Fraflytterskat ved fusion til udlandet
Af advokat Trine Bonde Jensen
Et nyt bindende svar fra Skatterådet medfører en væsentlig klarere retsstilling på området for henstand med fraflytterskat og fusioner til udlandet. Ifølge det bindende svar er det afgørende for, hvorvidt fraflytterskatten forfalder til betaling, om fusionen er skattefri efter fusionsskattelovens regler.
Fraflytterskat
I forbindelse med en aktionærs fraflytning til udlandet skal aktierne som udgangspunkt anses for afstået, og en eventuel skat på aktierne skal betales ved fraflytningen. Denne skat kaldes populært for "fraflytterskat".
Aktionæren har dog normalt mulighed for at få henstand med fraflytterskatten, således at den kun forfalder til betaling, hvis aktierne senere afstås, eller forfalder delvist ved andre udlodninger og dispositioner, der vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning.
Ved henstand skal udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens regler, at ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der erhverves succession i, indgå på i beholdningsoversigten - disse aktier ville altså ikke blive anset for afstået, og fraflytterskatten ville ikke forfalde til betaling.
Hidtidig praksis
Det har været uafklaret i praksis, hvad der i aktieavancebeskatningsloven mentes med "skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning".
Skatterådet havde således i et bindende svar udtalt, at henstanden med fraflytterskatten ville blive bevaret efter en skattefri spaltning af et norsk selskab, hvis der blev givet tilladelse til en skattefri spaltning af selskabet, eller hvis betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse var opfyldt. Fusionsskattelovens regler var således afgørende.
Et andet bindende svar fra Skatterådet sagde imidlertid, at det afgørende for, om en henstand med fraflytterskat på aktier kunne opretholdes efter en aktieombytning, var, om ombytningen kunne ske skattefrit efter de regler, der var gældende i den jurisdiktion, hvor spørger var hjemmehørende.
De to afgørelser syntes indbyrdes modstridende.
Skatterådet: Fusionen skal være skattefri efter fusionsskatteloven
Skatterådet har imidlertid nu afgivet et nyt bindende svar. Ifølge det bindende
svar forfalder fraflytterskatten ikke til betaling, hvis der er tale om en skattefri omstrukturering efter fusionsskattelovens regler. Da der var tale om en grænseoverskridende fusion, som var skattefri efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, ville fraflytterskatten ikke forfalde til betaling.
Skatterådet tog derimod ikke stilling til, om der skete beskatning af aktionæren i udlandet i forbindelse med fusionen, hvorfor dette må anses for ikke at være afgørende.
Kontakt: Trine Bonde Jensen, tbj@kromannreumert.com
Ny praksis for tinglysningsafgift af bygninger under opførelse
Af advokat Peter Nordentoft
SKAT har udsendt en meddelelse, der ændrer praksis for betaling af tinglysningsafgift ved salg af grunde med bygninger under opførelse. Personer, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har mulighed for at bede om genoptagelse.
Tinglysningsafgift af bygninger under opførelse
Efter tinglysningsafgiftsloven betales der afgift ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom. Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning, og afgiften udgør som udgangspunkt en fast grundafgift på 1.400 kr. og en variabel tillægsafgift på 0,6 % af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller - ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom - den forholdsmæssige andel heraf.
Efter indførelsen af digital tinglysning henter det digitale tinglysningssystem selv oplysning om ejendomsværdien elektronisk.
Hvor en ejendom ikke er selvstændigt vurderet, eller hvor der er opført bygninger m.v. på ejendommen siden den seneste ejendomsvurdering, skal der dog afgives en erklæring om ejendommens værdi på det tidspunkt, hvor skødet anmeldes til tinglysning.
Efter SKATs tinglysningsvejledning skal ejendommens værdi i disse situationer ansættes til værdien af den eksisterende ejendom med tillæg af værdien af den del af byggeriet, som er gennemført på anmeldelsestidspunktet, eller - hvis byggeriet er færdiggjort ved skødets anmeldelse til tinglysning - med tillæg af det samlede vederlag for entreprisen.
Disse retningslinjer er hidtil blevet fulgt, uanset om byggeriet er gennemført for købers regning inden tinglysning, og dermed ikke er indgået i den overdragelse fra sælger, som tinglyses.
Landsskatterettens kendelse
Denne praksis blev imidlertid tilsidesat af Landsskatteretten i en kendelse fra januar 2010.
Sagen vedrørte en køber, som havde erhvervet en grund og samtidig indgået en entreprisekontrakt med sælger vedrørende opførelsen af en bygning på grunden.
