Sø- og transportret
15 Lande underskrev Rotterdam Rules (Uncitral - konventionen)
Der blev i går åbnet for at stater kunne underskrive unicitral-konventionen, hvilket følgende 15 stater benyttede sig af:
- Congo
- Danmark
- Gabon
- Ghana
- Grækenland
- Guinea
- Holland
- Nigeria
- Norge
- Polen
- Senegal
- Spanien
- Schweiz
- Togo
- USA.
Desuden tilkendegav repræsentanter for Belgien og Frankrig, at de støttede konventionen, dog uden at repræsentanterne for disse lande havde mandat til at underskrive. Underskriftceremonien er alene udtryk for en politisk tilkendegivelse. Herefter afventer fortsat at de enkelte lande beslutter at ratificere konventionen og indarbejde reglerne i national lovgivning. Der mangler fortsat en række væsentlige nationer, herunder ikke mindst UK, Kina, Japan, Singapore og Indien.
Tidshorisonten er nok minimum 2 - 3 år før de væsentlige lande implementerer reglerne. Hollands transportminister tilkendegav, at man havde sat en frist til senest ultimo 2012 for implementering.
I Danmark forestår den endelige vedtagelse, ligesom en koordinering med de øvrige nordiske lande må forventes. Det kan efter vores vurdering derfor ikke forventes, at reglerne udgør en del af dansk ret før tidligst om 3-4 år.