Er den politiske risiko tiltaget?

Vi har den senere tid oplevet, at flere lande har reguleret subsidierne til vedvarende energiprojekter.

Tyskland og Spanien nedsætter tariffer
Mest dramatisk var udmeldingen fra den spanske regering, som i foråret pludselig meddelte, at man overvejede en drastisk nedsættelse af tariffen med tilbagevirkende kraft. En udmelding, som skabte noget nær panik blandt såvel investorer som banker i det spanske marked.

I løbet af sommeren blev udmeldingen dog blødt noget op i flere omgange for at ende på en mere acceptabel fremadrettet nedsættelse af tarifferne.

Sideløbende med den spanske udmelding oplevede man også en nedsættelse af tarifferne i både Tyskland og Italien. Igen kun en fremadrettet nedsættelse, men dog en ganske betragtelig nedsættelse for så vidt angår nye solar PV-projekter.

Lovforslag fremsat i Tjekkiet
Senest har den tjekkiske regering skabt en del usikkerhed med planer om at fjerne den tidligere 5-årige skattefrihed for vedvarende energiprojekter samt indføre en ny FIT-skat i et fortsat forsøg på at bremse den meget voldsomme vækst i det tjekkiske marked, hvilket har medført stigninger på 15-20 % i elpriserne på forbrugerniveau. Umiddelbart har flere lokale juridiske eksperter vurderet, at der vil være grundlag for at gøre krav gældende mod staten, hvis parlamentet vedtager disse lovforslag (se artiklen om Tjekkiet nedenfor). En endelig afgørelse skulle komme medio november 2010.

Det synes således logisk at spørge sig selv, hvorvidt der er en stigende politisk risiko tilknyttet vedvarende energiprojekter.

Logisk konsekvens af over-subsidiering
Når vi ser en generel nedsættelse af subsidier i flere af de europæiske lande, synes det primært at være en logisk konsekvens af en over-subsidiering af vedvarende energiaktiver igennem flere år. En over-subsidiering, som muligvis har fået ekstra stor opmærksomhed i en tid, hvor de fleste regeringer har måttet finde besparelser på statsbudgettet.

Det er dog værd at bemærke, at ændringerne, til trods for den oprindelige udmelding i Spanien, ikke er sket med tilbagevirkende kraft, men udelukkende for nye projekter.

Investorer, som har investeret i, og banker, som har finansieret operationelle projekter, har således ikke lidt tab ved de seneste nedsættelser i tariffen. Kun udviklere og investorer, som har købt udviklingsprojekter, har således som udgangspunkt lidt tab eller måttet sande, at fortjenesten blev mindre end forventet.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der også efter tarifnedsættelserne udvikles og færdiggøres projekter i samtlige lande, og at sådanne nye projekter til trods for de lavere tariffer fortsat kan levere et rimeligt afkast.

Det synes således oplagt at konkludere, at der har været tale om en over-subsidiering, som blot medførte ekstraordinære gode fortjenester hos de forskellige interessenter (udviklere, leverandører, jordejere, formidlere og investorer). Nu hvor de relevante markeder har opnået en hvis størrelse og modenhed, formodes de at kunne overleve og videreudvikle sig med lavere subsidier.

Hvad så nu?
Markederne har alle dage forfulgt de mest attraktive subsidier. Blot inden for de seneste 5-6 år har vi set, hvorledes investorernes primære interesse har bevæget sig mellem tyske vind, fransk vind, spansk sol, italiensk sol og vind, fransk sol etc.

Der er ingen grund til at tro, at dette billede vil ændre sig væsentligt. Nye markeder med nye attraktive subsidier og indledende højere afkast dukker løbende frem, og der vil altid være en stor gruppe af investorer, som søger mod disse nye markeder. Investorer, som lokkes af såvel det højere løbende afkast samt muligheden for en ekstra gevinst i forbindelse med et faldende afkastkrav, efterhånden som markedet modnes.

Forskellen er dog i dag, at der ud over de p.t. meget populære markeder efterhånden også er en række mere modne markeder, hvor der kan gøres ganske attraktive handler inden for såvel nye som igangværende projekter.

Investorerne har således i dag flere valg, ligesom markedets samlede volumen er i konstant vækst, og likviditeten i markedet er blevet markant bedre end for blot få år tilbage.

Der er ingen umiddelbar grund til at tro, at det politiske risikobillede i al væsentlighed har ændret sig.

Er man som investor nervøs for den politiske risiko, så kan man dog overveje primært at investere i de modne markeder, hvor man allerede har haft en politisk afgørelse om tariffen og har en naturlig beskyttelse mod ekstraordinære politiske tiltag som følge af det store markedsvolumen. Det vil i flere af disse lande med al sandsynlighed være såvel politisk som finansielt selvmord at ændre subsidierne med tilbagevirkende kraft.

