SKAT gennemgår tvangsopløste selskaber

Af advokatfuldmægtig Martin Petersen

SKAT meddeler i en pressemeddelelse, at de i den kommende tid vil gennemgå tvangsopløste selskaber.

SKAT har i en nyligt udsendt pressemeddelelse meddelt, at de i den kommende tid vil gennemgå omkring 300 selskaber, der tvangsopløses af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for ikke at indsende årsregnskabet rettidigt.

Der kan være mange grunde til, at et selskabs årsregnskab ikke indsendes rettidigt, men SKATs indsats er målrettet imod de selskaber, hvor ledelsen eller hovedaktionæren bevidst bruger tvangsopløsning som en mulighed for at tage midler ud af selskabet uden beskatning og uden indblanding fra myndighedernes side.
Finder SKAT, at der er taget penge ud af selskabet, uden at der er betalt skat heraf, vil SKAT forsøge at beskatte hovedaktionæren. 

Der er typisk tale om penge, som bliver taget ud af selskabet som løn eller lån til hovedaktionæren, selvom der er restskat eller anden gæld, der ikke er betalt.

Skifteretten indkalder normalt selskabets ledelse og hovedaktionærer til møde i skifteretten. Her har SKAT mulighed for at møde op og stille spørgsmål, hvis det påstås, at selskabet intet ejer.

Kontakt: Martin Petersen, mpn@kromannreumert.com

Fortsat stramme regler for renter ved manglende momsbetaling

Af advokat Peter Nordentoft

SKAT har netop offentliggjort en byretsdom om muligheden for at blive fritaget for rente ved forsinket betaling af moms. Reglerne om beregning af rente er ændret i 2006, men de nye og lempeligere regler er endnu ikke trådt i kraft.
 
Renter ved forsinket momsbetaling
Efter opkrævningsloven skal der ved forsinket betaling af moms mv. betales en månedlig rente på p.t. 0,9 % for hver påbegyndt måned. Renten er ikke fradragsberettiget.
 
Efter samme lovs § 8 kan SKAT dog, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter. Efter en tilknyttet bekendtgørelse har SKAT således mulighed for at fritage en virksomhed for betaling af renter, hvis overskridelse af betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden betaler straks efter hindringens ophør. Der kan også ske fritagelse, hvis overskridelse af betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde, og/eller der foreligger undskyldelige forhold.
 
Desuden gav loven tidligere mulighed for eftergivelse af renter mv., "når forholdene i ganske særlig grad taler derfor". Denne bestemmelse skulle efter forarbejderne anvendes restriktivt og fortrinsvis i tilfælde, hvor der er tale om myndighedsfejl, force majeure eller force majeure- lignende situationer.
 
Byretssagen
Den virksomhed, som havde anlagt den nye byretssag, havde rettidigt angivet moms for juni måned 2008 med ca. 11,2 mio. kr. Momsbeløbet skulle betales senest den 18. august 2008. Som følge af bl.a. en medarbejders fratræden og ansættelse af nyt personale i ferieperioden blev momsbeløbet imidlertid ikke indbetalt rettidigt.
 
Virksomheden blev opmærksom på den manglende indbetaling, da den i september 2008 modtog en tilsigelse til en fogedforretning.
 
I forbindelse med denne tilsigelse blev virksomheden afkrævet 224.346 kr. i renter samt retsafgift på 56.940 kr.
 
Virksomheden indbetalte herefter straks det skyldige momsbeløb. Virksomheden bad dog SKAT om fritagelse for renterne, idet virksomheden henviste til, at forsinkelsen skyldtes en undskyldelig fejl, og til at virksomheden ikke havde modtaget nogen forudgående rykker eller påmindelse fra SKAT. Virksomheden anførte desuden, at rentekravet var uforholdsmæssigt stort, da det indebar, at virksomheden skulle betale en rente svarende til ca. 42 % p.a. før skat.
 
SKAT frafaldt herefter kravet på retsafgift men afslog at eftergive kravet på renter.

