Tegningsretter var ikke fradragsberettigede som kurstab eller låneomkostning 
Af advokatfuldmægtig Christina Andersen

Tegningsretter samt et såkaldt "back end fee", der blev udstedt som betingelse for ydelse af et lån, var ikke en låneomkostning, der var omfattet af kursgevinstloven. Omkostningerne kunne derfor ikke medregnes ved den samlede opgørelse af gevinst og tab i forbindelse med lånets indfrielse. 

Låneaftale betinget af tegningsretter
Et selskab indgik en låneaftale, hvorefter ydelse af lånet bl.a. var betinget af, at selskabet udstedte tegningsretter til långiver. I det omfang tegningsretterne blev udnyttet, skulle långiver modtage betaling af et såkaldt "back end fee". For både Landsret og Højesteret var der enighed om, at back end fee'et var en integreret del af tegningsretterne. 

I forbindelse med långivers udnyttelse af tegningsretterne opgjorde selskabet et tab beregnet som forskellen mellem aktiernes markedsværdi og tegningskursen på udnyttelsestidspunktet med tillæg af betaling af back end fee'et.

Selskabet mente, at omkostninger i forbindelse med tegningsretternes udnyttelse skulle karakteriseres som låneomkostninger og behandles efter kursgevinstlovens regler.
 
Regelgrundlag - kursgevinstloven
I henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, opgøres gevinst eller tab på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelse af gælden og værdien ved frigørelse for gælden. Ifølge bestemmelsens forarbejder kan omkostninger i forbindelse med stiftelse af gæld såsom gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter tillægges værdien ved påtagelsen. Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelses- eller indfrielsessum.

Landsretten: tegningsretterne var en del af vederlaget
Ifølge landsretten var tegningsretterne et vilkår i låneaftalen og en del af det samlede vederlag, som selskabet betalte for at optage lånet. Selskabet fik derfor medhold i, at omkostningerne ved tegningsretternes udnyttelse, herunder betaling af back end fee'et, kunne fradrages som låneomkostninger i henhold til kursgevinstloven.

Højesteret: lånet og tegningsretterne var to separate ordninger
Højesteret var af den modsatte opfattelse og afviste, at de pågældende omkostninger udgjorde låneomkostninger, der var omfattet af kursgevinstloven. Med henvisning til de omkostninger, der er opregnet i forarbejderne, anførte Højesteret, at der skal være tale om omkostninger, der kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.
 
Højesteret anså lånet og tildelingen af tegningsretterne for to separate ordninger, hvis skattemæssige behandling er reguleret af to forskellige regelsæt. Dette galt, selvom tegningsretterne var gjort til en betingelse for ydelse af lånet, idet betingelsen ikke påvirkede lånets værdi, hverken ved låneoptagelsen eller ved indfrielsen. Det opgjorte tab vedrørende tegningsretterne kunne derfor ikke anses for kurstab i kursgevinstlovens forstand. 

Kontakt: Christina Andersen, cta@kromannreumert.com

Administrationsselskab havde ikke krav på tilbagebetaling af acontoskatter
Af advokatfuldmægtig Rasmus Højbo

Østre Landsret har i en ny dom fastslået, at administrationsselskabet i en national sambeskatning ikke var berettiget til at få tilbagebetalt acontoskatter i en situation, hvor et sambeskattet datterselskab ikke betalte sin del af selskabsskatten til administrationsselskabet.

Tvungen national sambeskatning
Det følger af selskabsskattelovens § 31, at koncernforbundne danske selskaber og faste driftssteder skal sambeskattes. Ved sambeskatning opgør hvert selskab sin egen skattepligtige indkomst, og herefter opgøres den samlede sambeskatningsindkomst. På opgørelsestidspunktet henføres de skatter, som skal betales forholdsmæssigt til de selskaber i sambeskatningen, der havde et overskud det pågældende indkomstår. 

Det øverste danske moderselskab skal vælges som administrationsselskab. Administrationsselskabet skal forestå opgørelsen af sambeskatningsindkomsten samt indbetalingen af acontoskatter og endelig indkomstskat for de sambeskattede selskaber.

De enkelte sambeskattede selskaber hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten mv., som kan henføres til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling fra de sambeskattede selskaber, overtager administrationsselskabet dog hæftelsen for betalingen af skatter.

