Ombudsmanden: For lang sagsbehandling i vurderingsankenævn
Ombudsmanden har udtalt, at en sagsbehandlingstid ved et vurderingsankenævn på 2 år og en måned er for lang. Ombudsmanden har på baggrund af en række sager besluttet at rejse en sag af egen drift over for Skatteministeriet om sagsbehandlingstiderne i landets 15 vurderingsankenævn.
Ombudsmanden har behandlet to klager over sagsbehandlingstiden vedrørende to vurderingsankenævn.
Det ene vurderingsankenævn havde modtaget fem klager i marts 2008 og havde oplyst, at de fem sager kunne forventes afsluttet i midten af 2011. Herved ville sagsbehandlingstiden i nævnet blive over 3 år.
Det andet Vurderingsankenævn havde endnu ikke færdigbehandlet en klage fra juli 2009, og oplyste i juli 2010, at sagen tidligst kunne forventes afsluttet i august 2011. Sagsbehandlingstiden i nævnet ville således blive mindst 2 år og 1 måned.
Ombudsmandens udtalelse
Ombudsmanden udtalte i den ene sag, at en sagsbehandlingstid på tre år var klart uacceptabel. Ombudsmanden udtalte i den anden sag, at en sagsbehandlingstid på 2 år og 1 måned klart overskred den sagsbehandlingstid, borgeren med rimelighed kunne forvente.
Vurderingsankenævnene oplyste, at der var problemer med sagsbehandlingstiden i alle landets vurderingsankenævn, da der var sket en markant stigning i antallet af klagesager i nævnene. Nævnene var derfor gået sammen om at behandle de ældste sager på landsplan først.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at de ældste sager i landet blev behandlet først, men oplysningerne om antallet af klagesager sammenholdt med nævnenes ressourcer bevirkede, at ombudsmanden besluttede at rejse en sag af egen drift over for Skatteministeriet om sagsbehandlingstiderne i landets 15 vurderingsankenævn.
Konklusion
Ombudsmandsudtalelsen er dermed en indikation af, at sagsbehandlingstider ved Skatteankenævnene og Vurderingsankenævnene på over 2 år ikke er acceptable.
Skatteyder kunne ikke nedlægge ny påstand ved domstolene
Ny påstand i domstolssag blev afvist, da den ikke var behandlet af Landsskatteretten.
Reglerne om udnyttelse af administrativ rekurs
En afgørelse truffet af SKAT kan først prøves af domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Dette vil sige, at en stævning afvises ved domstolene, såfremt Landsskatteretten ikke har taget stilling til det pågældende spørgsmål.
Sagens faktum
Et selskab havde fratrukket udgifter til et management fee ydet til selskabets spanske søsterselskab. I Landsskatteretten havde sagen vedrørt spørgsmålet om fradragsretten for management fee'et. Sagen var blevet indbragt for byretten, hvor selskabet havde nedlagt en ny påstand om, at beskatningsretten tilkom Spanien, og at selskabet ikke var skattepligtigt til Danmark. Dette spørgsmål havde ikke været behandlet ved skattesagens behandling i Landsskatteretten, idet selskabet først havde rejst spørgsmålet ved domstolsbehandlingen.
Byrettens afgørelse
Byretten fandt, at spørgsmålet om beskatningsret ikke havde nogen sammenhæng med spørgsmålet om fradragsretten, der var blevet behandlet i Landsskatteretten. Da det ikke kunne anses for undskyldeligt, at selskabet ikke havde udnyttet den administrative rekurs, blev Skatteministeriets afvisningspåstand taget til følge for så vidt angik beskatningsspørgsmålet.
Landsskatterettens sagsbehandlingstid
Landsskatteretten har udsendt statistik over sagsbehandlingstiden for 2010. Det fremgår heraf, at de korte sagsbehandlingstider er fastholdt, og at nye sager behandles på under 7 måneder i gennemsnit.
