Direktørens exit


Den ene dag er man direktør med sekretær og fri bil - den næste dag trækker man et nummer i køen på det lokale jobcenter. Det lyder som den totale deroute. Men sådan skal man ikke se det. Det første gode råd til direktører og andre chefer, der får fyresedlen, er helt officielt at melde sig ind i de arbejdsløses rækker.

At man får løn i opsigelsesperioden betyder nemlig ikke, at man bare kan sætte sig hjem i haven og tænke over den forandrede tilværelse.

Selv om pengene ikke kommer fra en A-kasse, er man i båd med alle andre ledige. Man er forpligtet til at søge et andet arbejde.

Det er ikke bare teori, men konkret virkelighed, lyder meldingen fra Claus Juel Hansen, advokat med speciale i blandt andet ansættelsesret hos Kromann Reumert . En del fyrede chefer har fået en grim overraskelse, når den tidligere arbejdsgiver efter et par måneder henvendte sig og spurgte, hvad man havde gjort for at finde nyt job.

Berlingske Nyhedsmagasin 23.  oktober  2009, 1. sektion, side 58
Af STEN THORUP KRISTENSEN redaktion@bny.dk.