Den 7. juli 2010 blev der i Europa-Parlamentet opnået enighed om de længe ventede nye regler om bonus til ansatte i den finansielle sektor. Rådet skal endeligt godkende reglerne, som herefter vil træde i kraft i januar 2011.

De nye regler

Ifølge det offentliggjorte udkast til direktivtekst er hovedpunkterne i de nye regler følgende:

• resultatafhængig aflønning skal fastsættes på baggrund af en samlet vurdering, hvori blandt andet det samlede resultat i den enkelte bank m.v. skal indgå, og resultatvurderingen skal foretages over en flerårig periode,
  
  
• minimum 40 % af variabel aflønning skal udskydes i mindst 3 - 5 år (60 % ved særligt store bonusser),
  
  
• minimum 50 % af variabel aflønning skal udbetales som aktier eller "betinget kapital" (ansvarlig kapital),
  
  
• variabel aflønning skal som udgangspunkt reduceres betydeligt, når de finansielle resultater i den enkelte bank m.v. har været beherskede eller negative, herunder ved tilbagebetaling af tidligere udbetalte beløb (clawback),
  
  
• garanteret variabel aflønning må kun anvendes i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og skal være begrænset til maksimalt 1 år,
  
  
• fratrædelsesgodtgørelser skal være afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og skal være indrettet således, at manglende resultater ikke belønnes,
  
  
• banker m.v., som deltager i statslige "bankpakker" og tilsvarende ordninger, underlægges særligt indgribende begrænsninger i forhold til aflønning af ansatte,
  
  
• der skal være en passende balance mellem fast løn og variabel løn, og
  
  
• der skal årligt ske offentliggørelse af en række oplysninger om aflønningsforhold.

Virksomhederne

De nye regler finder anvendelse på kreditinstitutter og investeringsselskaber, det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, børsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Forsikringsselskaber er ikke omfattet.

De nye regler finder endvidere anvendelse på moder- og datterselskaber til de omfattede virksomheder.

Personerne

Det fremgår af direktivudkastet, at de nye krav til aflønningspolitik vil skulle overholdes for ledelsen, risikotagere (begrebet "risikotagere" er ikke defineret i direktivudkastet), medarbejdere med kontrolfunktioner og andre medarbejdere, der har tilsvarende lønramme og som udfører funktioner, der kan påvirke virksomhedens risikoprofil væsentligt.

Det er på baggrund af direktivets afgrænsning klart, at ledelsen (dvs. direktionen) vil skulle underlægges de nye regler, ligesom muligvis visse funktionschefer vil kunne være omfattet. Grænsen for hvem der i øvrigt omfattes af reglerne er imidlertid ikke klar, men der lægges op til, at afgrænsningen skal foretages af den enkelte virksomhed ved udformningen af lønpolitikken. Der må ved afgrænsningen heraf bl.a. ses på organisationens størrelse sammenholdt med de grænser for risikotagning som den enkelte medarbejder er underlagt, samt de aktiviteter, som medarbejderen udfører.    

Ikrafttræden

De nye regler skal være gennemført i EU's medlemslande senest den 1. januar 2011.

I henhold til direktivteksten skal de nye regler finde anvendelse på:

• aflønning, der forfalder på grundlag af kontrakter, der er indgået forud for den faktiske gennemførelsesdato i den enkelte medlemsstat, og som tildeles eller udbetales efter denne dato, og
  
  
• aflønning for tjenesteydelser, der er udført i 2010, og som er tildelt, men endnu ikke udbetalt, forud for den faktiske gennemførelsesdato i den enkelte medlemsstat.

Den videre proces

Direktivet mangler stadig at blive endeligt godkendt i Rådet for den Europæiske Union, men det er sandsynligt, at det endelige direktiv vil være identisk med det foreliggende udkast. Rådets endelige godkendelse forventes at foreligge senest i oktober 2010.

Når det endelige direktiv foreligger, skal direktivet implementeres i den nationale lovgivning i EU's medlemsstater. Med den fastlagte ikrafttrædelsesdato 1. januar 2011 må den nationale implementeringsproces således forventes at blive kort. 

Kromann Reumert's bemærkninger 

Direktivet medfører i den foreliggende form ganske indgribende ændringer i den hidtidige vederlagsstruktur i banker m.v. Selvom en række banker allerede har taget initiativer i forventning om de bebudede restriktioner, må det forventes, at implementeringen vil give anledning til yderligere tiltag for langt de fleste berørte virksomheders vedkommende.

Det er Kromann Reumerts vurdering, at implementeringen vil give anledning til en række spørgsmål, der så vidt muligt må søges afklaret som led i den nationale implementering. I denne forbindelse kan nævnes:

• Overgangen fra gældende til nye ordninger, herunder i hvilket omfang individuel varsling i forhold til gældende kontraktvilkår er påkrævet.
  
  
• Ikrafttrædelses- og retssikkerhedsspørgsmål i forhold til indgriben i allerede indgåede kontrakter, herunder identifikation af ordninger vedrørende 2010, som kommer til udbetaling i 2011, og som rammes af de nye regler, samt afklaring af reglernes mulige indvirkning på rettigheder (delvist) optjent i 2009 og tidligere år.
  
  
• Samspil med funktionærlovens § 17a og aktieoptionsloven i forhold til mulig proratarisk optjening af bonus og aktieinstrumenter inden for enkelte/flere år, når sådan variabel aflønning udskydes og berørte medarbejdere fratræder inden den udskudte aflønning er frigivet til udbetaling.
  
  
• Afklaring af hvilke bonusformer der omfattes, herunder om sign-on og stay-on bonus falder inden for begrebet variabel aflønning, samt i hvilket omfang reglerne griber ind i gældende aktielønsordninger. 

Skatteretlige konsekvenser

Direktivet regulerer ikke skatteretlige spørgsmål, og de skatteretlige konsekvenser af de nye regler kan meget vel på en række punkter vise sig uhensigtsmæssige og/eller give anledning til usikkerhed. Eksempelvis er den skattemæssige behandling af "betinget kapital" uklar. Før der gennemføres justeringer af eksisterende aflønningsordninger eller implementeres nye ordninger bør de skatteretlige konsekvenser derfor vurderes nøje og mulighederne for optimering afdækkes. I forhold til aktielønsordninger bør bl.a. mulighederne for opnåelse af den favorable beskatning efter ligningslovens § 7H afdækkes.