Nu gælder de nye corporate governance anbefalinger: Fokus på ledelsens vederlag  

NASDAQ OMX Copenhagen har den 31. maj 2010 godkendt Komitéen for god Selskabsledelses nye anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er derfor nu en del af regelsættet for børsnoterede selskaber. Anbefalingerne blev omtalt i Kromann Reumerts nyhedsbrev af 8. april 2010. Kromann Reumert sætter over den kommende tid fokus på de nye anbefalinger i en serie nyhedsbreve. I dette nyhedsbrev har vi fokus på anbefalingerne vedrørende ledelsens vederlag.

NASDAQ OMX Copenhagen har den 31. maj 2010 besluttet at Komitéen for god Selskabsledelses nye anbefalinger for god selskabsledelse skal indgå som en del af regelsættet for børsnoterede selskaber. De nye anbefalinger skal anvendes for regnskabsår, der starter den 1. januar 2010 eller senere. Det betyder, at børsnoterede selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, første gang vil skulle oplyse om de følger anbefalingerne i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for 2010. Anbefalingerne retter sig først og fremmest mod danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, dvs. NASDAQ OMX Copenhagen og Dansk AMP.

Anbefalingerne for god selskabsledelse er, som navnet indikerer, alene anbefalinger og er som sådan ikke bindende. Børsnoterede selskaber skal dog oplyse, om de følger anbefalingerne eller forklare, hvorfor de ikke gør det (det såkaldte ”følg eller forklar”-princip).

HVAD ER DET NYE OM LEDELSENS VEDERLAG?

Godkendelse på generalforsamlingen

Det anbefales, at vederlagspolitikken for såvel bestyrelsen og direktionen godkendes på selskabets generalforsamling. Herved bringes reglerne i tråd med selskabslovens regler om, at generalforsamlingen skal godkende overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets ledelse.

For at opfylde selskabslovens regler og samtidigt følge anbefalingerne kan det således være nødvendigt både at godkende vederlagspolitikken samt de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen, som dog kan være et samlet dokument.
 
Det anbefales, at bestyrelsen nedsætter et vederlagsudvalg, som udarbejder oplæg til vederlagspolitikken til bestyrelsens godkendelse forud for bestyrelsens indstilling herom til generalforsamlingen.

Det anbefales videre, at aktionærerne på generalforsamlingen godkender forslag til bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår. Dette vil i mange selskaber også være en ændring, da vederlaget traditionelt er blevet godkendt bagudrettet som en integreret del af godkendelse af årsrapporten for det forudgående regnskabsår.

Børsnoterede selskaber bør for fremtiden have et fast punkt om godkendelse af bestyrelsens vederlag på dagsordenen for den ordinære generalforsamling.  Det bør også hvert år overvejes, om der skal ske ændringer i den senest vedtagne vederlagspolitik og om forslag herom derfor tillige skal på dagsordenen.

Understøtte langsigtet værdiskabelse
Principperne for ledelsens vederlæggelse skal understøtte en langsigtet værdiskabelse for selskabet. Dette er konkret udmøntet ved anbefaling om, at den variable del af ledelsens vederlag skal baseres på realiserede resultater over en periode med sigte på langsigtet værdiskabelse.

Målene for såvel aktie- som ikke-aktiebaseret incitamentsaflønning skal fastlægges i overensstemmelse hermed. Det er derfor præciseret, at vederlagspolitikken skal indeholde kriterier, der sikrer, at hel eller delvis optjening af en eventuel variabel del af en vederlagsaftale strækker sig over mere end et kalenderår.

Nye krav til variable komponenter
Der gælder nu yderligere krav til de variable komponenter i en vederlagspolitik, som bl.a. skal sikre en passende og afbalanceret sammensætning mellem ledelsesaflønning, påregnelige risici og værdiskabelsen for aktionærer på kort og langt sigt tilligemed klarhed om resultatkriterier og målbarhed for udmøntning af variable dele af vederlaget.

