Konkurrenceret
konkurrenceret - Ugebrev nr. 5
Kommissionen udsender nyt nyhedsbrev i samarbejde med nationale myndigheder
Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder vil fremover udsende et nyhedsbrev i fællesskab. Nyhedsbrevet vil få betegnelsen ”The ECN Brief”, og det vil blive udsendt ca. fem gange årligt. Der er mulighed for at abonnere på nyhedsbrevet, så det bliver tilsendt gratis per mail.
Læs Kommissionens pressemeddelelse
Kommissionen godkender Deutsche Banks opkøb af Sal. Oppenheim
Deutsche Bank er en global bankvirksomhed, der opererer på adskillige markeder for bankydelser. Sal. Oppenheim er en finansiel servicevirksomhed, der har specialiseret sig i private banking, og som primært opererer i Tyskland. Kommissionen fandt, at fusionen ikke gav anledning til betænkeligheder, fordi der stadig ville være effektiv konkurrence på de berørte markeder.
Læs Kommissionens pressemeddelelse
Kommissionen godkender Telefónica O2’s overtagelse af Hansenet
Kommissionen har godkendt, at det spanske Telefónica O2 opkøber det tyske Hansenet Telekommunikation. Telefónica O2 er aktive både på fastnet og mobilmarkederne i en række lande. Hansenet udbyder internet via bredbånd og leverer en række telekommunikationsydelser. Kommissionen fandt ikke, at der var betydelige overlap på de berørte markeder, og fusionen gav ikke anledning til betænkeligheder.
Læs Kommissionens pressemeddelelse
Kommissionen foretager dawn raids hos virksomheder der producerer el-udstyr
Kommissionen har d. 29. januar foretaget kontrolundersøgelser hos en række virksomheder, der producerer el-udstyr, som kan forbedre strømforsyningen i elektriske netværk. Kommissionen har mistanke om, at de pågældende virksomheder har overtrådt konkurrencereglerne.
Læs Kommissionens pressemeddelelse