Næste del af selskabsloven træder i kraft
Anden del af selskabslovens bestemmelser træder i kraft den 1. marts 2011, jf. bekendtgørelse nr. 135/2011.
Indbetaling af selskabskapital
Nu kan stiftere eller kapitalejere nøjes med at indbetale ned til 25 % af selskabskapitalen, dog skal der altid mindst indbetales 80.000 kr., hvis det er kontant indbetaling. Eventuel overkurs skal imidlertid altid indbetales fuldt ud. Hvis der indskydes andre værdier end kontanter (apportindskud), skal hele selskabskapitalen også indbetales, eftersom det ikke er hensigtsmæssigt at have udestående kapital, når der er foretaget apportindskud, henset til den løbende værdiforringelse af apportindskuddet.
Kapitalselskabets bestyrelse (hvis selskabet har et tilsynsråd eller er et anpartsselskab uden bestyrelse, er det direktionen) kan kræve ikke indbetalt selskabskapital indbetalt på anfordring med en frist på mindst 2 uger og højst 4 uger. Kapitalejere har altid ret til at indbetale et udestående beløb på en kapitalandel, selvom bestyrelsen ikke har krævet det. Kapitalejeren skal i så fald indbetale hele det udestående beløb, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
Kapitalejernes rettigheder (f.eks. stemmeret og udbytteret) efter selskabsloven består, selvom selskabskapitalen ikke er fuldt indbetalt. Dette gælder dog ikke, hvis kapitalejeren har undladt rettidigt at efterkomme et krav om indbetaling af udestående beløb på en kapitalandel. I sådanne tilfælde kan kapitalejeren ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før beløbet er indbetalt og registreret i kapitalselskabet.
Retten til udbytte og andre udbetalinger samt retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse bibeholdes også, men bestyrelsen kan modregne kapitalselskabets krav på indbetaling af kapitalen i udlodninger fra selskabet, som den pågældende kapitalejer er berettiget til som kapitalejer.
Hvis en kapitalejer overdrager en ikke fuldt indbetalt kapitalandel, hæfter vedkommende solidarisk med erhververen og senere erhververe for den resterende indbetaling af kapitalandelen. Det skal der tages højde for i en salgssituation.
Selvfinansiering
Forbuddet mod selvfinansiering bliver lempet, idet mulighed for selvfinansiering tillades i tilfælde, hvor det er i kapitalselskabets interesse direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til rådighed for kapitalejere og ledelsen i henholdsvis selskabet eller dets moderselskab samt for tredjemand i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab (selvfinansiering). Det kræves, at det er en økonomisk fuldt forsvarlig disposition. Det er op til bestyrelsen at sikre, at der (i relevant omfang) bliver foretaget en individuel kreditvurdering af den kreds af fysiske eller juridiske personer over for hvem, der ydes økonomisk bistand.
Kapitalselskabets samlede økonomiske bistand må ikke på noget tidspunkt overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling. Hvis der er tale om et moderselskab, må den samlede økonomiske bistand ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til koncernens økonomiske stilling.
Selvfinansiering skal endvidere ske på sædvanlige markedsvilkår både i forbindelse med renten men også eksempelvis i forhold til lånets løbetid.
Endelig er selvfinansiering betinget af, at ejerkredsen godkender dette på en generalforsamling, og det er kun kapitalselskabets frie reserver, der kan anvendes.
Stiftelse af kapitalselskaber
Det er nu muligt at stifte et kapitalselskab med retsvirkning frem i tid. Stiftelsen har som udgangspunkt retsvirkning fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, medmindre der heri er fastsat en senere dato. Ved kontant indbetaling af selskabskapitalen kan stiftelsen ikke tillægges retsvirkning senere end 12 måneder efter underskrift af stiftelsesdokumentet (dog skal virkningstidspunktet være sammenfaldende med starten af kapitalselskabets første regnskabsår). Ved apportindskud kan stiftelsen ikke få retsvirkning senere end på tidspunktet for kapitalselskabets registrering i Erhvers- og Selskabsstyrelsens it-system (Webreg) eller anmeldelse til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (som er to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet).
Når et kapitalselskab har en stiftelsesdato, der ligger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, kan der ikke i perioden frem til retsvirkningens indtræden erhverves rettigheder eller indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne.
Hvis der i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab indskydes en allerede bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (apportindskud), kan stiftelsen ske med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft fra den første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, som indskuddet vedrører.
Vurderingsberetninger
Vurderingsberetninger kan fravælges i en række tilfælde og erstattes med en erklæring fra kapitalselskabets ledelse, eksempelvis ved indbetaling henholdsvis udbetaling af andre værdier end kontanter ved henholdsvis en kapitalforhøjelse og en kapitalnedsættelse eller ved ordinær og ekstraordinær udbetaling af udbytte i andre værdier end kontanter.
Bestemmelser om Ejerregister træder ikke i kraft
Selskabslovens bestemmelser om Ejerregisteret træder ikke i kraft pr. 1. marts 2011. Ejeregisteret er det register, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i deres it-system skal føre over visse kapitalejeres kapitalposter (storaktionærfortegnelsen). Det er heller ikke endnu muligt for kapitalselskaber at føre deres ejerbog via Ejerregisteret.
