Forbrugerombudsmanden
automatisk forbrugerskontrol af overtakserede tjenester
Telia, TDC, Telenor og 3 har i et tilsagn over for Forbrugerombudsmanden forpligtet sig til at føre kontrol med indholdstakserede tjenester.
Den automatiske forbrugskontrolordning betyder, at forbrugerne advares, når deres forbrug af indholdstakserede tjenester overskrider 250 kr. på en måned. Desuden spærres telefonen for brug af indholdstakserede tjenester, hvis der på en dag, en uge eller en måned er brugt for mere end henholdsvis 750 kr., 1.500 kr., 2.500 kr.
Overskrides beløbsgrænsen, uden at telefonen spærres, hæfter teleselskabet for beløbsoverskridelsen.
Spærringen må ikke omfatte muligheden for at telefonere eller skrive almindelige tekstbeskeder, herunder SMS, MMS og lignende.
Beløbsgrænserne gælder for både børn og voksne og tager højde for, at voksne skal kunne anvende mobilen til betaling af eksempelvis biograf- og togbilletter, uden at telefonen spærres. Forældre opfordres derfor fortsat til at indgå aftale med teleudbyderen om en saldokontrolordning for mobiltelefoner, der overlades til børn.
Teleselskaberne skal have etableret forbrugskontrolordningen senest den 1. september 2010. Telia har dog allerede indført ordningen.
Det er desuden blevet præciseret, at teleselskaberne har pligt til at behandle klager og f.eks. tilbagebetale beløb, der er blevet opkrævet, efter at brugeren har benyttet sin lovbestemte fortrydelsesret over for indholdsudbyderen, eller hvor der ikke er indgået en bindende aftale med indholdsudbyderen.
Denne pligt anses for gældende ret og er derfor trådt i kraft med det samme.
Læs teleselskabernes tilsagn her
Nyt nordisk standpunkt om handel og markedsføring på nettet
De nordiske forbrugerombudsmænd har vedtaget et nyt standpunkt om god skik ved handel og markedsføring på internettet.
Standpunktet giver et overblik over de vigtigste regler og praksis for, hvordan man må reklamere på nettet, hvordan man skal oplyse priser, give fortrydelsesret og indgå aftaler på nettet.
Standpunktet træder ikke i stedet for den meget detaljerede lovgivning, der findes på området. Standpunktet viser derimod Forbrugerombudsmandens syn på, hvad der er lovligt eller god skik på et bestemt område, og har således karakter af en generel forhåndsbesked.
Forbrugerombudsmanden udtaler, at standpunktet kan inspirere til tilsvarende fælles guidelines i EU, hvorfor standpunktet vil blive præsenteret for den nye forbrugerkommissær.
Læs standpunktet her
Telmore og dansk bredbånd betaler bøde for mangelfulde prisoplysninger
Som vi tidligere har beskrevet, politianmeldte Forbrugerombudsmanden i foråret 2009 8 bredbåndsudbydere for mangelfuld information til deres kunder om prisen for deres bredbåndsabonnementer. Telmore og Dansk Bredbånd har nu betalt bøderne.
Telmore, blev anmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens § 13, fordi selskabet på dets hjemmeside og i bannerreklamer på andre internetsider havde annonceret med en månedlig abonnementspris for bredbånd uden samtidig at oplyse, at der i forbindelse med tegning af abonnementet var et oprettelsesgebyr.
Oplysningen om oprettelsesgebyret fremgik ved bestilling af abonnementet, men Telmore havde ikke oplyst om det i markedsføringen.
Bøden på 100.000 kr. er udmålt på baggrund af markedsføringsomkostningernes størrelse, men Forbrugerombudsmanden har derudover lagt vægt på, at Telmore rettede sin markedsføring umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse, og at det kun var i forhold til Telmores bredbåndsprodukter - og ikke de øvrige produkter - der var problemer.
Det blev desuden tillagt vægt, at Telmore ikke tidligere har modtaget indskærpelser fra Forbrugerombudsmanden.
Dansk Bredbånd A/S annoncerede på deres hjemmeside med en månedlig abonnementspris for bredbånd uden at oplyse den samlede mindsteudgift.
Til tegning af abonnementet var knyttet såvel en bindingsperiode på 6 måneder og oprettelsesomkostninger.
Forbrugerombudsmanden takserede denne overtrædelse til en bøde på 150.000 kr., og der blev ved udmålingen lagt særlig vægt på, at Dansk Bredbånd A/S i et yderligere tilfælde, efter Forbrugerombudsmandens henvendelse, havde annonceret uden oplysning om mindsteudgift.
Læs pressemeddelelsen om Telmore her og pressemeddelelsen om Dansk Bredbånd her.