Oplysning om vederlagspolitikken
For at opfylde anbefalingerne skal vederlagspolitikken endvidere offentliggøres på selskabets hjemmeside, indholdet skal omtales i ledelsesberetningen i årsrapporten, ligesom politikken og dens efterlevelse skal forklares og begrundes i formandens beretning på selskabets generalforsamling.

Det anbefales fortsat, at der i års-/koncernregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen modtager fra selskabet og andre selskaber i koncernen. Det er indtil nu kun få selskaber, der følger denne anbefaling. Som noget nyt skal der i regnskabet nu også redegøres for sammenhængen mellem de konkrete vederlag og vederlagspolitikken.

For aktiebaserede incitamentsprogrammer gælder denne regel ved siden af den særlige oplysningspligt på NASDAQ OMX Copenhagen, hvorefter selskaberne skal offentliggøre enhver beslutning om indførelse af aktiebaserede incitamentsprogrammer.

Tilbagebetalingspligt
Vederlagsaftaler for direktionen, der indeholder aftaler om variable lønandele, bør efter anbefalingerne indeholde klausuler, hvorefter selskabet har ret til i særlige tilfælde at kræve hel eller delvis tilbagebetaling af variable lønandele, der er udbetalt på grundlag af oplysninger, der efterfølgende dokumenteres fejlagtige. Det må antages, at tilbagebetaling kun vil komme på tale i meget graverende tilfælde. Denne nye anbefaling er en konsekvens af EU-kommisionens henstilling af 30. april 2009 om aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber.

Anbefalingen falder også godt i tråd med den stramning, der blev indført ved den nye selskabslov tidligere i år. Her gælder, at ved et kapitalselskabs konkurs, skal ledelsen, selvom de har været i god tro, tilbagebetale hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret i variabelt vederlag, forudsat at kapitalselskabet var insolvent, da det variable vederlag blev fastsat.

Optionsordninger
Konkret vedrørende optionsordninger anbefales det, at sådanne tidligst bør kunne udnyttes tre år efter tildelingen. Til gengæld er det ikke længere en del af anbefalingerne, at indløsningskursen er højere end markedskursen på tildelingstidspunktet. Nu gælder blot, at forholdet mellem indløsningskursen og markedskursen på tildelingstidspunktet skal forklares.

Fratrædelsesaftaler m.v.
Som et helt nyt emne til regulering anbefales det nu, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser maksimalt må udgøre en værdi, der svarer til de sidste to års vederlag. Mere bredt skal oplysninger om fratrædelsesordningers væsentligste indhold fortsat offentliggøres i selskabets årsrapport. Som noget nyt skal dette også ske med "fastholdelsesordninger". Der kan for både fratrædelses- og fastholdelsesordninger tillige gælde oplysningspligt efter NASDAQ OMX Copenhagens almindelige regler herom.

Det er ikke altid enkelt at fastslå, om en rettighed i en direktørkontrakt skal anses for en fratrædelses- eller fastholdelsesordning. Begreberne dækker over en bred vifte af rettigheder, inkl. opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelser, "change of control"-aftaler, stay-on bonusaftaler, pensionsordninger m.v.

HVAD NU?
På grund af ”følg eller forklar”-princippet vil de børsnoterede selskaber i den kommende tid skulle forholde sig til, i hvilket omfang de vil følge de nye anbefalinger, og det må forventes, at hovedparten af selskaberne så vidt muligt tilpasser sig ændringerne.

Der vil være behov for, at selskaberne gennemgår deres eksisterende vederlagspolitikker for at kortlægge behov for ændringer. Endvidere vil der være anledning til at gennemgå eksisterende direktionskontrakter, bonusaftaler og incitamentsordninger for at sikre, at selskaberne efterlever anbefalingerne, i det omfang de "følges". Eksisterende aftaler skal ikke ændres, såfremt selskaberne vælger at følge anbefalingerne for fremtiden, men et valg herom bør i givet fald indgå i selskabets "forklaring".

Læs også vores sidste nyhedsbrev om de nye anbefalinger.