Som følge heraf gælder §§ 7-8 i den tidligere ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 172/2010 om ejerbogen og storaktionærfortegnelsen stadigvæk. Kapitalselskabet kan derfor - hvis ejerbogen foreligger i elektronisk form - give de berettigede adgang hertil elektronisk. Kapitalselskabet skal stadig selv føre en storaktionærfortegnelse, som kan udgøre en bestanddel af kapitalselskabets ejerbog. Kapitalselskabet skal for de berettigede stille storaktionærfortegnelsen til rådighed på sit kontor eller give elektronisk adgang til fortegnelsen.
Overgangsregler
I forhold til kapitalnedsættelser finder den tidligere ikrafttrædelsesbekendtgørelse §§ 20-21 anvendelse, for så vidt angår kapitalnedsættelser, der er vedtaget før den 1. marts 2011, også selvom kapitalnedsættelsen gennemføres efter den 1. marts 2011. Der skal således fortsat foretages gennemførelsesanmeldelse ved udløbet af proklamaperioden (som pr. 1. marts 2011 er sat ned fra 3 måneder til 4 uger).
Endvidere gælder §§ 52-63 i den tidligere ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 172/2010 stadigvæk. Disse bestemmelser omhandler bl.a. midlertidige strafbestemmelser og ophævelse af aktieselskabs- og anpartsselskabslovene.
Bestemmelserne omfatter også diverse overgangsordninger, såsom mulighed for at bibeholde et selskabsnavn med anden forkortelse end A/S indtil 1. marts 2014, krav om senest den 1. marts 2014 at ændre anpartsselskaber, der alene har en bestyrelse, således at de opfylder de nugældende krav til ledelsesstrukturen, og mulighed for udlodning af likviditetsprovenu efter nye fleksible regler selvom at likvidationen er indledt før den 1. marts 2010.
Ændring af selskabsloven
I dag træder også en ændring af selskabsloven i kraft. De væsentligste ændringer handler om nationale fusioner og spaltninger, grænseoverskridende fusioner og spaltninger samt præciseringer i selskabsloven mv.
Fælles ændringer for både nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger
Ændringsloven har bl.a. til formål at implementere en række lempelser fra dels fusions- og spaltningsdirektivet dels direktiverne om grænseoverskridende fusion og spaltning, der vil gøre det lettere at fusionere og spalte kapitalselskaber. Derved ændres visse af selskabslovens regler om fusion og spaltning henholdsvis grænseoverskridende fusion og spaltning, allerede inden de er trådt i kraft (da de pågældende regler først ville være trådt i kraft med 2. fase af selskabsloven den 1. marts 2011).
Kapitalselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, fritages fra kravet om udarbejdelse af en mellembalance, såfremt selskabets halvårsrapport (inkl. revideret halvårsregnskab) offentliggøres i overensstemmelse med årsregnskabsloven og gøres vederlagsfrit tilgængelig for kapitalejerne (f.eks. på selskabets kontor eller hjemmeside).
Vurderingsberetning om apportindskud vil kunne undlades i kapitalselskaber, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusions- eller spaltningsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Ændringsloven præciserer, at kravet om at stille fusions- eller spaltningsdokumenter til rådighed for kapitalejerne forud for den generalforsamling, hvorpå beslutning om gennemførelse af fusionen henholdsvis spaltningen skal træffes, kan iagttages ved at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets kontor eller hjemmeside.
Nationale fusioner
Fremover kan aktieselskabers udarbejdelse af fusionsredegørelse og en eventuel mellembalance også fraviges af aktionærerne i enighed. Hidtil har dette kun været muligt i anpartsselskaber.
Endvidere vil der ved lodrette fusioner (fusioner mellem helejede moder- og datterselskaber) ikke være et krav om udarbejdelse af fusionsredegørelse.
Nationale spaltninger
Der indføres en forenklet procedure for spaltninger, hvorved der opstår et eller flere nye selskaber, og hvor kapitalejerne i de nye selskaber modtager kapitalandele fordelt proportionalt i forhold til de kapitalandele eller det antal stemmer, som de havde i det indskydende selskab. I sådanne tilfælde vil det ikke være nødvendigt at udarbejde spaltningsredegørelse, mellembalance, vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller underrette generalforsamlingen om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og generalforsamlingen. Dette skyldes, at denne type spaltning har en begrænset økonomisk effekt på kapitalejerne og kreditorerne.
Grænseoverskridende fusioner
Fremover kan aktieselskabers udarbejdelse af en eventuel mellembalance også fraviges af aktionærerne i enighed. Hidtil har dette kun været muligt i anpartsselskaber.
Præciseringer i selskabsloven mv.
Der er sket en række ændringer af redaktionel karakter, herunder præciseringer og rettelser af henvisninger. Enkelte ændringer er af materiel karakter, bl.a. udvides kredsen af strafsanktionerede bestemmelser.
Yderligere information om de nye regler
Nyhedsbrevet er ikke udtømmende i forhold til alle de bestemmelser i selskabsloven, der træder i kraft den 1. marts 2011. Har du brug for mere detaljeret information, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.