Forbrugerombudsmanden politianmelder Telia for forkerte og mangelfulde prisoplysninger
Telia er anmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens §§ 3 og 14 ved i forbindelse med deres markedsføring af iPhone i april 2009 at have beregnet en forkert samlet mindsteudgift samt undladt at oplyse den samlede kontantpris.
Den erhvervsdrivendes pligt til at oplyse mindsteudgiften følger af markedsføringslovens § 13. Er mindsteudgiften ikke beregnet korrekt, er der tale om vildledning i strid markedsføringslovens § 3.
Telia havde i deres beregning ikke taget højde for, at forbrugerne, der kunne købe telefonerne over en afdragsperiode over 12 måneder, skulle betale disse afdrag efter udløbet af abonnementets bindingsperiode på seks måneder. Forbrugerombudsmanden anså derfor markedsføringslovens § 3 for overtrådt.
Når der annonceres med køb af mobiltelefoner på kredit, skal kontantprisen, som telefonerne alternativt ville kunne købes for kontant, altid oplyses. Annoncerne var således også i strid med markedsføringslovens § 14.
Læs nyheden her
A+ Arrownet A/S tilbagebetaler penge til kunderne
Det var i strid med markedsføringsloven, da internetudbyderen A+ Arrownet A/S udsendte et brev til dets kunder om, at de mod en prisstigning på 10 kr. pr. måned blev opgraderet til en hurtigere forbindelse, medmindre de kontaktede kundeservice for en nedgradering til den oprindelige hastighed.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var der tale om negativ aftalebinding i strid med markedsføringsloven, idet erhvervsdrivende ikke ensidigt kan ændre en indgået aftale med kunden, uden at kunden aktivt accepterer ændringerne.
Sagen blev forligt, ved at A+ Arrownet A/S sendte et brev til de berørte kunder om, at de ville blive krediteret de 10 kr. pr. måned, der var blevet betalt ekstra siden hastighedsændringen, ligesom kunderne ville få den nye hastighed til samme pris som før opgraderingen.
Pressemeddelelsen kan læses her
Dansk Bredbånd A/S tilbagebetaler mere end en halv million kr. til kunderne
Dansk Bredbånd A/S har indgået forlig med Forbrugerombudsmanden om tilbagebetaling af beløb opkrævet uden hjemmel i aftalen i forbindelse med, at kunderne, uden at have anmodet herom, fik opgraderet deres internethastighed, selvom de hidtidige hastigheder fortsat bestod.
Læs hele nyheden her
Canal Digital politianmeldt for mangelfulde prisoplysninger
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Canal Digital for overtrædelse af markedsføringslovens § 3 (forbuddet mod vildledning) og § 13 (pligten til at oplyse totalpris).
Canal Digital har gennem en længere periode ikke oplyst tilstrækkelig klart om udgiften til kortafgift ved annoncering for tv-abonnementer. Når der er flere løbende ydelser forbundet med et abonnement, må man ikke nøjes med at fremhæve den ene.
Canal Digital fremhævede i dets markedsføring særligt oplysningen om den månedlige abonnementspris, men ikke samtidig om den halvårlige kortafgift, der udgør en ikke ubetydelig del af de løbende udgifter for forbrugeren. Forbrugeren kunne derved få det indtryk, at der ud over en række oprettelsesomkostninger og en månedlig abonnementsafgift ikke var yderligere udgifter forbundet med abonnementet.
Canal Digital har desuden i dets markedsføring undladt at oplyse forbrugeren om den samlede mindsteudgift forbundet med abonnementerne.
Canal Digital risikerer en bøde, og det vil ved udmålingen være en skærpende omstændighed, at selskabet ikke tog Forbrugerombudsmandens indskærpelse i juni 2009 til efterretning.
Læs pressemeddelelsen fra 9. februar 2010 her
Ny lovgivning
Genudbud af den sjette FM-kanal
Den 12. februar 2010 udstedte Kulturministeriet bekendtgørelsen om genudbud af den sjette FM-kanal.
Med bekendtgørelsen genudbydes den sjette FM-kanal uden programkrav med tilhørende DAB-kapacitet for en tilladelsesperiode på otte år.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. februar 2010, og Radio- og TV-nævnet, der har stået for udarbejdelsen af udbudsmaterialet, forventer at træffe afgørelse om vinderen den 22. juni 2010.
Læs bekendtgørelsen her
IT- og Telestyrelsen skal have adgang til at nedsætte teleselskabers termineringspriser
Den 1. juni 2010 trådte den nye LRAIC-bekendtgørelse i kraft.
