Af advokat Eduardo Vistisen
Ny lov forenkler tilbagebetaling af fejlagtigt betalte skatter og afgifter
Folketinget har vedtaget en lov, der gør tilbagebetalingsproceduren for mindre krav lettere, uanset om der foreligger overvæltning.
Overvæltning
Hvis man fejlagtigt har betalt eksempelvis en skat eller afgift, har man krav på tilbagebetaling. Det vil typisk være tilfældet ved betaling af ulovligt opkrævede afgifter.
Et tilbagebetalingskrav går i almindelighed ud på tilbagebetaling af det betalte beløb. Retspraksis, herunder praksis fra EF-domstolen, har dog anerkendt, at der kan ske reduktion af tilbagebetalingskrav, hvis tabet er reduceret som følge af overvæltning, dvs. hvor den ulovligt opkrævede afgift er overvæltet på en forbruger eller en efterfølgende køber.
Sager om tilbagebetaling kræver ofte mange ressourcer, da en virksomhed, der rejser krav om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter, nærmere skal oplyse og dokumentere, hvordan kravet er opgjort for at sikre, at der ikke foreligger overvæltning. Fremskaffelse af disse oplysninger opleves ofte meget byrdefuldt, formentlig især for mindre virksomheder. Bevisbyrden for, at tilbagebetalingskravet skal reduceres som følge af overvæltning, påhviler dog myndigheden.
Folketinget har derfor vedtaget en lov, der gør tilbagebetalingsproceduren for mindre krav lettere.
De nye regler
Fra den 1. juli 2010 skal der i sager om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb under 25.000 kr., ske tilbagebetaling uden analyse af, om kravet skal reduceres, som følge af at der er sket en overvæltning på andre omsætningsled.
Ved sager, der vedrør beløb mellem 25.000 kr. og 500.000 kr., kan virksomheden vælge tilbagebetaling på grundlag af en skematisk tabsprocent, som SKAT kan fastsætte ud fra forholdene i den pågældende branche. I denne situation tilbagebetales de første 25.000 kr. fuldt ud. Den resterende del af kravet tilbagebetales på grundlag af den skematiske tabsprocent.
Hvis virksomheden accepterer SKATs skøn, skal der ikke foretages yderligere økonomisk analyse i den konkrete sag. Hvis virksomheden ikke accepterer SKATs skøn og derved fravælger den skematiske tabsprocent, skal der ske en konkret vurdering i den enkelte sag med fremskaffelse af virksomhedsspecifikke oplysninger til vurdering af det reelle økonomiske tab. I denne situation sker der ingen tilbagebetaling af de første 25.000 kr.
Skatteyder kunne ikke påberåbe sig transfer pricing-regel
Vestre Landsret har udtalt, at en skatteyder ikke kan påberåbe sig ligningslovens § 2, således at en aftalt pris ikke kan justeres efterfølgende, så den derefter er på armslængde.
Ligningslovens 2 - transfer pricing
Ifølge ligningslovens § 2 skal koncernforbundne skatteydere ved opgørelse af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Sagens faktum
Et datterselskab indgik aftale med sit moderselskab om forpagtning af et diskotek for 3.000.000 kr. årligt.
Pga. ændrede konkurrence- og markedsvilkår viste den fastsatte forpagtningsafgift sig at være langt over markedslejen. Parterne aftalte derfor efterfølgende at nedsætte forpagtningsafgiften, så den var i overensstemmelse med markedslejen.
SKAT beskattede imidlertid moderselskabets af de fulde 3.000.000 kr., hvorfor selskabet anlagde sag for at få sin skattepligtige indkomst nedsat til den faktisk modtagne - og lavere - forpagtningsafgift.
Under retssagen bekræftede en skønserklæring, at den nedsatte forpagtningsafgift svarede til, hvad uafhængige parter ville have aftalt.
Moderselskabet gjorde med henvisning til ligningslovens § 2 gældende, at den efterfølgende nedsættelse af forpagtningsafgiften indebar, at selskabet ikke skulle beskattes af forskellen mellem den oprindelige aftalte forpagtningsafgift og den markedsmæssige forpagtningsafgift.
Landsrettens afgørelse
Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at nedsættelsen af forpagtningsafgiften skete, efter der var erhvervet ret til den oprindelig aftalte forpagtningsafgift. Videre fandt landsretten det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at sådanne nedsættelser med tilbagevirkende kraft var udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, heller ikke inden for diskoteksbranchen.
Landsretten anførte, at det er et grundliggende skatteretligt princip, at afkald på indtægt, hvortil der er erhvervet ret, som udgangspunkt ikke kan tillægges skattemæssig betydning. Hvis en privatretlig disposition ændres, kan skattemyndighederne efter reglerne om omgørelse tillade, at ændringen tillægges virkning for skatteansættelsen. Moderselskabet havde ikke indgivet en sådan begæring.