Det globale marked for grønne løsninger forventes fortsat at vokse med tocifrede vækstrater de kommende år. Kromann Reumert vil gerne igen i år samle de forskellige danske stakeholders til en ”Kromann Reumert Renewables Networking Event”.

Formålet er at samle både markedets erfarne og nytilkomne aktører med henblik på at øge informationsniveauet, sikre større transparens på markedet samt forhåbentlig give folk mulighed for at danne nye partnerskaber til gavn for markedet og klimaet. Se programmet for arrangementet her.
 

Tilmeld dig arrangementet på www.kromannreumert.com/arrangementer

Italienske solar PV-projekter .... er det en sikker investering?

Det er afgørende at få sorteret i de mange tilbud om PV-projekter for at undgå at bruge ressourcer på dårlige projekter. Læs her, hvad du skal være opmærksom på.

Udbuddet af italienske solar PV-projekter synes umiddelbart ubegrænset. Alle, som har vist blot den mindste interesse for solar PV-investeringer, har utvivlsomt fået forelagt muligheden for at investere i italienske solar PV-projekter. Projekter, som ifølge det ofte meget kortfattede udbudsmateriale, stort set uden risiko vil give et afkast på 12-14 % p.a.

Er projekterne reelle?
Hvis vi i grove træk skal forsøge at gruppere de mange tilbud i markedet, så kan man tale om tre grupperinger.

1. Projekter tilbudt af mellemmænd uden eksklusivitet til salg af projektet
2. Projekter som grundet strukturelle forhold ikke kan realiseres
3. De reelle projekter.

Desværre falder langt de fleste af de udbudte projekter i gruppe 1 og 2.

Der er efterhånden en meget stor gruppe af mellemmænd i markedet, som søger at tjene hurtige penge ved formidling af bl.a. italienske solar PV-projekter uden nødvendigvis selv at forstå aktivet eller risiciene ved de enkelte projekter, og ofte uden at have en klar aftale med den reelle udbyder..

Det er således helt essentielt at få sorteret i de mange tilbud så tidligt som muligt i forløbet. Løber du efter alle tilbud, så kommer du til at bruge alle dine ressourcer på at løbe efter projekter, som aldrig har været og aldrig bliver et solar PV-projekt.

Det er selvsagt ikke muligt at få sorteret alt skidtet fra fra start. Men får man blot sorteret 75 % fra i første runde, så er der allerede opnået en betragtelig besparelse.

Til at begynde med bør man altid sikre den direkte kontakt med den faktiske sælger så tidligt som muligt i forløbet, ligesom man bør kræve at modtage kopi af alle de centrale dokumenter, inden det store omkostningsapparat sættes i gang.

Hvad er de typiske faldgruber?
1. Projekter under 1 MWp

Mange projekter udvikles og udbydes som projekter med en kapacitet under 1 MWp, da man derved ikke behøver at søge om den "store" tilladelse (AU). Problemet er blot, at mange af disse projekter reelt er udviklet som et større projekt. Hvis eksempelvis flere projekter under 1 MWp grænser op til hinanden, ligger inden for samme indhegning, deler infrastruktur eller lignende, risikerer man en reklassifikation.

Der skal generelt ikke meget til, før man risikerer, at et projekt reklassificeres som et projekt over 1 MWp. Har man i så fald ikke AU'en på plads for det konkrete projekt, da vil projektet ikke kunne idriftsættes.

2. Jordleje og hævd
3. Green house projekter
4. Arkæologiske forhindringer
5. Kapaciteten i distributionsnettet
6. Tidspunktet for færdiggørelsen

Ovenstående er blot eksempler på nogle af de mest normale problemstillinger, som investorer i italienske solar PV-projekter ofte løbet ind i.

Politisk risiko?
Italien er det europæiske land, som har haft flest regeringer siden 2. verdenskrig - og med de omskiftelige regeringer har fulgt en noget omskiftelig politik.

Når det er sagt, så er det den generelle opfattelse, at risikoen for ændringer med tilbagevirkende kraft er meget begrænset, og flere italienske jurister mener endvidere, at der formentlig vil kunne rejses krav mod staten, hvis det sker - uanset at det italienske subsidieregime er baseret på dekreter (og ikke lovgivning). Hvorvidt et sådan krav kan gennemføres med succes, vil vi overlade til de italienske jurister og domstole at diskutere, hvis det (hvad vi ikke forventer) skulle blive relevant.

