet, tog de hjem og sov og mødte så ind om morgenen.

“Alene det var et kæmpe cirkus, fordi Sterlings bygninger ligger i lufthavnsområdet. Vi skulle have pas eller kørekort med, og så skulle vi sikkerhedscleares.”

En vingeskudt redningsplan

Gennem knap tre uger blev alle sejl sat til i forsøget på at sælge Sterling og redde arbejdspladserne for så mange af medarbejderne som muligt. Men som bekendt mislykkedes redningsplanen.

“Det er så frustrerende. Vi har haft flere seriøse tilbud fra købere, som ville overtage rigtig mange medarbejdere, og vi har haft to købere, hvor alt har været forhandlet på plads, og underskriftsversionerne var printet ud. Jeg tror, at vi var 99 procent sikre på et salg. Men fagforeningen trak stikket ud, og det kunne køberen jo læse i avisen. Så kan du jo ikke komme to dage efter og sætte stikket i igen. Køberen trak sig, og investorerne ville så heller ikke være med mere.”

“Medarbejderne var ekstremt loyale og ville rigtig gerne det her, og de var villige til at gå ned i løn og finde løsninger. Trods alt er jeg dog glad for, at Sterling-navnet er blevet overdraget til Cimber Air, og selvom boet ikke fik overdraget en stor medarbejderskare til Cimber Air, så har de efterfølgende samlet rigtig mange af de gamle Sterlingmedarbejdere op i markedet.”

“Det bliver virkelig noget, du føler noget for. Og når det så ikke lykkes, er det virkelig svært at komme ud af sengen næste morgen. Luften går ud af ballonen. Man lægger sit hjerteblod i det og knokler for det. Her var det ekstra slemt på grund af medarbejdergruppen. Vi ville bare rigtig gerne redde de job.”

Førsteklasses samarbejde

I Sterling tilfældet var der hele tre advokatkontorer involveret. Lisa Bo Larsen fra Kromann Reumert og Pernille Bigaard fra Plesner var med helt fra starten, mens Søren Fogh fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard, der repræsenterede nogle af leasingselskaberner for flyene, først kom ind som kurator efter de første hektiske døgn.

“Kuratorkontorerne havde et helt utroligt samarbejde omkring Sterling i det hektiske salgsforløb. Jeg tror ikke, at der var en eneste beslutning, hvor vi var uenige, heller ikke selvom det var svære beslutninger. Vi skændtes ikke, uanset hvor trætte og pressede vi følte os,” fortæller kuratoren fra Kromann Reumert stolt.