Skattepligtige el-cykler
Af advokatfuldmægtig Christina Andersen
El-cykler skulle ikke beskattes hos medarbejderne i det omfang, el-cyklerne blev anvendt til erhvervsmæssig befordring. I det omfang el-cyklerne blev anvendt til privat befordring, skulle medarbejderne beskattes, hvis værdien af el-cyklen oversteg 5.500 kr.
En kommune ønskede at stille el-cykler til rådighed for sit social- og sundhedspersonale, hvoraf en del ikke havde et fast mødested, men startede og sluttede deres arbejdsdag i private hjem (og ikke nødvendigvis i samme hjem og på samme rute hver dag). For disse medarbejdere ville det være mest hensigtsmæssigt, at de tog el-cyklen med hjem efter at have gennemført dagens rute. Spørgsmålet var nu, om værdien af el-cyklen ville være skattepligtig for medarbejderne.
Skattepligtige personalegoder
Det følger af ligningslovens § 16, at såkaldte personalegoder, dvs. økonomiske fordele, der ydes som led i ansættelsesforhold, skal medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Sådanne personalegoder skal som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien.
Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et reguleret beløb, som i både 2011 og 2012 udgør 5.500 kr. Det er en betingelse, at der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes, og således ikke kun det overskydende beløb.
Privat befordring
Hvis en arbejdsgiver stiller en el-cykel til rådighed for transport mellem sædvanlig arbejdsplads og bopæl, er der skattemæssigt tale om (privat) fri befordring. Fri befordring beskattes som udgangspunkt kun, hvis der tages befordringsfradrag. I det omfang der skulle ske beskatning, skulle den ansatte beskattes af en skønnet lejepris for den type cykel, der blev stillet til rådighed i den konkrete periode.
Erhvervsmæssig befordring
Hvis der var tale om erhvervsmæssig befordring, skulle den anssatte ikke beskattes af fri el-cykel.
Erhvervsmæssig befordring er:
- befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
- befordring mellem arbejdspladser (for samme arbejdsgiver)
- befordring inden for den samme arbejdsplads.
Hvis antallet af arbejdsdage hos samme klient på samme adresse oversteg 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, ansås arbejdspladsen fra og med dag 61 for fast og befordringen dermed for privat (skattepligtig).
Eftersom el-cyklerne i overvejende grad var ydet af hensyn til medarbejdernes arbejde, ville beskatning ikke komme på tale, hvis værdien af el-cykelen i det enkelte års rådighedsperiode (sammen med andre arbejdsrelaterede personalegoder) ikke oversteg 5.500 kr.
Kontakt: Christina Andersen, cta@kromannreumert.com
Selskab kunne ikke fradrage et formodet tab på en fordring
Af advokatfuldmægtig Rasmus Højbo
Østre Landsret har i en ny dom fastslået, at et selskabs tab på en fordring ikke kan fradrages, før tabet er konstateret og endelig opgjort. Det var i sagen uden betydning, at skyldneren havde meddelt, at betaling ikke var mulig.
Fradrag for tab på fordringer
Det følger af kursgevinstlovens § 2, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne tab på fordringer.
Kursgevinstlovens § 25 bestemmer om fradragstidspunktet, at tab på visse typer af fordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori tabet er realiseret.
I praksis udmønter realistionskriteriet sig i et krav om, at tabet skal være konstateret og størrelsen deraf endeligt opgjort.
Manglende betaling af en fordring giver ikke kreditor ret til fradrag
I nærværende sag leverede et selskab varer til en entreprenørvirksomhed. Leverandørselskabet modtog imidlertid ikke betaling som aftalt, og entreprenørvirksomheden meddelte, at denne ikke var i stand til at betale for de leverede varer.
Efterfølgende fremsatte leverandøren konkursbegæring mod entreprenørvirksomheden. Konkursbegæringen blev imidlertid afvist, da entreprenøren gjorde gældende, at der eksisterede et modkrav på leverandøren, og at konkursbetingelserne derfor ikke med sikkerhed var opfyldt.
Leverandøren foretog efterfølgende et fradrag i sin skattepligtige indkomst svarende til den manglende betaling.