Når det vurderes som meget lidt sandsynligt, at man skulle ændre subsidiestrukturen med tilbagevirkende kraft, skyldes det dels det forhold, at det ville medføre ganske store tab for såvel nationale som udenlandske investorer og banker, ligesom det ville være ødelæggende for Italiens muligheder for derefter at tiltrække investorer til italienske vedvarende energiprojekter. Kapital, som er nødvendig, hvis Italien skal nå sine mål for elektricitet produceret af vedvarende energiaktiver ifølge EU 2020-direktivet.

I forhold til usikkerhed omkring tariffen efter 31. december 2010 er der nu vedtaget en ny Conto Energia. Efter den nye Conto Energia reduceres de 20-årige tariffer fra starten af 2011 og yderligere i maj og september 2011. De nye niveauer er dog fortsat tilstrækkelige til, at der vil kunne laves økonomisk attraktive projekter i Italien, om end prisen på projekterne underlagt de nye tariffer selvsagt vil være noget lavere (forventelig ca. 30 % lavere). Den italienske regering har endvidere vedtaget en forlængelse af den gamle tarif frem til juni 2011 for ikke tilsluttede projekter, som er installeret med udgangen af 2010.

Den usikkerhed om det nye tarifregime, som herskede tidligere på året, er således ryddet af vejen. Der består dog fortsat en hvis usikkerhed i forhold til prissætningen for endnu ikke opstillede projekter, da tariffen for disse vil afhænge af, hvornår de faktisk opstilles og tilsluttes. En risiko, som bør forblive hos udvikler/sælger.

Er det overhovedet en god ide at investere i italienske solar PV-projekter?
Ja, der er mange italienske projekter, som udgør en rigtig god investering, og markedet har fortsat store forventninger til udviklingen i det italienske solar PV-marked.

Kigger vi på faktiske tal fra det italienske "Electricity Service Agency (GSE)", så blev der installeret 720 MWp i Italien alene i 2009, hvilket bragte den samlede solar PV-kapacitet i Italien op på 1,14 GWp pr. 31. december 2009. Dertil skal tillægges ca. 400 MWp ny kapacitet registreret af GSE pr. 31. august 2010 (tallet er formentlig højere, da der er en 60- dages- frist fra tilslutningen til at anmelde den nye kapacitet til GSE) og forventelig yderligere ca. 100 MWp per. måned for resten af 2010.

Der er således masser af ny kapacitet at investere i,.... men taget i betragtning, at der er givet tilladelser til mere end 14,000 MWp, så er det også klart, at der også er mange projekter, som ikke vil blive realiseret.

Det er således afgørende for succes i det italienske marked, at man som investor, som nævnt ovenfor, forstår at få screenet de dårlige projekter fra så tidligt som muligt, da man ellers kommer til at spilde alt for mange ressourcer på projekter, som i sidste ende aldrig vil blive realiseret.

Investor bør desuden huske på, at afkastet uanset teknologi og jurisdiktion altid bør reflektere den reelle risiko, uanset hvad markedet generelt måtte kræve på det givne tidspunkt.

Tjekkiet's PV-industri udfordres af ny lovgivning og modstand fra elselskaberne

Tjekkiet, som på få år er vokset fra næsten ingenting til at blive verdens femte største solar PV-marked,  - forventelig ca. 1,2 GWp pr. 31. december 2010 -, er kommet i modvind.

Den hastige vækst i solar PV-projekter med særdeles attraktive subsidier (EUR 62,1 cent per. kWh) er blevet en dyr affære for staten. Samtidig øjner de lokale elselskaber medvind i forhold til deres ønske om etablering af ny a-kraft- kapacitet. Elselskaberne opfordrede således allerede sidste år distributionsselskaberne til ikke at acceptere tilslutning af yderligere solar PV-anlæg, til trods for at de var forpligtede dertil.

De lovforslag, som parlamentet fremlagde i september, lagde ikke blot op til en massiv reduktion i tarifferne for både nye som gamle projekter, men tillige indførelsen af en skat på FIT-indtægter . Den samlede pakke, som den så ud pr. 4. november 2010, indeholder følgende elementer:

• Skat på FIT-indtægterne på 26-28 % for 2011-2013
• Nye jordbaserede projekter vil fremadrettet ikke modtage subsidier, og tariffen til bygningsintegrerede- / tagprojekter nedsættes væsentligt
• Off-grid systemer modtager ikke subsidier efter 2011, hvis ikke de inden 31. december 2011 er blevet tilsluttet distributionsnettet
• Afgiften for brug af land til jordbaserede anlæg stiger med 500 %
• Den 5-årige skattefrihed for nye projekter fjernes med tilbagevirkende kraft
• Afskrivningsretten på solar PV-anlæg strammes tillige med tilbagevirkende kraft.

