Offentliggørelseskrav gælder nu alle finansielle virksomheder

Finanstilsynet har udsendt ny bekendtgørelse, der udvider området for, hvilke typer af finansielle virksomheder som har pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Bekendtgørelsen, der erstatter de hidtil gældende regler på området, trådte i kraft 1. januar 2011.

Finanstilsynet har udstedt en ny bekendtgørelse nr. 1668 af 21. december 2010 om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Bekendtgørelsen erstatter de hidtil gældende regler om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet og er trådt i kraft 1. januar 2011. Bekendtgørelsen er udstedt som følge af en ændring af lov om finansiel virksomhed, som har udvidet anvendelsesområdet til at omfatte ikke kun penge- og realkreditinstitutter men tillige fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber (dvs. selskaber, som administrerer investeringsforeninger og specialforeninger mv.) og forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber omfatter både forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Derimod er firmapensionskasser ikke omfattet.

Reglernes indhold videreføres på en lang række områder, men der foretages også nogle væsentlige ændringer.

Procedure for offentliggørelse
Proceduren for den finansielle virksomheds offentliggørelse af Finanstilsynets redegørelser er den samme som tidligere: Finanstilsynet skal efter hver inspektion i en finansiel virksomhed udarbejde en redegørelse, som virksomheden skal offentliggøre på sin hjemmeside senest kl. 12 på den sidste dag i det kvartal, hvor virksomheden har modtaget redegørelsen. Finanstilsynet skal efterfølgende offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside www.ftnet.dk. Redegørelsen beskriver Finanstilsynets vurdering af virksomheden, herunder de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, som virksomheden måtte have modtaget fra Finanstilsynet.

I de tilfælde, hvor der ikke har været foretaget en inspektion, skal finansielle virksomheder tillige offentliggøre redegørelser udarbejdet af Finanstilsynet, som indeholder de påbud, påtaler og risikooplysninger, der efter Finanstilsynets vurdering er af betydning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden handles. Finanstilsynet skal efterfølgende tillige offentliggøre redegørelsen, som efter virksomhedens offentliggørelse er almindelig kendte oplysninger.

Med de nye regler videreføres også bestemmelserne om, at offentliggørelse i nogle tilfælde kan undgås. Dette gælder, hvis offentliggørelsen efter Finanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, bl.a. hvor der frygtes et "run" på virksomheden. Det gælder også i tilfælde, hvor efterforskningsmæssige hensyn taler imod en offentliggørelse.

Manglende offentliggørelse
Sanktionerne for manglende offentliggørelse videreføres også i de nye regler. Således straffes fysiske og juridiske personer, der undlader at efterkomme kravet om offentliggørelse med bøde.

Derimod gælder som noget nyt, at Finanstilsynet får mulighed for i særlige situationer at offentliggøre oplysningerne før den finansielle virksomhed. Således skal Finanstilsynet ikke længere nødvendigvis afvente, at de finansielle virksomheder offentliggør redegørelsen. Dette vil gælde i tilfælde, hvor virksomhedens manglende offentliggørelse skyldes rent tekniske årsager eller andre former for praktiske problemer, f.eks. på grund af et it-nedbrud. Derudover vil det gælde, hvis den manglende offentliggørelse er uden reel begrundelse.

De hidtidige regler, som foreskrev penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet, blev i sin tid indført i forbindelse med gennemførelsen af Kreditpakken. De skulle medvirke til, at offentligheden i højere grad kunne få adgang til den information, der ellers kun gik fra Finanstilsynet til instituttets ledelse. Aktionærer og kunder kunne på denne måde få et indblik i institutterne, som de ellers ikke havde adgang til. Dette kunne f.eks. være oplysninger om risikooplysninger fra Finanstilsynet, som virksomheden havde fået gentagne gange, eller som instituttet havde valgt ikke at ville følge op på.

Dette gennemsigtighedsformål er også grundlaget for de nye regler, idet Folketinget har vurderet, at de hensyn, som ligger bag ved denne betragtning, gør sig tilsvarende gældende for så vidt angår samtlige øvrige finansielle virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og ikke kun penge- og realkreditinstitutter.