Højesteret underkender grænsehandelskoncepter
Af advokat Peter Nordentoft

Højesteret har med en ny dom underkendt et grænsehandelskoncept med udlevering af varer i Tyskland med tysk moms. Dommen vil få konsekvenser for andre tilsvarende koncepter.

Tyske grænsehandelskoncepter
Efter momsloven skal der som hovedregel betales dansk moms af varer, som befinder sig i Danmark på leveringstidspunktet.

Befinder varen sig i udlandet på leveringstidspunktet, skal der omvendt ikke betales dansk moms.

Når en dansk forbruger køber varer i et andet EU- land, skal der derfor som hovedregel betales moms i det pågældende land.

Ved danske forbrugeres køb af varer fra virksomheder i andre EU-lande skal der dog betales dansk moms, hvis virksomheden sender varen til Danmark (som ved f.eks. postordresalg), og virksomhedens årlige salg i Danmark overstiger 280.000 kr. (såkaldt fjernsalg).

På grund af forskellen mellem den danske momssats (25 %) og den tyske momssats (normalt 19 %) kan det være attraktivt for danske virksomheder at sælge varer fra Tyskland.

En række virksomheder anvender derfor forskellige grænsehandelskoncepter for at kunne sælge deres varer til en lavere pris og dermed opnå en konkurrencefordel i forhold til andre danske virksomheder.

I lyset af den stigende grænsehandel med varer solgt med den lavere tyske moms indledte SKAT i 2005 en undersøgelse af de grænsehandelskoncepter, der findes for bl.a. campingvogne mv.

Landsskatteretten og domstolene har siden afsagt en række kendelser og domme, der bidrager til at skabe klarhed over, hvornår varer kan sælges med tysk i stedet for dansk moms, og med den nye dom fra Højesteret er praksis blevet yderligere klarlagt.

Sagens baggrund
Den sag, der blev bedømt af Højesteret, vedrørte en dansk virksomhed Jet-Trade, som solgte bl.a. jetbåde.

Når en kunde henvendte sig til Jet-Trade for at købe en båd, fik kunden forevist bådene og fik udleveret en prisliste med henholdsvis en dansk og en tysk pris. Ønskede kunden at købe båden til den lavere tyske pris, blev kunden henvist til det tyske supermarked, Fleggaard, idet Jet-Trade herefter - efter henvendelse fra Fleggaard - transporterede båden til Tyskland. Transporten til Tyskland skete for Jet-Trade’s regning og risiko. Jet-Trade sendte samtidig en faktura til Fleggaard. Da Fleggaard var momsregistreret i Tyskland, kunne denne faktura udstedes uden moms pga. af reglerne om omvendt betalingspligt ved EU varehandel. Fleggaard havde kun en beskeden avance på 500 kr. pr. båd. Fleggaard udleverede efterfølgende båden og udstedte faktura til kunden, som selv sørgede for hjemtransporten til Danmark. Båden var omfattet af en global garanti, så garantireparationer kunne udføres hos bl.a. Jet-Trade.

SKAT afkrævede den danske virksomhed moms, idet SKAT anførte, at bådene reelt var leveret af Jet-Trade, som måtte anses for selv at have indgået mundtlige aftaler med kunderne, og som forestod al annoncering, klargøring og reparationer mv. Fleggaard fungerede således alene som formidler og fremstod kun formelt som sælger for at sikre kunderne en momsfordel. Arrangementet savnede derfor forretningsmæssig realitet og var udtryk for et misbrug af momsreglerne.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig med SKAT og tog udgangspunkt i, at Jet-Trade kun skulle betale dansk moms, hvis der var sket levering til de endelige aftagere af bådene i Danmark, dvs. hvis kunderne allerede i Danmark havde fået overdraget retten til som ejere at råde over bådene. Da Jet-Trade alene henviste kunderne til Fleggaard uden selv at indgå en egentlig aftale om levering eller modtage betaling fra kunderne, og da Jet-Trade fortsatte med at bære risikoen for bådene under transporten til Fleggaard, var denne betingelse ikke opfyldt. Kunderne fik således først overdraget bådene ved udleveringen fra Fleggaard i Tyskland. Jet-Trade måtte derfor anses for at have foretaget en momsfritaget leverance til Fleggaard. Da der heller ikke var grundlag for at tilsidesætte transaktionerne ud fra misbrugs- eller realitetsbetragtninger, var der ikke grundlag for at opkræve moms hos Jet-Trade.