De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de forskellige sagstyper i Landsskatteretten i 2010 er ifølge statistikken (i måneder):
| Sager indkommer efter 1. januar 2008 |
7 |
6,6 |
| Alle sager under ét |
8 |
7,2 |
| Inddrivelsessager |
1 |
0,8 |
| Overspringssager fra ankenævn |
7 |
6,2 |
Udviklingen i den gennemsnitlige fasetid for de enkelte faser har været følgende fra 2007 til 2010:
| Høringsfasen |
26 dage |
18 dage
|
| Fordelingsfasen |
57 dage |
16 dage
|
| Sagsbehandlingsfasen |
195 dage |
96 dage |
| Kontorcheffasen |
11 dage |
7 dage |
| Voteringsfasen |
22 dage |
22 dage |
Selve sagsbehandlingsfasen er således mere end halveret fra 2007 til 2010.
Revisor kunne ikke repræsentere sagsøger
En stævning var underskrevet af en revisor på vegne af skatteyderen. Da revisoren ikke var en mødeberettiget person, afviste byretten sagen.
Hvem kan repræsentere en skatteyder ved domstolene?
Det følger af retsplejeloven, at advokater som udgangspunkt er eneberettigede til at møde i retten på vegne af en parterne.
Byretten afviste sag
En revisor havde på vegne af en skatteyder indgivet stævning til Københavns Byret.
Retten udtalte, at revisoren ikke var omfattet af de personer, der kan repræsentere en part. Da stævningen herefter ikke var underskrevet af en mødeberettiget person, afviste byretten sagen.
Landsskatterettens brugertilfredshedsundersøgelse
Landsskatteretten har afsluttet en grundig brugerundersøgelse, hvoraf det fremgår, at de professionelle brugere generelt er tilfredse med Landsskatteretten, der opfattes som en velfungerende institution med en stor faglig og juridisk kompetence. Retten nyder respekt både for det praktiske arbejde, der ydes i forbindelse med sagsbehandlingen og for de afgørelser, der træffes.
Fra alle sider karakteriseres Landskatterettens medarbejdere som venlige, imødekommende og fleksible.
De professionelle brugere sætter pris på møderne med sagsbehandlerne (kontormøderne), og de er glade for dialogen med sagsbehandleren. Flere nævner, at det imidlertid ikke er alle rettens sagsbehandlere, der er indstillet på at tage en åben dialog om sagen.
Brugerne er generelt tilfredse med forløbet af retsmøderne. Nogle af brugerne mener dog, at de 45 minutter, der afsættes til retsmøderne, er for lidt. Flere efterlyser desuden en mere klar og uddybende vejledning om, hvilke bevis- og oplysningsmuligheder, der kan gøres brug af under retsmødet.
Begrundelserne i afgørelserne opfattes generelt som fyldestgørende og forståelige, men flere bemærker, at vægtningen i begrundelserne indimellem kan forekomme skæv.
De professionelle brugere udtrykker tilfredshed med, at sagsbehandlingstiden er faldet markant, og sagsbehandlingstiden anses generelt ikke for at være et problem.
Undersøgelsens resultater har medført, at Landsskatteretten vil:
- fastholde og udvikle Landsskatterettens funktion som en uafhængig klageinstans
- sætte ekstra fokus på dialogen på kontormøderne
- revidere vejledningen om retsmøde
- sætte fokus på begrundelserne
Arbejdsgiver kunne ikke få omkostningsgodtgørelse for ansattes udgifter ved klagesag
Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at imødekomme arbejdsgiverens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager til skatteankenævnene for ansatte i selskabet.
Reglerne om omkostningsgodtgørelse
Ifølge skatteforvaltningsloven ydes der godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager vedrørende fysiske personer. En fysisk person, der har partsstatus, er godtgørelsesberettigede.
Sagens faktum
Et dansk selskab havde udlejet et antal medarbejdere til et norsk selskab. Det danske selskab var af den opfattelse, at medarbejderne skulle beskattes i Norge.