Krav på tilbagebetaling af indbetalte acontoskatter
I nærværende sag havde administrationsselskabet indbetalt acontoskatter på vegne af de sambeskattede selskaber. De indbetalte skatter oversteg ikke den endelige skat for de sambeskattede selskaber. Den skat der i det pågældende indkomstår påhvilede administrationsselskabet selv, var imidlertid mindre end de indbetalte acontobeløb. Administrationsselskabet var ikke i stand til at opnå dækning for de indbetalte aconto-skattebeløb fra det sambeskattede selskab, som skatten vedrørte.

Administrationsselskabet gjorde herefter krav på tilbagebetaling af en del af det indbetalte aconto-skattebeløb. Administrationsselskabet gjorde gældende, at eftersom datterselskabet ikke havde foretaget nogen skattebetaling til administrationsselskabet, lå hæftelsen stadig hos datterselskabet, hvorfor der var ikke hjemmel til at tilbageholde den af administrationsselskabet for meget indbetalte skat.

SKAT afslog at efterkomme tilbagebetalingskravet, eftersom det indbetalte acontoskattebeløb ikke oversteg det samlede endelige skattetilsvar for de sambeskattede selskaber.

Østre Landsrets dom
Ved Østre Landsret fik SKAT medhold i, at tilbagebetalingskravet ikke skulle efterkommes. Østre Landsret anførte, at eftersom aconto-skattebeløbet allerede var indbetalt, og da det ikke oversteg det samlede endelige skattetilsvar for de sambeskattede selskaber, havde administrationsselskabet ikke krav på tilbagebetaling af det beløb, hvormed de indbetalte acontoskatter oversteg administrationsselskabets eget skattetilsvar.

Kontakt: Rasmus Højbo, ras@kromannreumert.com

Working interests
Af advokat Jan B. Grunnet

Working interests blev anset for at være omfattet af de særlige anpartsregler, og indkomsten fra anpartsprojektet skulle derfor beskattes som kapitalindkomst.

Sagen drejede sig om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindvindingsprojekter.

Anpartsreglerne
Der gælder særlige anpartsregler i personskatteloven, og spørgsmålet var, om investeringerne i de amerikanske olie- og gasrettigheder blev omfattet af disse regler. Formålet med de særlige anpartsregler var at begrænse de skattefordele, der kan være ved at deltage i anpartsvirksomheder og i anpartsprojekter som passive investorer. Det sker blandt andet ved, at de skattemæssige fordele bliver begrænset ved, at indkomsten fra en anpartsvirksomhed/-projekt gøres til kapitalindkomst og ved, at underskud i virksomheden ikke kan overføres til fradrag i anden indkomst.

En anpartsvirksomhed er en erhvervsvirksomhed med flere eller mange ejere. I de fleste tilfælde er sådan en virksomhed organiseret som et kommanditselskab. Anpartsprojekter er anpartsvirksomheder, der udbydes som projekter, ofte til investorer der ønsker at investere bl.a. ud fra skattemæssige hensyn for derefter at være passive deltagere i virksomheden.

Det ønskede resultat
Skatteyderen mente, at de erhvervede working interests ikke skulle anses for omfattet af de særlige anpartsregler. Han mente, at de omhandlede working interests skulle bedømmes som udbyttekontrakter, som var omfattet af afskrivningsloven. 

Working interest
De erhvervede working interests var et reelt ejerskab af nærmere definerede olie- og/eller gasfelter, hvor ejerskabet bestod af produktionsudstyr samt mineraler. Der var erhvervet en ideel anpart over nærmere anførte aktiver, som omfattede dels brugsrettigheder til olie-, gas- og mineralforekomster mv., dels oliebrønde, udstyr og anlæg, som blev anvendt i forbindelse med olie- og gasindvindingen.

Landsrettens resultat
Landsretten mente ikke, at de erhvervede working interests kunne anses for udbyttekontrakter. Det blev fremhævet, at eftersom skatteyderen havde erhvervet et medejerskab til de enkelte projekter, og havde påtaget sig en hæftelse for eventuelt underskud, måtte de erhvervede working interests anses for en andel af en erhvervsvirksomhed med olieudvinding.

De erhvervede working interests blev anset for at være omfattet af de særlige anpartsregler, og indkomsten fra anpartsprojektet skulle derfor beskattes som kapitalindkomst.

Kontakt: Jan B. Grunnet, jbg@kromannreumert.com

Selvstændig gruppe momsfritaget
Af advokatfuldmægtig Christopher Oldenburg

Administrative aktiviteter, der tidligere havde ligget i et ApS, kunne varetages momsfrit af en selvstændig gruppe.