Uanset at det beløb, som forpagtningsafgiften blev nedsat til og selvangivet til, svarede til markedsværdien af forpagtningsaftalen, var moderselskabet derfor efter almindelige skatteretlige principper skattepligtig af den oprindeligt aftalte forpagtningsafgift.
Efter en formålsfortolkning lagde landsretten til grund, at ligningslovens § 2 må forstås således, at der herved er givet skattemyndighederne hjemmel til at korrigere indkomstansættelsen efter armslængdeprincippet. Men det kan ikke lægges til grund, at der med bestemmelsen er tilsigtet at ændre de grundliggende principper om skatteyderens adgang til at ændre på indgåede aftaler.
Som følge heraf blev Skatteministeriet frifundet.
Skatteministeriets handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber
Skatteministeriet har for nylig offentliggjort en handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber. Her fremgår det bl.a., at Danmark skal være i front med at afprøve skattereglernes rækkevidde.
Skatteministeriet har for nylig offentliggjort en handlingsplan, der bl.a. oplister en række indsatsområder, som SKAT skal stramme op om i forhold til multinationale selskaber.
Regeringen ønsker således, at de eksisterende hjemler skal afprøves f.eks. i forhold til spørgsmålet om rette udgiftsbærer, dvs. om udgifterne uberettiget er placeret hos det danske selskab i den multinationale koncern. Regeringen ønsker således, at Danmark er i front med hensyn til at afprøve rækkevidden af reglerne, hvorfor der må forventes en øget mængde af retssager på dette område.
Man vil fastholde fokuseringen på rentefradrag ved den løbende kontrol og service over for selskaberne, herunder tynd kapitalisering og rentefradragsbegrænsning, samt skattefriheden for ind- og udgående udbytter. Derudover udtales det, at spørgsmålet om beneficial owner om fornødent vil blive prøvet ved domstolene. Den første sag er da også indbragt for domstolene.
Det fremgår af handlingsplanen, at regeringen ønsker at tilføre ressourcer, så der kan sættes yderligere fokus på især selskaber med vedvarende underskud. Desuden ønsker man, at give SKAT mulighed for i højere grad at gøre brug af eksterne eksperter i stil med brancheeksperter.
Henstand uden sikkerhedsstillelse
Et selskab klagede over SKATs ændringer af skatteansættelse til Landsskatteretten. I denne forbindelse bad selskabet om henstand med de påklagede beløb. Anmodningen blev imødekommet, men betinget af, at der blev stillet sikkerhed for det fulde henstandsbeløb. Landsskatteretten ændrede afgørelsen, så selskabet fik henstand med de påklagede beløb uden krav om sikkerhedsstillelse.
Reglerne om henstand
Når SKAT ændrer en årsopgørelse, medfører dette som oftest, at der skal betales en restskat.
Hvis man klager over ændringen af årsopgørelsen, kan man bede om henstand med den pålagte restskat.
SKAT kan således efter ansøgning give henstand med betaling af restskatten. Henstanden kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.
Baggrund for sagen
Et selskab have fået forhøjet sin skattepligtige indkomst, hvilket medførte en restskat på yderligere 123 mio. kr. Forhøjelsen var påklaget, samtidig med at der var ansøgt om henstand med skatten.
SKAT havde betinget henstand af sikkerhedsstillelse, hvilket var begrundet i skattebeløbets størrelse. Endvidere henviste SKAT til, at det af selskabets årsregnskab fremgik, at selskabet ikke havde egenkapital svarende til selskabets størrelse.
Afgørelsen om sikkerhedsstillelse blev herefter påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse - størrelsen af kravet er ikke nok!
Landsskatteretten udtalte, at der kan kræves sikkerhedsstillelse, såfremt der er en nærliggende risiko for, at inddrivelsesmuligheden på tidspunktet for henstandsperioden udløb vil være forringet i forhold til de muligheder, der aktuelt bestod.
Der skal således ske en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved henstandsperiodens udløb. I denne forbindelse bemærkede Landsskatteretten, at størrelsen af de påklagede krav ikke i sig selv er et moment, der kan indgå ved vurderingen.
Kravets størrelse var således ikke tilstrækkeligt til at stille krav om sikkerhedsstillelse, og der forelå ikke oplysninger, som indikerede en nærliggende risiko for forringelse af værdierne i selskabet i henstandsperioden. Der var heller ikke en nærliggende risiko for forringelse af inddrivelsesmuligheden. Afgørelsen blev derfor ændret, således at der ikke kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for, at henstanden blev ydet.
SKATs nægtelse af henstand tilsidesat
En konkursramt skatteyder klagede over SKATs ændringer af skatteansættelse. I denne forbindelse bad skatteyderen om henstand med de påklagede beløb. Anmodningen blev ikke imødekommet af SKAT. Landsskatteretten ændrede afgørelsen, således at skatteyderen fik henstand med de påklagede beløb uden krav om sikkerhedsstillelse.
