Handel med Iran?

Det iranske marked er tidligere blevet anset som et marked med potentielt store vækstmuligheder af bl.a. investeringsbanken Goldman Sachs, der i 2005 placerede Iran blandt "the Next 11", der forventes at følge udviklingen i BRIK-landene.

Handel med Iran er forbundet med en række udfordringer som følge af den politiske situation. En af disse udfordringer er de handelsrestriktioner, som er indført af EU og USA. Der er en stor risiko for, at Iran vil blive mål for yderligere handelsrestriktioner. Den danske eksport til Iran udgjorde i 2010 mere end 1 mia. kr. Men selvom Iran således er et interessant marked for mange danske virksomheder, er kendskabet til reglerne vedrørende eksport til Iran stadig begrænset.

Handelsrestriktionerne mod Iran udspringer bl.a. af en FN-resolution, som senest blev revideret i 2010. Resolutionen er herefter blevet inkorporeret ved forskellige nationale og regionale retsakter med varierende omfang, detaljering og sanktionering. For danske virksomheder er det primært EU-regler samt de amerikanske regler, der har den største relevans og derfor også medfører de største udfordringer.  

EU's handelsrestriktioner
EU's handelsrestriktioner over for Iran blev skærpet i 2010, hvorefter omfanget af produkter, der ikke må eksporteres til Iran, blev betydeligt udvidet. Mest relevant var nok, at al eksport af udstyr og teknologi samt teknisk assistance til den iranske olie- og gasindustri blev omfattet.

Finansiering, finansielle tjenesteydelser og forsikringsydelser er ligeledes berørt af handelsrestriktionerne mod Iran. Det er således ulovligt at investere i, give lån eller kredit eller oprette joint ventures med iranske virksomheder inden for olie- og gassektoren, og virksomheder der producerer eller handler militære eller atomare produkter.

EU's restriktioner ved pengeoverførsler
Selvom handelsrestriktionerne har udvidet området for handelsrestriktioner betydeligt, er det nok først og fremmest restriktionerne vedrørende pengeoverførsler til og fra Iran eller en iransk person, der har voldt danske virksomheder problemer og skabt øget fokus på handelsrestriktionerne mod Iran.

Reglerne opgør de beløbsgrænser, der finder anvendelse, uanset om transaktionen er gennemført som en enkel transaktion eller som flere transaktioner, der har indbyrdes sammenhæng:

• Pengeoverførsler lydende på EUR 10.000 eller derunder kan gennemføres uden forhåndsgodkendelse eller anmeldelse. 
• Pengeoverførsler på mellem EUR 10.000 og 40.000, eller beløb der svarer hertil, skal anmeldes til Erhvervs- og Byggestyrelsen senest tre dage før, pengeoverførslen skal finde sted. Der kræves ingen forhåndsgodkendelse.
• For pengeoverførsler på EUR 40.000 eller derover kræves der forudgående ansøgning om godkendelse. Ansøgningen skal indsendes til Erhvervs- og Byggestyrelsen fire uger før, pengeoverførslen skal finde sted.

Ansøgninger vil automatisk blive afslået, hvis de vedrører forhold, der er omhandlet af embargoen.

Pengeoverførsler i forbindelse med transaktioner, der vedrører fødevarer, sundhedspleje, medicinsk udstyr eller andre humanitære formål, kræver ikke forhåndsgodkendelse, uanset om de overstiger EUR 40.000. Sådanne pengeoverførsler skal dog stadig anmeldes til Erhvervs- og Byggestyrelsen senest tre dage før, pengeoverførslen finder sted.

USA's handelsrestriktioner
USA har gennemført en meget omfattende embargo af Iran, der medfører betydelige restriktioner for alle amerikanske fysiske og juridiske personer samt et betydeligt antal af ikke-amerikanske virksomheder.  Bortset fra gaver under USD 100 og godkendt eksport af landbrugsvarer, medicin, medicinsk udstyr og informationsmateriale er al eksport af varer til Iran forbudt fra USA, medmindre der er indhentet tilladelse fra Office of Foreign Assets Control (OFAC).

Forbuddet gælder også for eksport til virksomheder, der ligger uden for Iran, og for virksomheder der er ejet eller underlagt bestemmende indflydelse af den iranske stat. Dette betyder, at amerikanske statsborgere (uanset hvor i verden de befinder sig) ikke må handle, eller på anden måde medvirke i transaktioner, med Iran. Amerikanske medarbejdere i danske virksomheder må således ikke deltage i transaktioner (i nogen form) med Iran, da dette kan skabe betydelige problemer for disse medarbejdere, ligesom virksomheden kan blive anset for at medvirke til medarbejdernes overtrædelse af de amerikanske regler.