Momslovens § 13 stk. 1, nr. 19, muliggør, at virksomheder, der hver især driver momsfri virksomhed, sammen kan danne en gruppe, som herefter vil kunne levere visse ellers momspligtige ydelser til gruppens medlemmer momsfrit.

Bestemmelsen, som har baggrund i EU-momsretten, giver små momsfritagne virksomheder muligheder for momsfrit at kunne samle og udbyde visse administrative ydelser, der er nødvendige for virksomhederne selv. Sådanne ydelser ville ellers være momspligtige administrative ydelser. 

På denne måde ligestilles de små virksomheder konkurrencemæssigt med større virksomheder, der er i stand til internt at varetage de administrative funktioner, uden at pålægge disse moms.
 
Momsfritaget gruppe
I et nyligt bindende svar søgte 5 børne- og ungeinstitutioner om tilladelse til at indgå i en sådan momsfritaget gruppe med et selskab, der hidtil havde udbudt momspligtig administrativ bistand, såvel som momsfri lokaleudlejning og psykologydelser til institutionerne.

Det var kun de administrative ydelser og psykologydelserne, som gruppen ønskede fremover skulle udbydes momsfrit.

Skatterådet tillod, på baggrund af Skatteministeriets indstilling, den påtænkte konstruktion.

Skatterådet lagde vægt på, at:

• samtlige deltagere udøvede momsfrie aktiviteter
• de ydelser, som gruppen ville udbyde til medlemmerne, var nødvendige for disses aktiviteter
• medlemmerne efter det oplyste udelukkende ville oppebære betaling svarende til deres andel af gruppens udgifter
• selve momsfritagelsen af gruppen i den givne situation ikke ville bevirke konkurrencefordrejning

Derudover kunne momsfritagelsen for gruppens aktiviteter i forhold til sine medlemmer opretholdes, uanset om gruppen over for ikke-medlemmer ville udbyde sine ydelser momspligtigt mod vederlag.
 
Momsfritagelsen påvirkedes heller ikke af, at medlemmerne som følge af deres momsfritagne hovedaktiviteter selv i visse tilfælde ville levere momspligtige ydelser til tredjemænd, f.eks. salg af mad og drikke til besøgende på institutionerne.

Afgørelsen er illustrativ for den systematik og bedømmelse, der lægges til grund fra myndighederne i anvendelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.
 
Kontakt: Christopher Oldenburg, cob@kromannreumert.com

Skærpet dokumentationskrav for luksusgaver
Af advokatfuldmægtig Kristine Laursen

Byretten har for nylig nægtet et selskab, der drev engrosvirksomhed med køb og salg af frugt og grønt, fradrag for udgifter til gaver til forretningsforbindelser på baggrund af mangelfuld dokumentation. Gaverne bestod blandt andet af Rolex-ure, Louis Vuitton-tasker samt billetter til VM i fodbold.

Fradrag for repræsentationsudgifter
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger kan fradrages, hvilket vil sige udgifter, der i årets løb har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Repræsentationsudgifter er en særlig art driftsudgifter, der typisk afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. Udgifter til køb af gaver til forretningsforbindelser er som udgangspunkt begrænset fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 1 og 4 (25 %), forudsat at udgifterne har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Udgifterne skal også kunne dokumenteres i form af daterede bilag med angivelse af udsteder og modtager.

Selskabet havde angivet navn og anledning på fakturaerne, men ikke dato og adresse på gavemodtagerne. De efterfølgende erklæringer fra gavemodtagerne hverken specificerede eller identificerede gaverne yderligere i forhold til type, mærke og værdi.

Den nærliggende mulighed for misbrug medførte strenge krav til dokumentationen som betingelse for godkendelse af fradrag. På grund af de konkrete gavers specielle karakter skulle der foreligge en sikker dokumentation for, at de rent faktisk var tilgået de angivne modtagere. Byretten fandt ikke, at det skærpede dokumentationskrav var opfyldt.

Maskeret udlodning
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktionærer eller andelshavere.

Det manglende fradrag medførte, at hovedanpartshaveren i selskabet skulle bevise, at gaverne ikke var tilgået hende eller var afholdt i hendes interesse.

Byretten anså ikke bevisbyrden for løftet, og udgifterne havde derfor karakter af maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Kontakt: Kristine Laursen, krl@kromannreumert.com