SKAT afviste at godkende selskabets fradrag med henvisning til, at der ikke var konstateret og endeligt opgjort et tab.
Østre Landsrets dom
Ved Østre Landsret fik SKAT medhold i, at betingelserne for fradrag efter kursgevinstlovens § 25 ikke var opfyldt, idet tabet ikke var konstateret og endeligt opgjort.
Afgørelsen er illustrativ for den systematik og bedømmelse, der lægges til grund fra myndighederne og domstolene i anvendelsen af kursgevinstlovens § 25.
Kontakt: Rasmus Højbo Schjoldager, ras@kromannreumert.com
Moms ved salg af byggegrund
Af advokat Jan B. Grunnet
Køberne af en byggegrund ønskede Skatterådets bekræftelse af, at køb af byggegrunden var fritaget for moms.
Moms på byggegrunde
Baggrunden for spørgsmålet var, at reglerne om fritagelse for moms ved salg af fast ejendom blev ændret med virkning fra 1. januar 2011. Før dette tidspunkt var salg af fast ejendom momsfritaget, hvorimod salg af nye bygninger og byggegrunde efter dette tidspunkt ville udløse moms.
Den betingede aftale
Der var mellem spørgerne og sælgeren indgået en betinget aftale om køb af en bygegrund den 31. december 2010. Købet var betinget af, at spørgerne fik solgt deres ejendom senest den 1. juli 2011. Hvis spørgerne ikke fik solgt ejendommen, bortfaldt handlen. Betingelsen om salg den 1. juli 2011 af spørgernes ejendom kunne ikke - som følge af det vanskelige ejendomsmarked - opfyldes. Spørgerne ville derfor høre, om en forlængelse af betingelsen ville ændre momsfriheden.
Skatterådet
Skatterådet udtalte, at der ikke ved en forlængelse af betingelsen om salg af spørgernes faste ejendom var tale om en ny aftale mellem de to eksisterende aftaleparter. Der var blot tale om forlængelse af et vilkår i den oprindelige aftale. Aftalen om salg af byggegrunden var derfor stadigvæk indgået i 2010, og var dermed momsfri.
Kontakt: Jan B. Grunnet, jbg@kromannreumert.com
Levering af påbegyndt hus er ikke momspligtigt
Af advokatfuldmægtig Christopher Oldenburg
Skatterådet har bekræftet, at kun bygninger, der er påbegyndt efter 1. januar 2011 omfattes af momspligten.
I forbindelse med indførslen af momspligt ved salg af nye bygninger og byggegrunde pr. 1. januar 2011 blev der ikke indsat nogen egentlig overgangsordning. I stedet fulgte det af forarbejderne til den ændringslov, hvorved momspligten indførtes, at det kun er bygninger, der er påbegyndt efter lovens ikrafttrædelse, der gribes af momspligten. En bygning regnes i denne forbindelse for påbegyndt, når støbning af fundament til bygningen er påbegyndt.
Flere salg af grund med fundament
I et nyligt bindende svar bedømte Skatterådet, om en række salg af samme grund, hvorpå fundament til et énfamilieshus var påbegyndt, kunne ske momsfrit.
Støbning af fundamentet var påbegyndt før ændringslovens ikrafttræden 1. januar 2011, og grunden med det påbegyndte fundament kunne derfor sælges momsfrit efter 1. januar 2011. Dette havde skatteyderen fået bekræftet i et tidligere bindende svar.
Skatteyderen ønskede nu i stedet at sælge grunden med det påbegyndte fundament til en køber, som herefter vil færdiggøre byggeriet og sælge grunden med det nu færdigopførte hus tilbage til skatteyderen, som slutteligt vil videresælge grund og hus til en tredjepart. Skatteyderen ønskede at få klarlagt, om denne transaktion kunne ske momsfrit.
Transaktionen kunne ske momsfrit
Skatteministeriet, og siden Skatterådet bekræftede, at transaktionen kunne ske momsfrit, da der var tale om en "gammel bygning" under forudsætning af, at:
- det påbegyndte fundament opfylder kravene til det projekterede byggeri,
- første køber har en reel hensigt om at færdiggøre byggeriet inden for normeret tid for pågældende bygningstype, og
- byggeriet opføres i overensstemmelse med de tilladelser, der oprindeligt er givet, forud for påbegyndelse af byggeriet.
