CSR på fuld power

De globale samfundsproblemer bliver ifølge Mads Øvlisen kun løst, hvis erhvervslivet tager aktivt fat. Han indledte Kromann Reumerts CSR-konference, hvor alle talere var enige om, at CSR er en god måde at drive forretning på.

Omkring 130 personer havde fundet vej til Kromann Reumert den 16. april for at deltage på ½-dags-konferencen ”CSR – Jura og forretning i parløb”.

Mads Øvlisen indledte konferencen, da han bl.a. som mangeårig direktør i Novo Nordisk længe har været engageret i CSR. Et højdepunkt var, da han i 2006 modtog et brev fra FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, der spurgte, om Mads ville træde ind i bestyrelsen for FN-initiativet Global Compact. Dette initiativ har som formål at fremme forholdet mellem erhvervsliv og samfund. Mads læste på konferencen et udpluk af det brev, han havde fået af Kofi Annan.

Mads understregede – blandt mange andre ting – at CSR ikke er enkelt. Det kræver en langsigtet indsats, som skal være forankret i hele virksomheden, dvs. fra bestyrelse til medarbejderne.

Efter Mads’ indledende ord var rammen sat for en fokuseret og inspirerende konference om, hvordan erhvervslivet bedst tager et socialt ansvar – med de fordele og udfordringer, der følger med.

Jura giver CSR fuld power

Men hvordan indgår juraen i CSR-sammenhæng?
- ”Det er ’spot on’, når juraen inddrages i CSR”, understregede associeret partner i Kromann Reumert Jette Hessellund Lauridsen. ”Alle virksomheder bør sætte CSR ind i en juridisk kontekst – juraen gør kort sagt, at CSR får fuld power”, fortsatte Jette.

Advokat i Kromann Reumert Pernille Asgaard Haaning nævnte CO2-kvoter og -kreditter som eksempel på en kobling mellem jura og CSR.

- ”Med CO2-kreditter kan man f.eks. investere i klimaprojekter, der begrænser CO2-udledningen i den tredje verden”, forklarede Pernille og fortsatte:

- ”Generelt skal virksomheder tjekke samarbejdsaftaler, leverandøraftaler og tænke på grænseoverskridende parametre, da lovgivningen kan være forskellig fra et land til et andet”.

Juraen er også central i sponsorkontrakter. Som eksempel blev nævnt Brøndbys hovedsponsor KasiGroup, der har afgivet eksponeringsretten på brystet af spillertrøjerne til Unicef Danmark. Her er det centralt, at der i kontrakten er taget højde for dette trepartsforhold, så der er klare retnings-linjer, hvis der på sigt skulle blive uenighed om, hvem der har ret til fx at fotografere spillerne med logo.

Antikorruption

Et område i FN’s Global Compact er antikorruption. Advokat i Kromann Reumert Charlotte Hedegaard forklarede, at antikorruption især er et centralt element for virksomheder, der opererer i 3. verdens lande, men også for lande, der er tættere på Danmark.

Når en virksomhed skal arbejde med antikorruption og CSR generelt, anbefalede Charlotte, at man som noget af det første ser på sit samhandelsnet.

- ”Det kan godt være, vi i Danmark overholder loven – men gør vores udenlandske samhandels-partnere også det?”, spurgte Charlotte retorisk.

- ”Implementering af et antikorruptionsprogram kræver, at ledelsen synligt bakker op om sådant et initiativ. Programmet kan betyde, at korrupte agenter og samarbejdspartnere skal identificeres og fravælges, eller at et enkelt land helt fravælges pga. korruption”, forklarede Charlotte.

Implementering af et antikorruptionsprogram kan bl.a. indeholde:

• Codes of conduct
• Træning (workshop & E-learning)
• Rådgivning
• Intern revision og kontrol
• En ”Whistleblower Hotline”
• Ekstern rapportering