Selvom eksisterende anlæg fortsat vil modtage subsidierede tariffer, vurderes de øvrige tiltag, hvoraf visse sker med tilbagevirkende kraft, at ville have så stor økonomisk effekt på mange af de eksisterende projekter, at disse ikke vil kunne rekonstrueres.

Man forventer endvidere en lang række søgsmål mod den tjekkiske stat som følge af disse tiltag. Søgsmål med et samlet krav overstigende EUR 10 mia.

England freder subsidierne til vedvarende energi

I forbindelse med den nylige offentliggørelse af den engelske regerings storstilede spareplan var der stor nervøsitet for, at man ville skære i det nyligt vedtagne subsidieprogram for mindre vedvarende energiprojekter, allerede inden man for alvor var kommet i gang.

Den engelske regering valgte dog til stor tilfredshed for interessenterne inden for vedvarende energi at frede de nyligt vedtagne subsidier. Der er således fortsat stor tiltro til stor udvikling i det engelske marked de næste par år.

Portugal - det nye europæiske solar PV-marked?

I juni vedtog Portugal en ny plan for udviklingen af solar PV i Portugal.

Selvom der med udgangen af juni i år kun var opstillet samlet 112 MWp, og ingen ny kapacitet var tilføjet siden april, fastsætter den nye plan et mål om 1 GWp i 2020. Målet for 2010 er 50 MWp, hvilket forudsætter, at der i 2. halvår opsættes 48 MWp svarende til 4 gange den kapacitet, som blev opsat i 1. halvår.

Det er endvidere værd at bemærke, at den portugisiske regering har udbudt og tildelt rettigheder til udvikling af samlet 5 MWp CPV (koncentreret solar PV) og 30 MWp CSP (koncentreret solarenergi). Relativt nye teknologier som med tiden kan være med til at øge effektiviteten samt begrænse det anvendte areal til solprojekter.

Brasilien et vækstmarked for bioenergi

Brasilien har gjort systematisk brug af bioenergi siden [1970'erne],  men de seneste par år er den installerede kapacitet vokset voldsomt.

Brasiliens "Electric Energy Trading Chamber (CCEE)" iværksatte tidligere i år et udbud for  at få de eksisterende 118 biomasseprojekter med en samlet produktionskapacitet på 7.811 MW på distributionsnettet, ligesom man tog en række initiativer til at sikre fortsat vækst i kapaciteten fra biomasseprojekter.

Flere iagttagere forventer, at det brasilianske biomassemarked vil tiltrække langt flere internationale investorer de kommende år.

Amerikanske off-shore-projekter bremses af bureaukrati og retssager

Vi har nu i flere år hørt om de snarligt ventede amerikanske off-shore-vindprojekter. Faktum er dog, at der fortsat endnu ikke er et eneste amerikansk off-shore-vindprojekt i drift, og der er heller ikke meget, der tyder på, at dette billede vil ændre sig markant i 2011.

En række møder med udviklere, banker og lovgivere i forbindelse med AWEA off-shore konferencen i Atlantic City, NJ, i oktober afslørede dog, at optimismen er fuldt ud i behold.

Der er endvidere ingen tvivl om, at der er stor politisk vilje til at promovere off-shore vindprojekter. Faktisk synes der nærmest at være en konkurrence mellem en række af staterne på østkysten om at tiltrække vindprojekter i håb om, at det så samtidig kan tiltrække producenterne, og dermed arbejdspladser, til deres stat.

Når de amerikanske off-shore vindprojekter til trods for denne velvilje ikke er nået længere, er det således nok primært et spørgsmål om, at der er for meget bureaukrati og manglende klarhed omkring krav og regler.

Lange tidshorisonter
Der var således konsensus hos de adspurgte om, at det i dag tager 7-9 år at udvikle et amerikansk off-shore-vindprojekt. En absurd tidshorisont for de fleste investorer at skulle vente på at se den første dollar komme retur, og en absurd tidshorisont taget den fortsat hastige teknologiske udvikling i betragtning.

De fleste af de adspurgte, herunder lovgivere og politikere, var da også enige i, at det må være et mål i sig selv at få bragt udviklingsperioden ned på ca. 3 år. Et mål som dog vil kræve, at såvel lovgivere som administrative myndigheder får skabt klarhed over og optimeret processer og krav.

Det kunne desuden være til stor gavn for industrien, hvis en række af de allerede afgjorte sager om bl.a. Cape-projektet kunne danne præcedens for de kommende projekter, således at disse ikke tillige skal belastes både tidsmæssigt og økonomisk af diverse retssager anlagt af såvel private som interesseorganisationer. Problemet er dog umiddelbart, at kun afgørelser truffet af de føderale domstole og myndigheder vil danne præcedens, da afgørelser truffet af statslige domstole og myndigheder kun danner præcedens for fremtidige projekter i den konkrete stat.