Baggrund for sagen
En skatteyder og hans selskaber var taget under konkursbehandling, hans formue var ud fra indberettede oplysninger væsentligt negativ, og han havde aktuelt ikke nogen væsentlig indkomst.
SKAT havde ændret skatteyderens årsopgørelse, og ændringerne var påklaget, samtidig med at der var ansøgt om henstand med skatten.
SKAT havde ikke villet give henstand overhovedet, og skatteyderen kunne pga. konkursen formentlig ikke stille sikkerhed.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten udtalte, at det afgørende for, om der er grundlag for krav om sikkerhedsstillelse, er, om der foreligger en nærliggende risiko for, at inddrivelsesmuligheden på tidspunktet for henstandsperioden udløb vil være forringet i forhold til de muligheder, der aktuelt bestod.
Der skal således ske en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved henstandsperiodens udløb.
Landsskatteretten lagde til grund, at der ikke bestod en aktuel inddrivelsesmulighed hos skatteyderen ud over konkursbobehandlingen.
Da SKAT ikke havde godtgjort, at der var en nærliggende risiko for, at en aktuel inddrivelsesmulighed kunne blive forringet i henstandsperioden, var der ikke grundlag for hverken nægtelse af henstand eller krav om sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten udtalte endvidere, at henstanden eventuelt kunne bevilges for en kortere periode, hvilket SKAT dog konkret ikke havde sandsynliggjort, at der var grundlag for. Henstand blev herefter bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse.
Kommentar
Med disse to seneste afgørelser har Landsskatteretten tilsidesat SKATs meget restriktive afgørelser om henstand i forbindelse med en klagesag. Det må herefter forventes, at det helt klare udgangspunkt er henstand uden sikkerhedsstillelse, og at der skal meget tungtvejende grunde til at stille krav om sikkerhed.
SKAT kunne træffe afgørelse efter den formelle frist for genoptagelse
Skattemyndighederne havde forhøjet en skatteyders indkomst skønsmæssigt efter udløbet af den formelle frist den 1. august. Landsretten godkendte SKATs ansættelse.
Reglerne om genoptagelse
Såfremt SKAT ønsker at ændre en årsopgørelse, skal dette varsles ved en agterskrivelse den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Den endelige afgørelse skal fremsendes inden den 1. august i samme år.
Såfremt en skatteyder anmoder om, at fristen den 1. august forlænges (eksempelvis fordi skatteyderen ønsker at fremkomme med yderligere bemærkninger til agterskrivelsen), kan fristen for SKATs endelige afgørelse forlænges. SKAT kan således ikke egenhændigt forlænge fristen.
De faktiske omstændigheder
I en nyligt afgjort Østre Landsretssag, havde SKAT fremsendt agterskrivelse inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Skatteyderen var ikke enig i agterskrivelsen, og dennes advokat bad derfor skatteforvaltningen om et møde den 3. august, dvs. efter fristen den 1. august. Advokaten havde ikke overvejet, at mødet blev lagt efter udløbet af ansættelsesfristen, da han ikke kendte til fristen, og skatteyderen blev ikke spurgt, om han accepterede at udsætte ansættelsesfristen. Efter mødet blev SKATs afgørelse fremsendt den 9. august.
Skatteyderen gjorde herefter gældende, at SKATs endelige afgørelse var fremsendt for sent.
Landsrettens afgørelse
Landsretten gav SKAT medhold i, at skatteansættelsen kunne foretages den 9. august, da mødet i skatteforvaltningen kom i stand efter anmodning fra skatteyderens advokat. Mødetidspunktet blev fastlagt under hensyntagen til advokatens forhold, hvorfor der i anmodningen implicit havde været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen.
Kommentar
Østre Landsret går i denne dom et skridt videre end hidtidige domme, da landsretten antager, at der kan foreligge en implicit tilkendegivelse fra skatteyderen om forlængelse af fristen den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Hidtidig har der skullet foreligge en specifik anmodning.
Omgørelse tilladt
En skatteyder havde udført værkstedsledelse, der var blevet faktureret til skatteyderens selskab. Skatteyderen var rette indkomstmodtager af indkomsten, hvorfor han skulle beskattes heraf, selvom selskabet også var blevet beskattet heraf. Landsretten tillod omgørelse.
Reglerne om omgørelse
Formålet med omgørelse er at undgå tilfælde, hvor en skatteyder beskattes på grundlag af en privatretlig disposition, der har utilsigtede skattemæssige virkninger, som er væsentlige og uhensigtsmæssige.
