Salg af andelsbevis var momsfritaget 
Af advokatfuldmægtig Christopher Oldenburg

Skatterådet har fundet, at salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgjorde momsfri udlejning af fast ejendom.

Efter 1. januar 2011 blev momslovens undtagelse af salg af fast ejendom fra momspligten modificeret således, at salg af nye bygninger og byggegrunde fremover er momspligtige, hvor sådanne salg foretages af afgiftspligtige personer efter momsloven.

Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er momsfritaget
Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er, efter momsloven, fritaget for momspligt. Hvad der momskontekst nærmere ligger i dette begreb, skal forstås ud fra EU-retten.

Efter momsloven vil en overdragelse af såkaldte "tinglige rettigheder" - dokumenter der giver modtageren en ejers råden - til nye bygninger eller byggegrunde være at sidestille med en levering af selve bygningen eller byggegrunden og dermed udløse momspligt.

I et nyligt bindende svar anmodede en andelsboligforening om svar på, om opkrævning af boligafgift (indskud til betaling af andelsbevis og andelshavers månedlige betaling for udgifter) var momspligtigt.

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling i sagen. Skatteministeriet fandt for det første, at når en andelsboligforening leverer boliger til andelshaverne mod betaling, udøver foreningen selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Foreningen er derfor som udgangspunkt afgiftspligtig efter momsloven.

Andelsbevis og boligafgift ikke momspligtigt
Spørgsmålet var herefter, om foreningen ville levere momspligtig fast ejendom eller en momsfritaget udlejningsydelse.

Skatteministeriet fandt, at idet der ikke skete en ændring i ejerforholdet af andelslejlighederne, som jo fortsat ejedes af foreningen, ville der ikke være tale om en levering af fast ejendom i momslovens forstand.

Skatteministeriet fandt også, at de nye andelshavere ved medlemskab af foreningen var blevet indrømmet en ret til - mod vederlag - at bruge en del af foreningens faste ejendom, hvilket var at sidestille med udlejning og bortforpagtning i momslovens forstand.

Der skulle således ikke beregnes moms i forbindelse med foreningens opkrævning af boligafgift og salg af andelsbeviser.

Kontakt: Christopher Oldenburg, cob@kromannreumert.com

Fradrag for bespisning af ansatte
Af advokatfuldmægtig Christina Andersen

Virksomheder, som ikke har fremsat krav om tilbagebetaling af moms vedrørende bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, kan fremsætte krav om tilbagebetaling af moms vedrørende bespisning i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Virksomheder har fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, når måltiderne er serveret med henblik på formål af streng erhvervsmæssig karakter.

Styresignal 2010
Skatteministeriet har i et styresignal, der er offentliggjort den 4. oktober 2010, anført, at servering inden for et fastsat mødetidsrum sker med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål. Som eksempler på situationer, hvor betingelserne for fradragsret vil være opfyldt, nævnes møder med forretningsforbindelser, bestyrelsesmøder, interne møder i virksomheden med fagligt indhold og interne kursusaktiviteter.

Styresignal 2011
I et nyt styresignal har Skatteministeriet nu supplerende tilkendegivet, at betingelserne for fradragsret også vil være opfyldt ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Krav om tilbagebetaling
Virksomheder, som har fremsat krav om tilbagebetaling efter retningslinjerne i styresignalet fra 2010, men som ikke har fremsat krav om tilbagebetaling af moms vedrørende bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, kan fremsætte krav om tilbagebetaling af moms vedrørende bespisning i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet. Tilbagebetalingskrav kan som udgangspunkt imødekommes, hvis virksomheden gennem regnskabet kan dokumentere, at der er afholdt udgifter til bespisning, og kravet fremsættes inden 6 måneder regnet fra den 19. december 2011.
 
Kontakt: Christina Andersen, cta@kromannreumert.com

Fusion af udenlandske søsterselskaber
Af advokat Jan B. Grunnet

En grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion med den virkning, at der ikke blev udløst dansk beskatning.

Fusionen
En international koncern ønskede at rationalisere koncernen ved at fusionere nogle selskaber. De danske aktiviteter blev udøvet gennem en dansk filial af et svensk selskab.