Baggrunden for ændringen er Europa-Kommissionens henstilling fra 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU. Kommissionens henstilling fastsætter nye retningslinjer for beregning af de priser, teleselskaberne må kræve af hinanden for at håndtere telefonsamtaler – den såkaldte LRAIC-pris.
Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er, at det tidligere krav, hvorefter maksimalprisen for terminering blev fastsat på baggrund af den højest beregnede pris for alle udbyderne, nu er fjernet. I stedet åbnes der op for, at priserne kan baseres på omkostningerne for én optimal udbyder, hvilket vil sige en udbyder af en vis størrelse, som driver en effektiv forretning baseret på nyt og optimalt udstyr. IT- og Telestyrelsen får dermed adgang til at nedsætte de priser, som teleselskaberne kræver af hinanden for opkald mellem telefonnet.
Ændringen forventes at øge muligheden for lavere priser, og at konkurrencen om kunderne mellem teleselskaberne styrkes. I bekendtgørelsen er der derfor samtidig indsat en bredere hjemmel til at indføre en overgangsordning, således at det lavere LRAIC-prisniveau kan indfases gradvist. Udbyderne får dermed mulighed for at tilpasse deres forretning til det nye prisniveau.
Gennemførelsen af henstillingens krav medfører, at der på mobilområdet skal udarbejdes en ny LRAIC-beregningsmodel, som IT- og Telestyrelsen efterfølgende vil kunne anvende til at fastsætte priserne efter.
Læs den nye bekendtgørelse her
og Europa-Kommissionens henstilling her
IT- og Telestyrelsen
2,5 GHz-auktionen er afsluttet
Som tidligere beskrevet i nyhedsbrev 3/2009 besluttede videnskabsministeren at holde auktion over tilladelserne i 2,5 GHz-frekvensbåndet.
IT- og Telestyrelsen modtog tilmelding til auktionen fra Hi3G Denmark ApS, TDC A/S, Telia Nättjänster Norden AB og Telenor A/S.
Alle selskaber blev af IT- og Telestyrelsen accepteret som kvalificerede til at byde i auktionen, og den 10. maj blev resultaterne af auktionen offentliggjort.
Se hvem de vindende budgivere er, hvilke frekvenser de hver især har vundet, og hvor meget de skal betale for deres tilladelser her
TDC skal åbne sit kabel-tv-net for konkurrenter
I markedsafgørelse af 22. december 2009 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) har IT- og telestyrelsen besluttet, at TDC skal åbne selskabets kobbernet og YouSees kabel-tv-net for andre bredbåndsselskaber.
Ifølge afgørelsen medfører TDC’s kontrol med såvel kobbernettet som YouSees kabel-tv, at TDC kun har incitament til at opgradere kabel-tv-nettet, hvortil adgangen ikke hidtil har været reguleret.
Afgørelsen betyder, at andre teleselskaber får mulighed for at konkurrere på lige vilkår med TDC om bredbåndskunderne.
Som følge af de omkostninger, afgørelsen medfører for TDC til etablering af et engrosprodukt på kabel-tv-nettet, får forpligtelsen først effekt, når der indgives en konkret anmodning om adgang til kabel-tv-nettet, og engrosprisen for bredbånd via kabel-tv-nettet er fastlagt.
I forhold til den hidtidige regulering på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, der omfatter bredbåndstilslutninger via kobbernettet, inkluderer afgørelsen således også adgang til bredbåndstilslutninger via kabel-tv-nettet til regulerede priser.
Afgørelsen ændrer desuden en række andre forpligtelser i forhold til den nuværende regulering, herunder adgangen til migrering, udvidelse af samhusningsforpligtelsen samt priskontrol- og standardtilbudsforpligtelsen.
Som tidligere beskrevet i Nyhedsbrev 4/2009, har TDC overtaget DONG’s fibernet. Som følge heraf vil IT- og Telestyrelsen iværksætte en særskilt undersøgelse for at vurdere, om konkurrencesituationen tilsiger, at adgangen til TDC’s fibernet ligeledes skal reguleres.
Afgørelsen over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger trådte i kraft den 22. februar 2010.
Læs hele markedsafgørelsen her
Prisen for opkald på mobiltemineringsmarkedet er nu reguleret for alle mobilselskaber
IT- og Telestyrelsen har truffet prisafgørelse over for Barablu, der var det sidste selskab, der manglede at få fastsat pris for 2010.
Prisafgørelsen betyder, at Barablu maksimalt må opkræve 74 øre pr. minut fra 1. januar 2010 til 30. april 2010. Herefter må Barablu maksimalt opkræve 51 øre pr. minut.
Prisafgørelsen kan læses her
Afgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet
Den 8. marts 2010 traf IT- ogTelestyrelsen endelige afgørelser på marked 7 over for TDC, Telenor, Telia, Hi3G og Barablu.
