CSR: Danske virksomheder kan nu blive iso-certificeret i samfundsansvar
 

Certificeringsstandarden for samfundsansvar - DS 26001 - er netop vedtaget. Hvad skal vi med den, hvordan kan vi bruge den og er det dyrt? Få svarene i dette nyhedsbrev.

Af advokat Caroline Pontoppidan

Internationalt er det ultimo 2010 lykkedes at vedtage en vejledende ISO (International Organization for Standardization) standard for CSR. Standarden giver således om ikke en verdensomspændende så tæt på en verdensomspændende definition af, hvad CSR er, hvilket faktisk er noget af en bedrift. Den internationale ISO 26000 tilbyder ikke en certificering, men det gør den danske version DS 26001, der netop er lanceret. Baseret på bl.a. den internationale standard og de eksisterende ISO 9001- og 14001-standarder er der således kommet en dansk mulighed for at blive ISO-certificeret i samfundsansvar. Ledelsesstandarden hedder DS 26001, og den tilhørende vejledning hedder DS 26004.

Rådet for samfundsansvar anbefaler, som et af de initiativer, der bør fremmes, at der etableres pilotprojekter med danske virksomheder, hvor fordele og ulemper ved at anvende ISO 26000-standarden testes som grundlag for at arbejde med samfundsansvar. Bliver disse gennemført med succes, kunne ISO-standarden - såvel den internationale som den danske version - godt blive den fremadrettede, gængse standard på området.

Bliver det ikke frygteligt dyrt?
Jo, der er omkostninger ved alt - også når man skal til at systematisere de tiltag, man allerede går og gør samt diskutere og få fastlagt retningslinjer for, hvad man som virksomhed egentlig helst vil prioritere. Hvis man således bare ser på udgiftssiden, vil der altid tegne sig et billede af, at den proces, virksomheden skal igennem, medfører udgifter.

Hvorfor så gøre det?
En gennemarbejdet og gennemført CSR-strategi, der bliver en naturlig del af ledelsen af virksomheden, vil dog ofte tillige føre til besparelser, nye produkter/serviceydelser samt generelt højne virksomhedens anseelse på markedet. Det giver igen mere tilfredse og loyale interessenter, herunder kunder og medarbejdere. Ikke mindst for de virksomheder, der bliver på og kan holde pladsen som "first mover" ved at agere i stedet for at reagere, kan en god og implementeret CSR-strategi give ovennævnte væsentlige konkurrencefordele. Endelig kan en gennemarbejdet og implementeret CSR-strategi være et godt værn mod kritik, hvis det alligevel skulle gå galt. Der er således både gode aktive og defensive begrundelser for at komme i gang med at systematisere og udvikle virksomhedens samfundsansvar.

Kommunikationsmæssigt kan certificeringer og mærkninger være et nemt redskab, idet en uafhængig tredjepart har været inde og sige god for, at man gør, hvad man siger og/eller at ens produkter, processer, serviceydelser (eller hvad det nu er, der er mærket og/eller certificeret), lever op til visse minimumskrav. En certificering og mærkning kan således være en nem måde at betrygge aftagerne og dermed give en konkurrencemæssige fordel i forhold til konkurrenterne, der ikke er certificerede.

Hvordan?
Når virksomheden er kommet over "hvorfor" stadiet og har besluttet sig for, at den gerne vil arbejde aktivt med samfundsansvar, kommer den til hvordan. Det, der er udfordringen, er dels at få udarbejdet en strategi, dels at komme fra vinduespynt til forretningsmodel. Strategien skal med andre ord være relevant og accepteret gennem hele organisationen, således den reelt bliver implementeret og holdt opdateret. Strategien skal blive en naturlig del af hverdagen.