Koncernen ønskede at fusionere det svenske selskab med et belgisk søsterselskab. Det belgiske selskab skulle være det fortsættende selskab. Dermed ville hovedkontoret til den danske filial - det svenske selskab - blive det indskydende selskab i fusionen. Den danske filial ville dermed overgå fra at være en filial af et svensk selskab til at være en filial af et belgisk selskab.

Konsekvenserne
Spørgsmålet til Skatterådet angik de danske skattemæssige konsekvenser for den danske filial. Koncernen ønskede Skatterådets bekræftelse af, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion omfattet af fusionsskatteloven. Virkningen heraf ville være, at der ikke ville blive udløst dansk beskatning, eftersom samtlige af filialens aktiver og passiver ville forblive i Danmark.

Skatterådet
Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion med den virkning, at der ikke blev udløst dansk beskatning. Det blev bemærket, at filialen ville forblive uændret efter fusionen i Danmark, og dermed ville de til det belgiske selskab overførte aktiver og passiver fortsat blive anset for at udgøre et fast driftssted i Danmark.

Kontakt: Jan B. Grunnet, jbg@kromannreumert.com

Sambeskatning - bestemmende indflydelse
Af advokatfuldmægtig Christina Andersen

I en situation, hvor to selskabsaktionærer hver havde 50 % af stemmerettighederne i et aktieselskab, skulle aktieselskabet sambeskattes med den selskabsaktionær, som ifølge aktieselskabets vedtægter kunne udpege bestyrelsesformanden og direktionen i aktieselskabet. 

Danske selskaber og danske faste driftssteder skal sambeskattes, hvis de er under samme bestemmende indflydelse. Afgørende for hvem der har bestemmende indflydelse er, hvem der styrer selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Bestemmende indflydelse
Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger som udgangspunkt, når moderselskabet ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab.

Et moderselskab kan have bestemmende indflydelse uanset, at det ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i datterselskabet.

Bestemmende indflydelse foreligger således, hvis moderselskabet har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse i selskabet eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen.

Skatterådet har tiltrådt et bindende svar fra Skatteministeriet vedrørende sambeskatning i en situation, hvor to selskabsaktionærer hver besad 50 % af kapitalen og stemmerettighederne i et aktieselskab. 

Eftersom ingen af de to selskabsaktionærer havde mere end halvdelen af stemmerettighederne i aktieselskabet, var det afgørende for spørgsmålet om sambeskatning, hvorvidt én af selskabsaktionærerne faktisk havde beføjelse til at styre aktieselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i aktieselskabet i henhold til vedtægt
Ifølge aktieselskabets vedtægter var kapitalen opdelt i 50 % A-aktier og i 50 % B-aktier. Aktieselskabets bestyrelse skulle bestå af 5 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer skulle vælges af A-aktionæren, mens 2 medlemmer skulle vælges af B-aktionæren. Det femte bestyrelsesmedlem skulle vælges af aktionærerne i enighed. I tilfælde af stemmelighed var det som udgangspunkt bestyrelsesformanden, der havde den afgørende stemme. Dog kunne nogle konkret opregnede beslutninger kun træffes af bestyrelsen i enighed.

Indtil den 1. juli 2016 skulle bestyrelsesformanden vælges mellem de af A-aktionæren udpegede bestyrelsesmedlemmer, og selskabets direktion skulle ansættes af bestyrelsesmedlemmer udpeget af A-aktionæren. Fra den 1. juli 2016 skulle bestyrelsesformanden vælges blandt de af B-aktionæren udpegede bestyrelsesmedlemmer, ligesom selskabets direktion skulle ansættes af bestyrelsesmedlemmer udpeget af B-aktionæren. 

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling, hvorefter aktieselskabet skulle sambeskattes med A-aktionæren indtil den 30. juni 2016, da A-aktionæren indtil denne dato kunne styre aktieselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Beføjelse til at styre aktieselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger overgik pr. 1. juli 2016 til B-aktionæren, hvorfor aktieselskabet pr. denne dato indgik i sambeskatning med B-aktionæren.
 
Kontakt: Christina Andersen, cta@kromannreumert.com