Denne kendelse blev siden stadfæstet af Vestre Landsret, hvor to ud af tre dommere ikke fandt grundlag for at tilsidesætte transaktionerne ud fra misbrugsbetragtninger, da den omstændighed, at arrangementet ubestridt var etableret for at drage fordel af den lavere tyske momssats på (dengang) 16 %, ikke i sig selv fandtes at stride imod formålet med EU's momsregler.

Højesterets dom
Skatteministeriet ankede imidlertid denne dom til Højesteret, som nu har givet Skatteministeriet medhold.

Højesteret lagde vægt på, at Fleggaard ikke i øvrigt drev virksomhed med salg af både, og at Fleggaard heller ikke var berettiget til at disponere over bådene på anden måde, herunder ved salg til andre kunder mv.

Højesteret fandt, at danske kunders købsaftale under disse omstændigheder reelt måtte anses for ind¬gået med Jet-Trade og ikke med Fleggaard, som alene fungerede som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling. Jet-Trades leve¬ring efter momsloven var således sket til den danske kunde og ikke til Fleggaard.

Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til forbrugeren be¬gyndte, var leveringsstedet efter momsloven her i landet, og der skulle derfor betales moms i Danmark.

Med Højesterets dom er der sat en stopper for en række grænsehandelskoncepter, og danske virksomheder der ønsker at sælge med tysk moms, må som udgangspunkt sikre, at de danske kunder handler med et fast forretningssted i Tyskland, som har en reel og selvstændig erhvervsmæssig risiko i forhold til kunderne.

Kontakt: Peter Nordentoft, pno@kromannreumert.com

Avis beskattes
Af advokat Lene Juel

Skatterådet har slået fast, at medarbejderne over en bred kam ikke kan få arbejdsgiverbetalt skattefri avis under den såkaldte "bagatelgrænse".

Hvad siger loven?
Som udgangspunkt skal alt, hvad en medarbejder modtager fra arbejdsgiveren, og som har blot den mindste form for privat anvendelses-/besparelsesværdi hos medarbejderen, beskattes. Kontantløn og personalegoder er altså principielt lige skattepligtige.

Lovgivning og praksis fra skattemyndighederne har dog gennem tiden indført, at nogle personalegoder beskattes lavere eller er helt skattefri.

Herunder er der i 1997 indført en regel i ligningsloven - den såkaldte "bagatelgrænse", der siger, at "Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010)." Grundbeløbet reguleres hvert år på linje med en række andre grundbeløb i skattelovgivningen.

De goder, som politikerne bl.a. tænkte på, da de indførte bagatelgrænsereglen, var f.eks. arbejdsgiverbetalt vaccination (dog kun til medarbejdere, der vanskeligt kan undværes i en kommende spidsbelastningssituation - men den begrænsning må nok anses gammeldags og overhalet af udviklingen), arbejdsgiverbetalt avis til brug for arbejdet, mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med overarbejde, beklædning med arbejdsgiverens logo, vareafprøvning af virksomhedens nye produkter mv.

Det fremgår også af forarbejderne til bagatelgrænsereglen, at grænsen ikke omfatter goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed, som f.eks. en ferierejse til en medarbejder, der gives som alternativ til en kontant bonus eller løntillæg. Der skal altså være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

Lokalavis til 7.500 ansatte?
I den netop afgjorte sag spurgte en kommune, om det ville være skattefrit for alle kommunens 7.500 ansatte, hvis kommunen indgik aftaler med en leverandør af en lokalavis om at levere lokalavisen på hjemadressen hos de ansatte.

Det årlige abonnement til lokalavisen kostede ca. 2.400 kr. og medarbejderne ville fremadrettet få nedsat deres kontantløn med 2.400 kr. årligt, hvis de ønskede at modtage den arbejdsgiverbetalte lokalavis, efter den praksis der gælder om fleksible lønaftaler. Fleksible lønaftaler - af og til misvisende kaldt bruttotrækordninger - er vederlagsordninger, hvor (højt beskattet) kontantløn fremadrettet og under opfyldelse af visse betingelser sættes ned på baggrund af medarbejderens individuelle til- og fravalg, samtidig med at medarbejderen får ret til at få et eller flere (lavere beskattede) arbejdsgiverbetalte personalegoder stillet til rådighed.