Reglerne
De ca. 1100 største danske virksomheder er underlagt rapporteringskrav som følge af den i årsregnskabsloven i 2009 indførte regel herom (§ 99a). De nye Corporate Governance-regler er implementeret med virkning for regnskabsåret 2010. Disse angiver, at de virksomheder, der er omfattet af reglerne (de børsnoterede virksomheder), anbefales at have en CSR-politik. Dette er indtil videre de regler, der findes på området - frivillige rapporteringsregler forstået på den måde, at virksomheden kan nøjes med at oplyse, at den ikke har eller ønsker nogen CSR-politik og i forlængelse heraf forklare hvorfor. Presset på at have en politik og arbejde seriøst med emnet kommer således ikke primært fra lovgivningen, men fra samfundet som sådan - dvs. fra forbrugerne, medierne m.fl. Regeringen har dog i dens handlingsplan for CSR angivet, at den lægger vægt på, at Danmark og dermed danske virksomheder og organisationer påtager sig en førerrolle. Dette gælder alle virksomheder - store såvel som små. Rådet for samfundsansvar anbefaler endvidere regeringen, som et af de initiativer, der bør fremmes, at der etableres pilotprojekter med danske virksomheder, hvor fordele og ulemper ved at anvende ISO 26000-standarden for samfundsansvar testes som grundlag for at arbejde med samfundsansvar. Reglerne er således frivillige, men der er dog et pres på, at de efterleves. Der bliver tillige stillet visse CSR-lovkrav, som virksomheder, der vil deltage i offentlige udbud, skal leve op til.

Der er således ikke nogen egentlig CSR-lov, som virksomhederne kan overholde, og så er alt i skønneste orden. Der er en masse konventioner, principper, anbefalinger, standarder og retningslinjer. Der er endvidere udviklet et hav af hjælpeværktøjer. Det er derfor svært at finde rundt - hvordan skal processen gribes an, herunder hvor man skal starte? Underskriver man UN Global Compacts regelsæt om bl.a. anti-korruption og menneskerettigheder, eller kan man "nøjes" med en politik for et sikkert arbejdsmiljø eller en politik for reduktion af sygefravær? CSR er meget bredspektret, og ikke alle dele er lige relevante for alle.

Såvel Global Compact som ISO-standarden har som det bærende element, at virksomhederne (og andre) skal starte med at gennemtænke, hvad der er relevant for disse, og dermed hvad der skal  fokuseres på (energibesparelse, forureningsbekæmpelse, bedre arbejdsmiljø, korruptionsbekæmpelse - alt efter, hvad giver bedst mening). Det er fint og flot, at brændeovnsproducenten ansætter nogle utilpassede unge, der dermed får en chance. Samfundet ville dog nok have mere gav af, at producenten udviklede nogle mindre forurenende brændeovne. Hvis han ikke gør det, bliver han ikke blandt vinderne, men meget sandsynligt sakket agter ud af konkurrenterne, der foretager sådan produktudvikling. UN Global Compacts principper og principperne i ISO 26000 kan give god inspiration til, hvilke områder der kunne være relevante, og hvordan man kan sætte det i proces.

Vigtig forankring
CSR må ikke bare blive et spørgsmål om rapportering og certificeringer. Strategien skal være del af medarbejdernes hverdag og virksomhedens kultur. Hænger kultur og rapportering ikke sammen, bliver det utroværdigt. Virksomheden kan derfor - udover at overveje, hvad der fremadrettet giver bedst mening for netop denne virksomhed - med fordel også kigge lidt tilbage og finde de områder, hvor virksomheden allerede er CSR (pro)aktiv. Hvis der tages afsæt heri, vil CSR-politikken/kulturen ikke fremstå som en ny modedille, men derimod som en samlebetegnelse for den måde, som virksomheden allerede driver sin forretning på. Herfra kan den så videreudbygges i den retning, som virksomheden vælger at fokusere på. Med sådant udgangspunkt vil der blive en fornuftig kontinuitet i CSR-politikken, og kulturen vil lettere kunne vinde genklang hos medarbejderne og de øvrige interessenter.

Rådgivning
Kromann Reumert har samlet vores mangeårige erfaring med diverse CSR-elementer og holder os kontinuerligt opdaterede på best practise inklusive "regelværket" og dets monitoreringsmekanismer, herunder certificering. Vi vil gerne komme med vores input til, hvordan de virksomheder, der allerede er godt i gang, kan udvikle deres indsats samt udbrede strategisk samfundsansvar til andre virksomheder, der fortsat står lidt tøvende over for hvorfor og ikke mindst hvordan.