Landsskatteretten og siden byretten gav SKAT medhold i denne afgørelse.
 
Byretten lagde i sin dom vægt på, at betalingsoverskridelsen på 23 dage ikke var en overskridelse på "få dage", ligesom der ubestridt ikke var tale om force majeure eller force majeure- lignende omstændigheder.
 
Derimod måtte det anses for en myndighedsfejl, at SKAT ikke havde gennemført en sædvanlig rykkerprocedure, ligesom SKAT ikke havde orienteret virksomheden, da restancen blev oversendt til inddrivelse ved fogeden.
 
Selvom der dermed forelå en myndighedsfejl, kunne den forsinkede betaling dog ikke anses for at være udløst af denne fejl, og virksomheden kunne derfor ikke fritages for rentekravet.
 
Reglerne er ændret i 2006
Reglerne om beregning af renter ved forsinket betaling blev faktisk ændret af Folketinget i maj 2006.
 
De nye regler betyder, at der ikke længere skal beregnes rente pr. påbegyndt måned, men i stedet en daglig rente. Et af formålene med denne ændring var netop at sikre, at en kortere forsinkelse med betalingen af moms mv. ikke længere vil udløse 1-2 måneders rente.
 
Efter loven er det dog overladt til skatteministeren at fastsætte datoen for de nye reglers ikrafttræden, hvilket endnu ikke er sket her godt fire år efter Folketingets vedtagelse af de nye regler.
 
Det kan forekomme paradoksalt, at de restriktive renteregler, som ved forsinkelse hen over et månedsskifte kan medføre en meget høj forrentning, dermed er blevet fastholdt i en tid, hvor renterne ellers har været rekordlave, og hvor det i øvrigt har været anset for nødvendigt at udskyde betalingsfristerne for bl.a. moms for at forbedre virksomhedernes likviditet.
 
Når de nye regler foreløbigt er blevet parkeret, skyldes dette imidlertid, at de indgår i den samlede lovpakke om "én skattekonto". Systemet med én skattekonto er blevet væsentligt forsinket som følge af store problemer på IT-siden.
 
Uanset dette må der dog stilles spørgsmålstegn ved rimeligheden af at forsinke de nye renteberegningsregler så længe, som det nu er sket.

Kontakt: Peter Nordentoft, pno@kromannreumert.com

Fastsættelse af ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet - indkomståret 2009

Af advokat Henrik Stig Lauritsen

Reglerne om beregning af ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet blev ændret med virkning for indkomståret 2009, idet de tidligere regler var i strid med EU-reglerne. SKAT har nu offentliggjort retningslinjer for fastsættelse af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme erhvervet i 2009. 

Efter ændringen af ejendomsværdiskatteloven i 2008 beskattes udenlandske ejendomme på tilnærmelsesvist samme måde som danske ejendomme. Beregningsgrundlaget for danske ejendomme er den laveste af følgende tre værdier:

• ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret (2009)
• ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 % eller
• ejendomsværdien pr. 1. januar 2002

Da der for udenlandske ejendomme ikke foreligger nogen dansk ejendomsvurdering, er udgangspunktet, at hvis der i den pågældende fremmede stat findes en offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, kan ejendomsværdiskatten beregnes efter de samme regler, som gælder for danske ejendomme. Det er dog en forudsætning herfor, at SKAT har godkendt den udenlandske vurdering. På nuværende tidspunkt har SKAT kun godkendt et indeks for ejendomme beliggende i Sverige. 

Når der ikke foreligger en godkendt udenlandsk vurdering, må der i stedet tages udgangspunkt i ejendommens faktiske anskaffelsespris. Denne anskaffelsespris vil så skulle indekseres tilbage fra anskaffelsesåret til henholdsvis 2001 eller 2002. Herved når man frem til ejendommens handelsværdi i det pågældende indkomstår. Der gælder andre regler for ejendomme, som er erhvervet før den 1. januar 2002.

