Fantastisk at gøre en forskel


Advokat Rune Jensen er tovholder på OMBOLD – en organisation, der gennem gadefodbold har fokus på hjemløse og andre socialt udsatte. Kontakten
blev foranlediget af et medlem fra Alumni Klubben i Kromann Reumert, Niels Neergaard, der også sidder i bestyrelsen for OMBOLD.

“Det er et enormt spændende projekt, for det er ikke en organisation, som umiddelbart ligger til højrebenet for Kromann Reumert, men jeg synes, at OMBOLD kører et kanon koncept, der berører en gruppe udsatte, de fleste af os ser i gadebilledet,” fortæller Rune.

Ud over de mere oplagte juridiske kerneydelser, som f.eks. hjælp med diverse kontrakter, har OMBOLD også fået hjælp fra blandt andet Kromann
Reumerts skatteafdeling. Det er Runes opgave som tovholder at bringe Kromann Reumerts mange forskellige kompetencer på banen og
sammen med OMBOLD identificere deres behov.

“Det er et super projekt, fordi det også involverer andre medarbejdergrupper
end jurister. Jeg er stolt over at arbejde et sted, hvor vi har så meget
overskud, at vi kan stille vores kompetencer til rådighed for nogle,
som i den grad kan bruge vores rådgivning, men ikke normalt har adgang
til den,” understreger han.

Tovholder

 
OMBOLD