Projektcentret


Projektcentret understøtter Kromann Reumerts kerneydelser på konkrete og komplekse klientopgaver. Ved at anvende centerets forskellige uddannelsesmæssige kvalifikationer med fokus på projektarbejde kan vi tilbyde klienterne en bred vifte af kompetencer.

Projektcentret skræddersyer ydelser

Klienter er forskellige og efterspørger forskellige løsninger. Vi skræddersyer derfor vores ydelser til den enkelte opgave i samarbejde med den ansvarlige jurist. Projektcentrets spidskompetencer er projektorganisering, projektstyring, koordination, logistik, klientkommunikation, ressourcestyring mv. Disse kompetencer er især relevante, når vi arbejder på større og komplekse sager, hvor projektstyring er et afgørende parameter for en vellykket sagsbehandling.

Vores projektorienterede tilgang til sagerne bidrager til at udvikle opgaveløsningen i Kromann Reumert. Det er vores ambition på sigt at udvikle værktøjer, der kan styrke processerne omkring projektarbejdet endnu mere.

Projektcentret udvikler hele tiden sine ydelser

Projektcentret har en ambition om at kunne tilbyde en bred vifte af ydelser, der kan understøtte konkrete klientopgaver. Vi kan bl.a. levere følgende ydelser på konkrete projekter:

  • Koordination med klient og den ansvarlige partner/advokat af projektforløb
  • Udarbejde projekthandlingsplaner og rekruttere projektdeltagere
  • Styre deadlines, leveranceprocessen, projektplanlægningen og interne ressourcer
  • Koordinere mødelokaler, datarum, indekseringsteam, fysisk og virtuelt datarum
  • Følge op på og evaluere projekt eller sag.

Derudover er en af projektcentrets kerneopgaver at drive og afvikle fysiske og virtuelle datarum. Dette inkluderer både undervisning af brugere i den anvendte teknologi samt ”Helpdesk” ved akut opståede systemproblemer.  

Relaterede
 
BROCHURER
Projekt
Centeret
 
KONTAKT

 

Du er altid velkommen til at kontakte en medarbejder i Projektcenteret, hvis du har spørgsmål eller idéer til ydelser, som du mener, vi bør kunne tilbyde.

Klik ind på PERSONER og søg efter Projektcentret.