Ejendommens faktiske anskaffelsessum indekseres tilbage til det angivne tidspunkt efter følgende prioriteringsrækkefølge:

• et godkendt udenlandsk prisindeks
• OECD’s indeks for udvikling i huspriser
• det danske sommerhusindeks.

Afstandsprocent
Da ejendomsværdiskatten for danske ejendomme beregnes på grundlag af den offentlige vurdering, som typisk er lavere end handelsværdien, skal de udenlandske beregnede handelsværdier yderligere reduceres med den såkaldte afstandsprocent, der er udtryk for forskellen imellem handelsværdien og den offentlige vurdering. Herved bliver de udenlandske beregnede handelsværdier sammenlignelige med de danske ejendomsværdier.

Kontakt: Henrik Stig Lauritsen, hsl@kromannreumert.com

Moms ved andelsboligprojekt

Af specialkonsulent Kia Pham

Et byggefirma skulle opkræve moms af deres byggeleverancer i en række andelsboligprojekter efter momslovens almindelige regler (byggeri for fremmed regning), da retten fandt, at der var indgået bindende aftale inden støbning af soklerne i byggerierne.

Om et byggeri skal henføres til reglerne om byggeri for egen eller fremmed regning, afhænger af, om byggearbejdet, dvs. støbningen, påbegyndes før eller efter indgåelsen af en bindende aftale om byggeriet.

Er der indgået bindende aftale, inden byggeriet (støbningen) påbegyndes, skal byggeriet momsmæssigt behandles efter reglerne om byggeri for fremmed regning. I modsat fald (aftale indgås efter støbningen er påbegyndt) skal byggeriet behandles efter reglerne om byggeri for egen regning.

Spørgsmålet om, hvorvidt der opføres ejendomme for ”fremmed regning” eller for ”egen regning”, har betydning, idet der er væsentlig forskel på momsbehandlingen.

Hvis et byggeri skal momses efter reglerne for fremmed regning, skal byggeriet behandles som en momspligtig entrepriseydelse. Det vil sige, at køber betaler moms af entrepriseydelsen, dog ikke af grunden.

Når der bygges for egen regning, skal der i stedet betales en særlig beregnet “byggemoms” af værdien af det arbejde, som virksomheden selv udfører. 

Disse regler finder anvendelse, hvis man på egen lejet eller på lejers grund udfører arbejde på egne bygninger med henblik på salg, udlejning eller eget brug.

Salg af fast ejendom er fritaget for moms. Byggevirksomheder skal derfor ikke opkræve moms af salgsprisen, når det færdige byggeri sælges.

Opførelse af andelsboliger
Hvorvidt opførelsen af andelsboliger skal behandles efter momslovens almindelige regler (byggeri for fremmed regning – dvs. momspligtig entrepriseydelse) eller efter de særlige regler om byggeri for egen regning (salg af fast ejendom uden moms), afhænger af om der ved byggeriets påbegyndelse foreligger en bindende aftale mellem parterne (byggevirksomheden og andelsboligforeningen) om køb af ejendommen.

I den nævnte afgørelse havde et byggefirma udbudt en række andelsboligprojekter. Byggefirmaet havde i disse projekter brugt en standardkontrakt. Kontrakten angav den konkrete bolig og en dato for færdiggørelse. Henset hertil, og til at byggefirmaet uden forbehold havde modtaget et depositum og en sikkerhedsstillelse på restkøbesummen fra andelshaverne, fandt retten, at der ved kontraktens underskrivelse var indgået en bindende aftale. Andelshaverne havde i øvrigt ved kontraktens underskrivelse fået oplysning om en fortrydelsesfrist på seks dage og kunne herefter således ikke umiddelbart træde tilbage fra aftalen.

Da kontrakten blev underskrevet før støbningen, skulle projekterne momsmæssigt behandles efter reglerne om byggeri for fremmed regning. Der var således tale om momspligtige entrepriseydelser.

Kontakt: Kia Pham, kip@kromannreumert.com