Bygningen blev færdigopført, inden skødet blev anmeldt til tinglysning. SKAT beregnede derfor tinglysningsafgiften på baggrund af det samlede vederlag for grunden og bygningen, inkl. moms.
Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at der skulle betales afgift af værdien af bygningen, da denne blev opført for købers egen regning. Bygningen blev dermed ikke overdraget fra sælger til køber og var ikke omfattet af noget ejerskifte. Køber skulle derfor alene betale tinglysningsafgift for grunden.
Praksisændring
Baseret på Landsskatterettens kendelse har SKAT nu udsendt et styresignal, hvorefter praksis på området nu ændres.
Ved tinglysning af et skøde m.v., som ud over overdragelse af en grund også indeholder en aftale om nyopførelse af en bygning på ejendommen (entreprise), skal værdien af bygningen således ikke længere medtages ved beregningen af tinglysningsafgift, forudsat at byggeriet sker for købers regning.
Inspireret af reglerne om byggemoms vil det dog ifølge SKAT's styresignal også være en forudsætning, at aftalen om opførelse af bygningen er indgået før byggeriets start, dvs. at der er indgået en bindende aftale mellem køber og sælger om byggeriet, inden sælger påbegynder støbning af fundament (såkaldt "byggeri for fremmed regning"). I sådanne tilfælde skal der ikke længere afgives nogen erklæring om ejendommens værdi.
Hvor der derimod er indgået en bindende aftale mellem køber og sælger om byggeriet, efter at sælger har påbegyndt støbning af fundamentet, anses sælger for at gennemføre byggeriet for egen regning og for at overdrage både grund og bygning ("byggeri for egen regning"). I denne situation vil der fortsat skulle betales tinglysningsafgift af den del af byggeriet, som er færdiggjort på tidspunktet for anmeldelse af skødet til tinglysning.
Genoptagelse
Borgere og virksomheder, der som følge af den hidtidige praksis har betalt for meget i tinglysningsafgift, kan anmode om tilbagebetaling af den afgift, som er betalt for meget.
Anmodning herom kan omfatte perioden siden januar 2007 og skal fremsættes inden den 23. februar 2011.
Kontakt: Peter Nordentoft, pno@kromannreumert.com
Skat af arbejdsgiverbetalt familieterapi
Af advokat Lene Juel
Arbejdspladserne har i stigende grad fokus på medarbejderne som "det hele menneske". Det er dog ikke sikkert, at skattelovgivningen altid følger med.
Udfordringen/dilemmaet
Flere og flere virksomheder og HR-afdelinger erkender, at det ikke altid er så nemt, at lave en fuldstændig klar skillelinje hos den enkelte medarbejder om, hvad der er medarbejderens rene erhvervsmæssige kompetencer og udfordringer, og hvad der er medarbejderens rene private kompetencer og udfordringer.
En medarbejder, der drikker, har et problem, der giver sig udslag både privat og erhvervsmæssigt. Det samme gælder en medarbejder, der skal skilles, en medarbejder, der har været ude for en ulykke, uanset om ulykken foregik i privatlivet eller på arbejdet, en medarbejder, der er svært overvægtig, en medarbejder hvis barn er blevet alvorligt sygt mv.
Faktum er, at medarbejderens arbejde påvirker medarbejderens privatliv, og medarbejderens privatliv påvirker medarbejderens arbejde.
Den erkendelse er der imidlertid ikke den store tradition for at håndtere lovgivningsmæssigt, og det er givetvis også en vanskelig opgave i love, paragraffer og aftaler på arbejdsmarkedet at håndtere den flydende blanding af "medarbejderprivat" og "medarbejdererhverv".
Vi oplever derfor i stigende grad, at erkendelsen af medarbejderen som det hele menneske giver nogle udfordringer både i forhold til de ansættelsesretlige og de skatteretlige perspektiver.
Skatterådet: familierådgivning er rent privat
Skatterådet har netop taget stilling til, om virksomheder kunne tilbyde kurser i kompetence- og samarbejdsudvikling henholdsvis kurser i familierådgivning og familieterapi til medarbejderne, uden at disse blev beskattet af det.
Skatterådet fastslog, at de kurser, der har til formål at styrke og udvikle kompetencer hos de ansatte eller ledelsen til at håndtere eller løse konflikter på arbejdspladsen, kunne tilbydes til medarbejderne uden beskatning efter reglen om skattefri arbejdsgiverbetalt uddannelse.