SKAT traf imidlertid afgørelse om, at beskatningsretten tilkom Danmark.
SKATs afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet af det danske selskabs rådgiver på vegne af medarbejderne, og det danske selskab indgik i forbindelse hermed en aftale med medarbejderne om, at de under ingen omstændigheder ville komme til at betale udgifterne i forbindelse med klagesagen.
Skatteankenævnet gav medarbejderne medhold, hvorefter det danske selskabs rådgiver på vegne af selskabet anmodede om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagerne.
SKAT nægtede imidlertid omkostningsgodtgørelse til selskabet, hvilket blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse
Ifølge Landsskatteretten måtte selskabets interesse i sagen betegnes som en afledet interesse, der ikke kunne anses for så væsentlig, at den kunne begrunde, at selskabet skulle anses som part i medarbejdernes skattesager. Selskabet kunne derfor ikke anses for godtgørelsesberettiget.
Imidlertid måtte det danske selskabs medarbejdere anses for godtgørelsesberettigede, da disse kunne påklage afgørelserne til skatteankenævnet.
Det forhold, at det danske selskab ifølge aftale skulle friholde medarbejderne for udgifter til sagkyndig bistand, havde ingen indvirkning på medarbejdernes godtgørelsesberettigede udgifter. Aftalen skulle derimod ses som et skattefrit tilskud fra selskabet, og et sådan tilskud reducerer ikke de godtgørelsesberettigede udgifter.
Landsskatteretten bemærkede, at det var nødvendigt, at der udstedtes nye fakturaer til medarbejderne, som herefter kunne ansøge SKAT om godtgørelse.
Det blev endelig understreget, at medarbejderne ikke kunne overdrage deres krav på omkostningsgodtgørelse til selskabet.
SKATs forbehold for ændring i forbindelse med genoptagelse
Skatteministeriet har udsendt et styresignal, hvorefter SKAT som udgangspunkt ikke kan tage forbehold for en senere bebyrdende ændring i forbindelse med genoptagelse efter anmodning fra en borger/virksomhed.
Ændringer af forvaltningsafgørelser
Det følger af almindelige forvaltningsprincipper, at en begunstigende forvaltningsafgørelse ikke kan tilbagekaldes eller ændres med tilbagevirkende kraft. En borger eller virksomhed, der har modtaget en afgørelse fra SKAT eller andre forvaltningsmyndigheder, kan således forvente, at myndigheden har foretaget en sædvanlig sagsbehandling, inden der er truffet afgørelse.
I forlængelse af dette princip gælder også, at SKAT som udgangspunkt ikke kan tage forbehold om senere bebyrdende ændring af en afgørelse.
Styresignal om forbehold i forbindelse med SKATs genoptagelse
Inden for visse frister og visse betingelser kan en skatteyder anmode om genoptagelse af en skatteansættelse, hvorefter SKAT kan ændre en skatteansættelse.
Skatteministeriet har udsendt et styresignal, hvorefter det præciseres, at når SKAT har truffet afgørelse om genoptagelse efter anmodning fra en borger/virksomhed, kan SKAT som udgangspunkt ikke tage forbehold om senere bebyrdende ændring af spørgsmålet behandlet ved genoptagelsen.
Det fremgår af styresignalet, at SKAT undtagelsesvis kan tage forbehold om senere ændring af det specifikke spørgsmål, der er taget stilling til i anmodningen om genoptagelse. Som eksempler nævnes:
- skønsmæssige ansættelser, hvor borgeren/virksomheden efterfølgende afgiver oplysninger,
- afgørelse, hvor der ikke er opnået fuldstændig dokumentation, men hvor SKAT forgæves har opfordret borgeren/virksomheden til at dokumentere grundlaget for afgørelsen.
