Wild West i parløb med god markedsføringsskik


Sociale netværk som Facebook skaber nye juridiske problemstillinger.

"De sociale netværk på internettet er i en rivende og dynamisk udvikling. Det er juraen ikke - den halter fem år bagud". Det vurderede advokat og indlægsholderen Frank Bøggild på gå-hjem-seminaret ”Markedsføring på Facebook, Youtube og Myspace – er du med på reglerne?’. Her gennemgik han sammen med advokaterne Kolja Staunstrup og Morten Rosenmejer en række af de markedsføringsretlige, persondataretlige og ophavsretlige problemstillinger, der har relevans for virksomheder, der ønsker at være aktive på fx Facebook.

Forsøger man at proppe den nuværende lovgivning ned over f.eks. brugen af Facebook, MySpace eller YouTube, så skaber det ifølge Frank Bøggild en hel række af juridiske udfordringer.

Danske regler gælder også

Et blik på brugervilkårene på f.eks. Facebook hjælper ikke meget på vej men problematiserer blot forholdene yderligere.

"Brugerbetingelserne på Facebook er i den oversatte version flere steder ren volapyk, og de ville formentlig ikke holde ved en dansk domstol," vurderede Frank Bøggild. Vilkårene oplyser bl.a., at brugerne af Facebook skal overholde "the laws of the State of Delaware". Men det er langt fra sikkert, at en dansk domstol vil anse sig for bundet af det, og alene dén uklarhed skaber "Wild West-forhold".

Når en privat virksomhed agerer på Facebook, skal den – udover at overholde Facebooks egne vilkår – samtidig overholde danske regler.

"Det, der gælder i den virkelige verden, gælder også i den virtuelle verden, dvs. de danske regler om f.eks. markedsføring, fjernsalg, e-handel, pyramidesalg og spillelovgivningen gælder fuldt ud for danske virksomheder på Facebook", forklarede Frank Bøggild. 

Fokusområde hos Forbrugerombudsmanden

Der findes endnu ingen danske domme eller afgørelser om markedsføring på sociale netværk, men det bliver formentlig et fokusområde hos Forbrugerombudsmanden i fremtiden. Og her bliver det bl.a. interessant at følge, om Forbrugerombudsmanden vil anse erhvervsdrivendes henvendelser på Facebook for omfattet af spam-reglerne, og hvordan han vil fastlægge praksis i relation til skjult reklame.

Sådan sanktioneres markedsføring i strid med reglerne

• Overtrædelser af regler om fx spam, skjult reklame, vildledning og præmiekonkurrencer er strafsanktioneret.
• Forbrugerombudsmandens model for spam: 100 kr. pr. ulovlig henvendelse, dog en minimumsbøde på 10.000 kr.

I strid
med
 
REGLERNE

Sådan sanktioneres markedsføring i strid med reglerne

  • Overtrædelser af regler om fx spam, skjult reklame, vildledning og præmiekonkurrencer er strafsanktioneret.
  • Forbrugerombudsmandens model for spam: 100 kr. pr. ulovlig henvendelse, dog en minimumsbøde på 10.000 kr.