Det er imidlertid ikke al arbejdsgiverbetalt uddannelse, kurser mv., der er gjort skattefri. Skattefriheden afgrænses af, at der ikke er skattefrihed, "når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren."
De kurser, der havde familierådgivning og familieterapi som formål, kunne således ikke tilbydes medarbejderne uden beskatning. Disse kurser måtte efter SKATs opfattelse anses udelukkende at have privat karakter, idet rådgivning og terapi vedrørende relationer i de ansattes familier netop ikke kunne anses for at have det nødvendige erhvervsmæssige islæt.
Ligningslovens § 31
Bestemmelsen siger, at:
- medarbejderen ikke beskattes af værdien af arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser, uanset om der er tale om videreuddannelse eller grunduddannelse mv.
- skattefriheden dækker både skole- eller deltagerbetaling og udgifter til studiebøger, studiematerialer, logi og kost på studiestedet under visse betingelser, befordringsgodtgørelse til og fra studiestedet mv.
- skattefriheden også dækker i forhold til kurser og uddannelser som arbejdsgiveren betaler i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold ("outplacementkurser").
- der er skattefrihed for uddannelser og kurser, der modtages fra a-kasser, fagforeninger mv. Det er dog i alle tilfælde en betingelse for skattefriheden, at uddannelsen eller kuset ikke udelukkende har privat karakter for modtageren. Medarbejderen eller fagforeningsmedlemmet mv. har som hovedregel ikke selv fradragsret for udgifterne til uddannelser eller kurser, hvis arbejdsgiveren eller a-kassen ikke kan eller vil betale.
Kromann Reumerts kommentar
Når de arbejdsgiverbetalte kurser i familieterapi og familierådgivning nu ikke kunne være skattefrie efter uddannelsesparagraffen, kan man spørge, om kurserne alternativt kan være skattefri efter reglen i ligningsloven om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling som et tilbud til alle virksomhedens medarbejdere, eller efter den gamle praksis i henhold til statsskatteloven om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader.
Disse muligheder var også nævnt i forespørgslen til Skatterådet. Men i forhold til spørgsmålet om muligheden for skattefrihed efter praksis for arbejdsskader afslog Skatterådet ret kategorisk, at den praksis ville kunne finde anvendelse på familieterapikurser mv.; og den udmelding fra Skatterådet kan man vist ikke sige meget til.
Skatterådet afviste dernæst - med henvisning til mangel på faktiske oplysninger - umiddelbart at tage stilling til spørgsmålet, om familieterapikurserne eventuelt kunne anses for skattefri efter bestemmelsen om arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger.
Bestemmelse om arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling har imidlertid som betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandlingen. Umiddelbart vil det krav typisk ikke kunne opfyldes i forhold til behov for familieterapi mv. Det må derfor forudses, at det kan blive vanskeligt at få de arbejdsgiverbetalte familieterapikurser ind under bestemmelsen i ligningsloven om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger.
Afgørelsen illustrerer det dilemma, som både arbejdsgivere, medarbejdere og formentlig også skattemyndighederne står i, når de skal bedømme den slags sager.
Det bedste argument for skattefrihed var - efter min opfattelse - uddannelsesbestemmelsen. Man kan således ikke komme udenom, at selvom overskriften på kurset hedder familieterapi, skulle det undre meget, hvis det forhold, at medarbejderen lærer at håndtere konflikter i forhold til og mellem mennesker i familien, ikke også lærer medarbejderen at håndtere konflikter i forhold til og mellem mennesker, der er kollegaer, chefer og medarbejdere?
Når det er sagt, er der imidlertid ingen tvivl om, at Skatterådet ikke var på nogen nem opgave på baggrund af den eksisterende lovgivning og forarbejderne mv. dertil. Spørgsmålet er, om videre skridt i den retning ikke først og fremmest er en sag - ikke for Frost - men for Folketinget.
Indtil da/alternativt kan kursusudbyderen overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre titlen og lidt af indholdsbeskrivelsen på sit kursus.
Kontakt: Lene Juel, lej@kromannreumert.com
Ejerskifte påvirker ikke nettotabskontoen
Af advokat Henrik Stig Lauritsen
Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at ejerskifte ikke påvirker den nettotabskonto, som et selskab måtte have som følge af gennemførslen af skattereformen.