Det fremgår endvidere af styresignalet, at SKAT - uanset om der er taget forbehold eller ej - inden udløbet af fristerne i skatteforvaltningsloven altid efterfølgende kan ændre en afgørelse om genoptagelse efter anmodning, hvis:
- afgørelsen er truffet under urigtige forudsætninger, dvs. at borgeren/virksomheden har
- givet urigtige eller mangelfulde oplysninger, eller
- helt har undladt at give relevante oplysninger, eller
- hvis afgørelsen i øvrigt er truffet på et forkert faktisk grundlag og dette ikke kan tilregnes SKAT som forsømmelighed,
- der efterfølgende opstår relevante bristende forudsætninger for afgørelsen, dvs. at det offentligretlige eller privatretlige grundlag for afgørelsen bliver ændret,
- afgørelsen har et åbenbart ulovligt indhold.
Det fremgår endvidere af styresignalet, at såfremt en borger benytter TastSelv til at ændre sin skatteansættelse, kan og bliver der i den efterfølgende årsopgørelse taget forbehold om, at SKAT efterfølgende kan ændre ansættelsen også vedrørende de oplysninger, som borgeren har tastet ind.
Fristoverskridelse ved indlevering af stævning
Københavns Byret fandt, at en stævning vedrørende prøvelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten var indgivet 2 dage for sent, hvorfor skattesagen blev afvist.
Reglerne om frister for domstolsprøvelse
Det følger af skatteforvaltningsloven, at en endelig administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
Sagens faktum
Sagen angik indbringelse for domstolene af en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 6. april 2009. Skatteyderens advokat havde efter eget udsagn afsendt stævning med posten til Københavns Byret den 3. juli 2009, men dette var udokumenteret, og modtagestemplingen fra Københavns Byret viste den 8. juli 2009.
Byrettens afgørelse
Byretten lagde til grund, at byrettens modtagestempling var udtryk for datoen for stævningens modtagelse, uanset at skatteyderen gjorde gældende, at stævningen var afsendt 5 dage forinden. Københavns Byret understregede, at det er skatteyderens risiko, at sagen anlægges rettidigt, og at stævningen i denne sag ikke var rettidig, idet stævningen blev anset for modtaget senere end 3 måneder efter Landsskatterettens afgørelse.
Konklusion
Sagen er et eksempel på, at skatteyderen i tvivlstilfælde må kunne bevise, at stævningen er modtaget rettidigt. Dette dokumentationskrav kan bl.a. opfyldes ved afsendelse af fax eller anbefalet brev.
Nye retningslinjer for klager over SKATs sagsbehandling
Skatteministeriet har justeret retningslinjerne for indsigelser over SKATs sagsbehandling.
Klageinstanserne
SKATs afgørelser kan som udgangspunkt påklages til Landsskatteretten eller Skatteankenævnet.
En klage over SKATs sagsbehandling er imidlertid omfattet af særlige retningslinjer, der for nyligt er blevet revideret. Ved sagsbehandlingsspørgsmål forstås spørgsmål, der ikke er afgørelser, og som ikke har betydning for en afgørelses gyldighed - i modsætning til selve afgørelsen. Aktindsigtsspørgsmål er dog omfattet af den normale klagevej til Skatteankenævn og Landsskatteretten.
Fremgangsmåden ved klage over sagsbehandling
Efter de nye retningslinjer skal klager over SKATs sagsbehandling mv. behandles af direktøren for den region, som klagen vedrører.
Såfremt en skatteyder ønsker at klage over regionsdirektørens afgørelse, skal sagen behandles af Skatteministeriets borgerambassadør efter skatteyderens anmodning herom.
Klager over sagsbehandlingen sendes til SKAT, Østbanegade 123, 2100 København Ø eller mailboks SKAT-Klage-sagsbehandling@Skat.dk, uanset hvilken region klagen vedrører.
Klager vedrørende Spillemyndigheden, Retssikkerhedschefen, Ankecentret, ankenævnssekretariaterne og Koncerncentret sendes modsætningsvis til Skatteministeriets Koncerncenter, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K eller mailboks Koncerncenter-Klage-sagsbehandling@Skat.dk.