Kommunen argumenterede for skattefrihed for medarbejderne med, at lokalavisen skulle stilles til rådighed for de ansatte alene ud fra en erhvervsmæssig begrundelse, idet det vurderedes at være en vigtig del af at være ansat i kommunen, uanset stillingsbetegnelse, at den pågældende medarbejder er ajour med alt, hvad der rører sig i kommunen.

Skatterådet: nej, ikke til alle
- men måske til nogle ...

Skatterådet sagde i sin afgørelse, at den arbejdsgiverbetalte lokalavis kun ville kunne være skattefri under bagatelgrænsen, hvis avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Skatterådet fremhævede, at kommunen stiller avisen til rådighed for 7.500 ansatte med vidt forskellige arbejdsopgaver. Som udgangspunkt kan avisen derfor ikke siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet efter en konkret vurdering.

Skattemyndighederne bemærkede dog, at der godt blandt de 7.500 medarbejdere kunne være nogle, der har sådanne arbejdsopgaver, at avisen kunne være omfattet af bagatelgrænsen.

Kromann Reumert-kommentar
Afgørelsen er ikke overraskende, men kan muligvis skabe en del ravage hos en del arbejdsgivere og medarbejdere, der igennem de seneste år har indgået fleksible lønaftaler i stor stil, hvor arbejdsgiverbetalt avis har været et af personalegoderne, i den tro, at avisen var skattefri for medarbejderne - en tro, som det ikke kan udelukkes i et eller andet omfang har været hjulpet på vej af leverandørerne af aftalerne.

Afgørelsen forholder sig - delvis i modsætning til en tidligere afgørelse på området - ikke nærmere til det forhold, at den arbejdsgiverbetalte avis påtænktes at skulle indgå i en fleksibel lønaftale. Det kan dog ikke udelukkes, at dette forhold også har spillet ind på bedømmelsen, men Skatterådet har umiddelbart kunnet afgøre sagen uden at trække dette element frem med henvisning til, at den konkrete vurdering af hver enkelt medarbejder manglede.

Kontakt: Lene Juel, lej@kromannreumert.com

Holdingselskab var ikke et mellemholdingselskab
Af advokat Henrik Stig Lauritsen

Et holdingselskab skulle ikke kvalificeres som et mellemholdingselskab. Alene to ud af de fire betingelser, som skal opfyldes, for at et holdingselskab kvalificeres som et mellemholdingselskab, var opfyldt.

Det pågældende holdingselskab er ejet af 87 aktionærer. Heraf ejer 84 aktionærer mindre end 10 % af aktierne i holdingselskabet. De tre aktionærer, som ejer mere end 10 % af kapitalen i holdingselskabet ejer tilsammen 37,44 % af aktiekapitalen i holdingselskabet.

Holdingselskabet ejer 100 % af aktierne i tre datterselskaber, 70 % af aktierne i et fjerde datterselskab og 99 % i det femte datterselskab.

Holdingselskabet varetager forskellige interne funktioner såsom jura, IT, HR, kommunikation og marketing. Holdingselskabet udøver disse aktiviteter for alle de fem datterselskaber. De enkelte datterselskaber vederlægger holdingselskabet for denne assistance. Derudover driver holdingselskabet virksomhed med administration af virksomheder, idet holdingselskabet står for bogføring, rapportering, regnskaber og indberetninger for en række virksomheder. Der var i 2008 44 medarbejdere i holdingselskabet.

Reel økonomisk virksomhed
Ifølge Skatterådet udøvede det pågældende holdingselskab reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, eftersom holdingselskabets interne aktiviteter direkte relaterer sig til driften og aktiviteterne har et ikke uvæsentligt omfang. Det indgik i denne vurdering, at holdingselskabet havde hovedansvaret for at koordinere aktiviteterne i koncernen, via interne funktioner, som jura, IT, HR, kommunikation og marketing.

Allerede som følge heraf var holdingselskabet således ikke et mellemholdingselskab.

Majoritetstesten
Et holdingselskab er desuden alene et mellemholdingselskab, hvis mere end 50 % af aktiekapitalen ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab.

Umiddelbart er denne betingelse opfyldt i det konkrete tilfælde.