Som led i skattereformens principskifte for beskatningen af selskabers besiddelse af aktier mv. var det nødvendigt at tildele porteføljeaktier - dvs. aktieposter, hvor ejerandelen er mindre end 10 % - indgangsværdier. Dette skyldes, at fremtidige avancer på sådanne aktier er skattepligtige.
Principperne for fastlæggelse af indgangsværdier var udsat for en mildt sagt omskiftelig tilværelse under lovgivningsprocessen. Indledningsvist skulle indgangsværdien for unoterede aktier således fastsættes til indre værdi. Senere skulle der ved fastlæggelsen af indgangsværdier skelnes mellem aktier ejet i mindre eller mere end 3 år. Ingen af disse principper er imidlertid blevet fulgt.
Resultatet er i stedet blevet, at handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 anvendes som indgangsværdi for såvel noterede som unoterede porteføljeaktier.
Som følge af nogle tekniske forhold omkring beskatning af fiktive avancer, blev der samtidigt fastsat en særlig nettotabskonto, der opgøres som en eventuel negativ forskel mellem anskaffelsessummen for et selskabs porteføljeaktier og handelsværdien af porteføljeaktierne ved starten af indkomståret 2010. Det således eventuelt opgjorte tab kan fremføres og fradrages i fremtidige nettogevinster på porteføljeaktier.
Afgørelse fra Skatterådet
I henhold til nogle særlige regler i ligningsloven sker der begrænsninger i adgangen til at anvende skattemæssige underskud, hvis mere end 50 % af aktierne i et selskab skifter ejer. Spørgsmålet for Skatterådet var nu, om der ligeledes ville indtræde begrænsninger i mulighederne for at anvende en eventuel saldo på en nettotabskonto, såfremt mere end 50 % af aktierne skifter ejer.
Ifølge Skatterådet begrænser reglerne i ligningsloven kun anvendelsen af underskud i den skattepligtige indkomst. Derimod indebærer reglerne ingen begrænsning i anvendelsen af fradragsberettigede tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven mv.
Da nettokurstab behandles på samme måde som andre tab på aktier, der kan fremføres efter et aktionærskifte, kunne det således bekræftes, at saldoen på en nettotabskonto kan fremføres og fradrages i fremtidige nettogevinster på porteføljeaktier uanset et ejerskifte.
Kontakt: Henrik Stig Lauritsen, hsl@kromannreumert.com
SKAT: Salg af virtuelle penge var momspligtigt
Af specialkonsulent Kia Pham
SKAT har for nylig fundet, at salg at virtuelle penge i et online spil på Facebook er momspligtigt, da den danske leverandør ikke kunne godtgøre, at dennes kunder var bosiddende udenfor EU.
Momspligtige elektroniske ydelser
Elektroniske ydelser omfatter bl.a. levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering af billeder, tekster og information og rådighedsstillelse af databaser, levering af musik eller film, spil på nettet mv.
Leveres sådanne ydelser af en dansk leverandør fra dennes faste forretningssted i Danmark til ikke-afgiftspligtige personer (dvs. personer som ikke udøver momspligtig virksomhed), er ydelserne som udgangspunkt momspligtig. Sådanne elektroniske ydelser er imidlertid momsfri, hvis de leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU.
Sagens forhold
I den nævnte sag havde en dansk leverandør udviklet et spil på Facebook, hvor deltagerne (private personer) havde mulighed for at købe virtuelle penge til brug for spillet. Spillet foregik på engelsk, og pengene kunne ikke konverteres til kontanter. Spillets motor og kode var hostet på en dansk server og kunne til enhver tid flyttes til en server i udlandet.
Den danske leverandør ønskede at afklare, hvorvidt salget af disse virtuelle penge var momspligtige.
Det var den danske leverandørs opfattelse, at hovedparten af dennes kunder var etableret eller havde sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU. Den danske leverandør havde imidlertid ikke mulighed for, at få oplyst, fra hvilke lande indbetalingerne og kunderne kom fra.
SKAT fandt, at salget af virtuelle penge skulle behandles som salg af elektroniske ydelser. Der skulle således alene betales dansk moms af salget, hvis kunderne var etableret indenfor EU, da leverandørens økonomiske virksomhed var etableret her i landet, og da ydelserne blev leveret fra Danmark. Den danske leverandør kunne imidlertid ikke godtgøre, at hans kunder var etableret eller havde deres bopæl eller sædvanlige opholdssted uden for EU, og SKAT fandt derfor, at salget af de virtuelle penge var momspligtig. Der skulle således betales moms af salget af de virtuelle penge.
Kontakt: Kia Pham, kip@kromannreumert.com