Amerikanske personer eller virksomheder må heller ikke eksportere til tredjelande, hvis de er vidende om, eller burde vide, at de pågældende varer skal reeksporteres eller videretransporteres til Iran.

Ikke-amerikanske personer og virksomheder må gerne reeksportere amerikanske varer eller varer med amerikansk oprindelse, hvis der er tale om "reel reeksport". En ikke-amerikansk virksomhed må, som udgangspunkt, således gerne eksportere varer med amerikansk oprindelse til Iran, hvis sådanne varer sædvanligvis indgår i virksomhedens varelager. Det kræver dog, at importen fra USA og den efterfølgende reeksport til Iran sker som led i en sædvanlig transaktion. 

Reeksport er derimod ulovlig, hvis importen fra USA sker med henblik på reeksport til Iran, eksempelvis med umiddelbar efterfølgende omlæsning eller videresendelse ("transshipment"), da dette blot er en omgåelse af reglerne. I dette tilfælde vil den amerikanske eksportør desuden være ansvarlig, hvis denne er vidende, eller burde have været vidende, om hensigten.

Et produkt produceret uden for USA kan blive anset for værende af amerikansk oprindelse, hvis der indgår amerikanske komponenter i produktet, og disse udgør 10 % eller mere af den samlede værdi af det færdige produkt.

USA's restriktioner ved pengeoverførsler
Under de amerikanske handelsrestriktioner er alle finansielle transaktioner med Iran forbudte.

Følgende virksomheder er omfattet af forbuddet:

• Alle virksomheder, der er registreret med hjemsted inden for USA's territorium
• Enhver udenlandsk virksomhed, der er ejet eller kontrolleret af en amerikansk virksomhed
• Amerikanske banker med filialer i EU falder således inden for forbuddet

Tidligere var såkaldte "U-turn transfers" tilladt, hvorefter finansielle overførsler med Iran forudsatte, at pengeoverførslen med den amerikanske bank gik gennem et tredjeland. Denne undtagelse blev fjernet ved stramningen i 2008. Det er således vigtigt, at der ikke i en transaktion med Iran indgår en amerikansk, eller amerikansk ejet eller kontrolleret, finansiel virksomhed. Dette vil ofte skabe praktiske problemer, hvis en ellers lovlig betaling fra Iran til eksempelvis en dansk virksomhed sker i USD.

Øvrige restriktioner
Ud over de egentlige lovmæssige restriktioner skaber handelsrestriktionerne en række yderligere forhindringer. Især større virksomheder med forretning i USA vælger at følge navnlig de amerikanske regler, eller de fastsætter internt, at de ikke vil indgå på nogen måde i forbindelse med handel med Iran, selvom virksomheden i det konkrete tilfælde ikke måtte være forpligtet til det.

Dermed har de amerikanske regler i praksis en meget bredere virkning, end reglerne umiddelbart tilsiger. Der er således eksempler på, at amerikanske investeringsbanker nægter at deltage i aktieudbud, hvis det udstedende selskab har haft forretningsmæssige forbindelser til Iran.

Vær særlig opmærksom på ...
Som beskrevet skal danske virksomheder, der handler med Iran, være opmærksomme på de mange og komplicerede regler, som de kan være underlagt. Både EU og USA har for nylig strammet sanktionerne mod Iran på grund af landets fortsatte stræben efter atomkraft (og formentlig atomvåben), og der er næppe tvivl om, at Iran fortsat vil blive genstand for stadig strengere handelsrestriktioner, medmindre der sker et paradigmeskift i landet.

Det er derfor vigtigt løbende at holde sig orienteret om de gældende restriktioner. Selvom virksomheden er repræsenteret i USA, bør både EU-handelsrestriktioner og de amerikanske handelsrestriktioner overvejes. Sanktionerne for overtrædelse, især af de amerikanske regler, kan have betydelig økonomisk betydning i form af bøder og nægtelse af adgang til det amerikanske marked, ligesom overtrædelse rummer en betydelig risiko i forhold til virksomhedens PR. 

Læs evt. vores nyhedsbrev fra 2. marts 2012: Cigarer og kjoler - Amerikanske regler kan have vidtrækkende implikationer for danske virksomheder