Ifølge Skatterådet er dette dog ikke tilfældet, idet Skatteministeriet tidligere har tilkendegivet, at reglerne om mellemholdingselskaber alene finder anvendelse, hvis hovedparten af de øverste aktionærer direkte ejer mindst 10 % af det umiddelbart underliggende selskab, idet reglerne om mellemholdingselskaber alene finder anvendelse i moder-/datterselskabsforhold.

I det konkrete tilfælde er det alene en mindre del end 50 % af aktionærerne i holdingselskabet der ville kunne modtage udbytte skattefrit direkte fra holdingselskabet. Holdingselskabet var således endvidere som følge heraf ikke et mellemholdingselskab.

Det fremgår ikke af det bindende svar, i hvilket omfang aktionærerne i det pågældende holdingselskab var selskabsaktionærer henholdsvis personaktionærer, og det bindende svar afklarer således ikke den betydelige tvivl, som Skatteministeriets tilkendegivelser har medført for sådanne tilfælde. Det er således fortsat uafklaret, hvorledes den af Skatteministeriet opstillede betingelse om, at mindst 50 % af aktionærerne skal kunne modtage udbytte direkte fra det pågældende holdingselskab, for at værnreglen kan finde anvendelse, skal fortolkes i de tilfælde, hvor der tillige er personaktionærer i holdingselskabet.

Kontakt: Henrik Stig Lauritsen, hsl@kromannreumert.com

SKAT hjælper webshopejere
Af advokat Trine Bonde Jensen

SKAT har for nyligt gennemgået 160 webshops og fundet fejl hos over 80 %. Som følge heraf har ejerne fået skatteforhøjelser på i alt over 25 millioner kroner. SKAT vil nu forsøge at hjælpe webshopejere ved at sætte gang i en vejledningskampagne.

Det er enkelt at starte sin egen webshop. Men den nemme opstart betyder også, at ikke alle får sat sig ind i reglerne, før de går i gang.

SKAT har nu lavet en hjemmeside med vejledning til webshopejere. Hjemmesiden skal hjælpe webshopejere til at undgå de mange fejl, der kan resultere i uventede skattebetalinger. På hjemmesiden kan man læse, hvilke ting man skal være opmærksom på, når man sælger varer eller ydelser over nettet. Desuden har SKAT sendt breve ud til ejerne af mindre og nystartede webshops med gode råd samt link til den nye hjemmeside.

Ifølge SKAT er det typisk med de helt basale ting, som regnskab, bogføring og indberetning, det går galt for webshopejerne. SKAT håber, at man med disse tiltag kan give webshopejerne en hjælpende hånd, så de får styr på regnskaberne og får indberettet korrekt.

Indkomst fra erhvervsmæssig webhandel er skattepligtig indkomst, og har man personlig indkomst fra webshophandel i 2009, skal den indberettes inden den 1. juli 2010, som er fristen for den udvidede selvangivelse for 2009.

Hjemmesiden kan findes på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=74022

Kontakt: Trine Bonde Jensen, tbj@kromannreumert.com

SKAT på Strandvejen
Af advokatfuldmægtig Martin Petersen

SKAT brugte Kristi himmelfartsferien på at kontrollere biler i den dyre ende på Strandvejen. Få timers aktion forventes at føre til en samlet skatteforhøjelse i omegnen af 11 mio. kr.

I Kristi himmelfartsferien var SKAT i aktion på Strandvejen nord for København. På få timer blev et større antal biler i den dyre ende vinket ind til siden, og i hele 31 tilfælde viste det sig, at personen bag rattet ikke betalte korrekt skat af værdien af fri bil.

Samlet set forventer SKAT, at Kristi himmelfartsferiens aktion vil føre til forhøjelser i omegnen af 11 mio. kr. Det får Skatteministeren til at proklamere, at SKAT også i fremtiden vil holde et vågent øje med Strandvejen.

Jagten slutter ikke her
For de personer, der er blevet stoppet, slutter SKATs jagt ikke her. SKAT har nemlig erfaring med at der i de tilfælde, hvor der fuskes med firmabilen, ligeledes er problemer andre steder i virksomheden. SKAT vil derfor benytte lejligheden til at gå virksomheden efter i sømmene for at se, om der gemmer sig yderligere skatteprovenu.

Som en reaktion på resultatet af Kristi himmelfartsferiens aktion vil SKAT nu indkalde de nordsjællandske revisorer til et møde for at gennemgå reglerne om beskatning af fri bil. 

Kontakt: Martin Petersen, mpn@kromannreumert.com