Anonymitet ved telefoniske anmeldelser til SKAT?
Af advokat Eduardo Vistisen

Ny ombudsmandsudtalelse bekræfter, at SKATs praksis vedrørende anonymisering af telefoniske anmeldelser fra borgere ikke er i overensstemmelse med gældende ret.

SKAT har i et styresignal fra 2009 udtalt sig om, hvornår SKAT kan sikre en anmelders ønske om anonymitet. Det fremgår heraf, at en anmelder selv kan vælge, om vedkommende vil være anonym eller ej, såfremt anmeldelsen sker telefonisk.

Det anføres i styresignalet, at når SKAT modtager en telefonisk anmeldelse, og anmelder oplyser eget navn, men ønsker at være anonym, så skal SKATs medarbejder, der modtager og registrerer anmeldelsen, ikke registrere anmelders oplysninger om eget navn mv., kun at anmelder er anonym.

Styresignal er formentlig ikke i overensstemmelse med gældende ret
Styresignalet er næppe i overensstemmelse med notatpligten i offentlighedslovens § 6, stk. 1. Det bekræftes af en nylig udtalelse fra ombudsmandsudtalelse.

Ombudsmandsudtalelsen omhandlede en kommune, der modtog mundtlige oplysninger fra en borger om, at der ulovligt blev udbragt flydende husdyrgødning på en landejendom. Borgeren ønskede at være anonym, og derfor blev borgerens navn ikke noteret på sagen. Ejeren af landejendommen fik kort efter anmeldelsen foretaget et uanmeldt tilsyn på sin ejendom. Ejeren ønskede aktindsigt i anmelderens navn, men fik afslag.

Ombudsmandens udtalelse
Ombudsmanden udtalte, at notatpligten i offentlighedslovens § 6, stk. 1, i henhold til tidligere ombudsmandsudtalelser, medfører en pligt for den offentlige myndighed til at registrere mundtlige oplysninger, som myndigheden modtager, herunder en anmelders navn mv.

Ombudsmanden udtalte også, at det i den forbindelse er irrelevant, om henvendelsen i sin helhed måtte karakteriseres som en anmeldelse eller som en mere generel henvendelse/forespørgsel. Det fastslås, at notatpligten gælder, uden hensyn til om anmelder giver udtryk for et ønske om at være anonym, og/eller har en særlig grund hertil, fx frygt for repressalier.

Vurdering
Udlevering af oplysningerne om anmelderens navn mv. til den anmeldte er underlagt de almindelige regler i persondataloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven. Som hovedregel har den anmeldte ret til at få udleveret anmelderens navn både efter persondataloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven. Udlevering kan nægtes, hvis der foreligger afgørende hensyn til private eller offentlige interesser. Det kan fx være, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte.

Retsstillingen må således antages at være, at SKAT ved telefoniske henvendelser - på trods af SKATs udsendte styresignal - har pligt til at registrere anmelders navn mv. ifølge offentlighedsloven, hvis anmelder giver disse oplysninger.

Den registrerede/anmeldte kan således få indsigt/aktindsigt i anmelderens navn mv., hvis betingelserne i persondataloven, offentlighedsloven eller forvaltningsloven i øvrigt er opfyldte.

Det er imidlertid problematisk, at det er/har været SKATs opfattelse, at anmelderens navn og øvrige identitetsoplysninger slet ikke skal registreres, da en anmodning om udlevering af anmelderens navn mv. vil kunne afvises på baggrund af, at oplysningerne ikke findes i sagen eller, at den der modtog anmeldelsen ikke kan huske navnet på anmelderen.

Betydningen af manglende overholdelse af notatpligten
Hvis notatpligten ikke overholdes, vil det ifølge praksis ikke medføre, at afgørelsen er ugyldig. Den eneste konsekvens, det kunne have, vil være, at en klageinstans eller en domstol må lægge borgerens oplysninger til grund i den udstrækning, oplysningerne ikke strider mod sagens oplysninger i øvrigt.

Denne retsvirkning af manglende registrering af anmelderens navn tilgodeser ikke hensynet til den anmeldte i disse situationer.

Kontakt: Eduardo Vistisen, evi@kromannreumert.com