En tilladelse til omgørelse indebærer, at skattemyndighederne tillader en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, således at denne ændring tillægges virkning for skatteansættelsen. Omgørelse kan enten gå ud på, at den privatretlige disposition helt annulleres, eller at der alene sker vilkårsændringer.
Tilladelse til omgørelse kræver bl.a., at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, og at dispositionen skal være lagt klart frem for SKAT.
De faktiske omstændigheder i sagen
En skatteyder havde ”sat sig selv på aktier”, således at hans arbejde som værkstedsleder via en værkstedslederkontrakt var blevet faktureret til skatteyderens eget selskab. Landsretten fandt, at denne betaling var personlig indkomst for skatteyderen, da han reelt var lønmodtager.
Herefter var både skatteyderen og hans selskab blevet beskattet af værkstedslederbetalingen. Man anmodede om omgørelse, således at betalingen ansås for betalt direkte til skatteyderen og ikke til hans selskab.
SKAT havde nægtet omgørelse, da SKAT antog, at faktureringen via selskabet i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, og at dispositionen ikke var lagt klart frem for SKAT.
Landsrettens dom
Landsretten bemærkede, at beslutningen om at lade indtægterne fra værkstedslederkontrakten tilfalde hans eget selskab primært var begrundet i ønsket om at foretage en opsparing i selskabet, således at selskabet havde økonomisk mulighed for at drive arbejdsgiverselskabet videre eller at danne grundlag for andre erhvervsmæssige aktiviteter uden tilknytning til arbejdsgiverselskabet. Selv om denne disposition også havde skattemæssige konsekvenser, fandt landsretten efter bevisførelsen, at hensynet til at spare eller udskyde skat ikke var det overvejende hensyn bag beslutningen.
Landsretten udtalte herefter, at såvel årsregnskaberne som selvangivelserne var afgivet på korrekt vis, og at det heri var angivet, at indtægterne i virksomheden hidrørte fra konsulentvirksomhed. Af årsregnskaberne fremgik desuden, at indtjeningen vedrørende konsulentarbejdet i det væsentligste hidrørte fra arbejdsgiverselskabet. Landsretten lagde endvidere til grund, at skatteyderen ikke var bekendt med, at placeringen af indtægten i hans selskab kunne give anledning til skattemæssige problemer, og at han som følge deraf ikke havde anledning til at oplyse yderligere om forholdet.
Betingelserne for omgørelse var derfor opfyldt.
Kommentar
Landsretten lægger bl.a. vægt på:
- at der var et andet formål end det skattemæssige (selvom der også var skattemæssige hensyn) ved setuppet, og
- at skatteyderen ikke var klar over den særlige skattemæssige problemstilling ved at ”sætte sig selv på aktier”.
Heraf fremgår, at det letter omgørelse, at der er tale om deciderede fejl og ukendskab til skatteretlig praksis.
Transfer pricing: Frist for ændring af skatteansættelse
Østre Landsret har ændret Landsskatterettens afgørelse og fastslået, at de udvidede fristregler for SKAT til at ændre/korrigere de såkaldte kontrollerede transaktioner også omfatter spørgsmålet om kvalifikation af en kapitaltilførsel.
SKAT kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristerne forlænges med to år for skattepligtige omfattet af koncernforbundne selskaber, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.
Der gælder således en udvidet ansættelsesfrist for så vidt angår kontrollerede transaktioner.
Landsskatteretten har tidligere fastslået, at denne frist ikke gælder i et tilfælde, hvor der er tvist om kvalifikation af en kapitaltilførsel. Denne kendelse er omtalt i forrige Skatteprocesnyt.
Spørgsmålet blev indbragt for Østre Landsret, der har ændret Landsskatterettens afgørelse ved at fastslå, at forholdet er omfattet af den forlængede frist.
Sagen er appelleret til Højesteret.
---o---
Skatteproces hos Kromann Reumert
I Kromann Reumerts skatteafdeling arbejder vi specialiseret med skatteproces. Vi har stor erfaring med at føre skattesager for domstolene, Landsskatteretten og skatteankenævn, ligesom vi repræsenterer skatteydere ved sager for Skatterådet og ved myndighedsforhandlinger i øvrigt.
Vi fører skattesager inden for hele skatterettens område, herunder selskabsskat, personskat, moms, told og punktafgifter og skatte- og afgiftsstrafferet. Vores erfaring omfatter også internationale skattesager, transfer pricing, gensidige aftaleprocedurer (MAP og APA) og forelæggelse for EF-Domstolen.
Vi lægger en strategi.
Vi vurderer altid muligheden for medhold i skattesagen og afvejer forventede omkostninger og resultat. Vi lægger en klar strategi og arbejder intensivt med at skaffe bevismateriale, vender alle relevante juridiske problemstillinger – og forsøger i videst muligt omfang at undgå en egentlig domstolsbehandling mv., eksempelvis ved anmodning om genoptagelse eller omgørelse.