Det afgørende kriterium ses således at være, om det rent faktisk er det påbegyndte byggeri, der også fuldføres.
Ved handel med grunde, hvorpå fundament er påbegyndt, er det således ikke muligt at ændre et pålanlagt byggeri væsentligt i forhold til tidligere givne tilladelser og ej heller at trække byggeriet i langdrag ud over normeret tid for pågældende bygningstype, uden at der vil blive tale om en ny bygning, som derved vil være omfattet af momspligten.
Kontakt: Christopher Oldenburg, cob@kromannreumert.com
Kildeskat på udbytte frafaldet i henhold til EU-direktiv
Af advokatfuldmægtig Kristine Laursen
Landsskatteretten har ændret SKATs afgørelse om dansk kildeskat på udbytteudlodninger fra et dansk selskab til dettes cypriotiske moderselskab. Beskatning skulle ikke frafaldes i henhold til den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, men herimod i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet.
De faktiske omstændigheder
Et dansk selskab (A) var indtil 2005 ejet af et selskab på Bermuda (B). B stiftede i 2005 et selskab på Cypern (C), som købte anpartskapitalen i A. C's væsentligste funktion var at eje anparterne i A, og C havde hverken lokaler eller personale til rådighed. Den ultimative ejer af selskaberne var hjemmehørende i USA.
A udloddede i 2005 og 2006 udbytte på henholdsvis 566 og 92 mio. kr. til C. Udbyttet stammede fra salg af A's hollandske datterselskab. C anvendte udbyttet til afdrag på gælden til B, som vedrørte købet af anparterne i A.
Kildeskat af udbytte
Det fulgte af den dagældende selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c, at selskaber, der har hjemsted i udlandet, som udgangspunkt er skattepligtige til Danmark af udbytte, der oppebæres fra kilder her i landet. Dette udgangspunkt fraviges, hvis beskatningen skal frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter moder-/datterselskabsdirektivet.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst og retmæssig ejer
Efter den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 10, stk. 2, har kildestaten ret til at beskatte udbytter. Anses modtageren for at være udbyttets retmæssige ejer, begrænses den skat, der må pålignes.
Det skulle derfor vurderes, om C efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten var retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra A, henset til karakteren af C's virksomhed og beføjelser, samt at udbyttet blev videreført til B.
Det anføres i kommentarerne til OECD's modeloverenskomsts art. 10, som svarer til samme bestemmelse i den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at en "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst, ikke anses for retmæssig ejer.
Det bemærkes, at begrebet "retmæssig ejer" ikke uden videre er sammenfaldende med princippet om "rette indkomstmodtager" i dansk skatteret.
På baggrund af videreoverførelsen af det udbytte, A udloddede fra C til B, og de meget beskedne driftsudgifter, kunne C ikke anses for at være retmæssig ejer af udbytteudlodningerne efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Efter dansk skatteret var C dog at anse som rette indkomstmodtager af udbytterne, idet C var lovligt stiftet og indregistreret på Cypern, hvortil det også var skattepligtigt.
EU-direktiv og misbrugsbestemmelser
Efter moder-/datterselskabsdirektivets art. 5 er der ikke kildeskat på udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab. Direktivet indeholder ikke et krav om, at modtageren skal være retmæssig ejer, men giver medlemsstaterne ret til at anvende interne bestemmelser, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Danmark har ikke indført sådanne bestemmelser, men tilsidesættelse på grund af misbrug kan følge af retsgrundsætninger og retspraksis.
På baggrund af højesteretspraksis, hvorefter der ikke er grundlag for at tilsidesætte et i øvrigt lovligt stiftet selskab alene med henvisning til, at stiftelsen er foretaget af skattebesparelseshensyn, fastholdt Landsskatteretten, at C var rette indkomstmodtager og udbyttet dermed fritaget for kildeskat efter direktivet.
Kontakt: Kristine Laursen, krl@kromannreumert.com