Ikke længere en leg

De nye regler for advokatuddannelsen betyder, at fuldmægtige skal bestå den såkaldte retssagsprøve. Kristine Sachmann fortæller om at tage den praktiske retssagsprøve, som hun bestod i april.

- ”Pludselig er det ikke længere en leg,” konstaterer Kristine som det første. ”I den praktiske retssagsprøve går man linen ud; hvis man taber, er det en virkelig klient, der taber – i modsætning til  f.eks. processpil på universitet”.

Kromann Reumert har som følge af de nye uddannelsesregler udarbejdet en politik for retssags-prøven. Det er virksomhedens holdning, at man frit kan vælge mellem en prak-tisk eller teoretisk retssagsprøve, og Kristine valgte altså den praktiske. Hun arbejder til daglig i afdelingen for bank- og finansieringsret, hvor retssager og procedurer ikke er hverdagskost.

En egnet retssag

- ”Da jeg skulle i gang med min retssagsprøve, havde vi ikke nogen retssager i min afdeling, så min partner og jeg kontaktede Christina Neugebauer, der er partner i afdelingen for forsikrings- og erstatningsret. Hun fandt hurtig en egnet sag til mig. Det var en god sag, fordi problemstillingen var tilpas afgrænset, og derfor betød det ikke så meget, at jeg ikke arbejdede med emnet til daglig,” forklarer Kristine.

En sag skal godkendes af retten som retssagsprøve. På Advokatsamfundets hjemmeside står mere om kravene til sådan en sag.

Sagen til Kristines retssagsprøve vedrørte et erstatningskrav i forbindelse med et færdselsuheld, hvor skadelidte havde fremsat et yderligere krav mod forsikringsselskabet. Kristine repræsenterede det sagsøgte forsikringsselskab.

Da Kristine modtog sagen, var den færdigbehandlet og berammet til hovedforhandling. For at komme i dybden med sagen valgte hun derfor at skrive et sammenfattende processkrift frem for et påstandsdokument. Christina Neugebauer støttede Kristine i dette valg og sparrede bl.a. også med hende omkring procesteksten.

God dialog med modparten

Udgangspunktet er, at sagsøger forelægger sagen under hovedforhandlingen. Kristine kontaktede derfor modpartens advokat for at få godkendelse til, at hun måtte forelægge sagen.

- ”Det var helt OK med modpartens advokat. Jeg var i øvrigt i løbende kontakt med ham undervejs. Jeg ville bl.a. sikre, at han var enig i indholdet af ekstrakten, samt at jeg fik forberedt en relevant og objektiv fremlæggelse, så han ikke skulle supplere undervejs,” forklarer Kristine.

Det uforudsete

Kristine brugte meget tid på at forberede hovedforhandlingen. Hun synes, at det var sjovt at gennemføre retssagsprøven, men også en udfordring:

- ”Efter forelæggelsen kommer partsforklaring og vidneafhøringer, hvor man skal være nærvæende, lytte aktivt til vidner og modparten samt stille spørgsmål, mens man skal overveje, om der kommer noget nyt frem, der betyder ændringer eller tilføjelser i den forberedte procedure.”

- ”Hvis det er tilfældet, kan man bede om 5-10 minutters pause til en sidste forberedelse af proceduren, medmindre dommeren selv tilbyder det. Det er godt lige at kunne samle sig og rokere rundt på tingene og evt. indarbejde noget nyt,” giver Kristine som et godt råd.

Da sagsøger er den første til at procedere, vidste Kristine ikke, hvilke argumenter modpartens advokat trak frem i sin procedure, og hvordan han ville anvende forklaringer og domme. Det uforudsete i en retssag var grunden til, at hun i sin forberedte procedure havde taget højde for, at noget nyt kunne dukke op. Hun anbefaler i øvrigt, at man inden retssagen fremfører sin forelæggelse og procedure for en kollega.

Det gik godt to gange

Sagen var en halvdagssag på fire timer, og som nævnt bestod Kristine retssagsprøven:

- ”Jeg plejer at sige, at det gik godt to gange: Jeg bestod eksamen og vandt sagen. En rigtig god ting var, at dommeren og censor tog sig god tid til at give mig meget brugbare tilbagemeldinger – både med hensyn til, hvad der var godt, og hvad jeg kunne gøre bedre”, fortæller Kristine glad og fortsætter:

- ”Jeg havde f.eks. ikke behøvet at stille så mange spørgsmål. Men mit problem var, at de spørgsmål, jeg havde forberedt, havde sagsøger og vidnet allerede besvaret, inden jeg fik mulighed for stille dem. En del af bedømmelsen går jo også på, om jeg kunne stille spørgsmål, så derfor valgte jeg at konstruere nogle, der nok var lidt overflødige.”

I Kromann Reumert skal man overvære mindst to hovedforhandlinger inden selve retssagsprøven:

- ”Og det er rigtig godt, for så ved man inden prøven helt praktisk, hvordan en hovedforhandling foregår, og hvordan stemningen er,” forklarer Kristine, som imellem tiden er blevet advokat.

Retur til nyhedsbrevet