Økonomisk Ugebrev: Kromann Reumert er Danmarks bedste erhvervsadvokatfirma 

Landets bedste og mest professionelle erhvervsadvokater findes hos Kromann Reumert, skriver Økonomisk Ugebrev, 17. oktober 2011. Ugebrevet baserer den uofficielle kåring på ratings fra de tre største internationale ratingfirmaer. Derudover har Økonomisk Ugebrev kontaktet 25 erhvervsvirksomheder.


Økonomisk Ugebrev har baseret deres uofficielle kåring af Kromann Reumert som Danmarks bedste erhvervsadvokatfirma på ratings fra tre internationale ratingbureauer samt interviews med 25 erhvervsvirksomheder:

  • Ratings: Økonomisk Ugebrev har anvendt ratings inden for M&A-rådgivning, EU- & konkurrenceret samt intellektuel ejendomsret fra de tre store ratingfirmaer Legal 500, Chambers Europe og PLC Which Lawyer. "Efter denne metode får Kromann Reumert bedste placering med 27 point efter maksimumscore i alle tre discipliner," skriver ugebrevet.
  • Interviews: Økonomisk Ugebrev har målt de enkelte advokatfirmaers popularitet blandt de store og mellemstore erhvervsvirksomheder. Ugebrevet har kontaktet 25 erhvervsvirksomheder for at høre, hvilke advokatfirmaer, de samarbejder med inden for tre forskellige fagområder: generel selskabsret, M&A-transaktioner samt EU- & konkurrenceret. "I denne opgørelse var Plesner og Kromann Reumert stort set lige store med en anslået markedsandel på ca. 20 pct." skriver Økonomisk Ugebrev.

Kilde: Økonomisk Ugebrev nr. 33, 17. oktober 2011, side 11.