Alle fem mobiloperatører udpeges som SPM-udbydere på markedet og pålægges forpligtelser til at imødekomme alle rimelige anmodninger om
- adgang til samtrafik
- priskontrol
- anvendelse af omkostningsregnskab (ikke Barablu)
- ikke-diskrimination og
- gennemsigtighed.
Afgørelserne trådte i kraft den 1. maj 2010, og de væsentligste ændringer i forhold til den hidtidige regulering vedrører forpligtelserne til at anvende et omkostningsregnskab og mobiloperatørernes fritagelse fra forpligtelsen til at udarbejde og offentliggøre standardtilbud.
Termineringspriserne for opkald i mobilnettene reguleres for TDC, Telia, Telenor og Hi3G af LRAIC-metoden, mens Barablus priser reguleres ved bedste praksis-metoden. Mobilterminering i Barablus mobilnet overgår til LRAIC-metoden, når denne kan implementeres.
Markedsafgørelserne kan læses her
Teleklagenævnet
TDC’s forpligtelser som SMP-udbyder på marked 4 stadfæstet
Teleklagenævnet stadfæstede den 4. januar 2010 IT- og Telestyrelsens markedsafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4).
TDC anførte i sin klage, at de pålagte forpligtelser vedrørende samhusning, backhaulkapacitet og varsling af nye indkoblingspunkter manglede hjemmel og klarhed samt var i strid med proportionalitetsprincippet.
Teleklagenævnet fandt, at telelovens § 40, stk. 2, nr. 3, hjemlede samhusningsforpligtelsen, og at forpligtelsen fremgik med den fornødne klarhed af afgørelsen. Teleklagenævnet fandt desuden, at IT- og Telestyrelsen havde foretaget den forudsatte proportionalitetsafvejning ved bl.a at inddrage TDC's synspunkter om et mindre indgribende alternativ til backhaulforpligtelsen, og heller ikke på dette punkt fandt Teleklagenævnet derfor grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.
Angående varsling af nye indkoblingspunkter udtalte Teleklagenævnet, at de havde forståelse for TDC’s synspunkt om, at afgørelsen af, hvornår et kortere varsel end seks måneder kunne benyttes, var uklar. Nævnet fandt dog ikke anledning til at kritisere udformningen af bestemmelsen, da der er tale om et omfattende område, som nødvendiggør, at der foretages en konkret vurdering fra sag til sag.
Læs afgørelsen her
Først til mølle-princippet gælder ikke ved frekvensknaphed
Efter at TetraStar A/S fik tilbagekaldt deres TETRA-civiltilladelse i april 2008, meddelte IT- og Telestyrelsen den 14. oktober samme år, at de ønskede at gennemføre en høring over interessen for de tilbagekaldte frekvenser med henblik på at undersøge, om der forelå frekvensknaphed for denne del af frekvensbåndet 410-430 MHz.
EADS SN ansøgte den 26. november om landsdækkende frekvenstilladelse i frekvensbåndet 410-430 MHz. IT- og Telestyrelsen meddelte EADS SN, at de ikke kunne imødekomme ansøgningen fuldt ud, da man afventede resultatet af høringen. Styrelsen besluttede imidlertid på baggrund af ansøgningen at udvide høringen til at omfatte hele frekvensspektret 410-430 MHz, og behandlingen af EADS SN’s ansøgning måtte afvente resultatet af høringen.
Den 10. juli 2009 modtog EADS SN et afslag fra IT- og Telestyrelsen, idet der forelå frekvensknaphed. Styrelsen meddelte samtidig, at der ville blive afholdt auktion over en landsdækkende tilladelse til de ledige frekvenser i frekvensbåndet 410-430 MHz, hvor EADS SN var velkommen til at byde ind.
EADS SN indbragte afgørelsen for Teleklagenævnet med påstand om, at IT- og Telestyrelsen skulle pålægges at udstede frekvenstilladelsen til EADS SN, subsidiært at sagen blev hjemvist til fornyet behandling, og mere subsidiært at EADS SN modtog fuld og hel erstatning for tab af åbenlyse markedsmuligheder, fortjeneste mv.
Teleklagenævnet var af den opfattelse, at først til mølle-princippet ikke kunne benyttes ved frekvensknaphed, jf. frekvenslovens § 5, stk. 1. Teleklagenævnet mente desuden ikke, at formuleringen om, at IT- og Telestyrelsen ikke kunne imødekomme EADS SN’s ansøgning fuldt ud, skulle forstås som om, at ansøgningen ville blive imødekommet delvist og dermed skabe en berettiget forventning hos EADS SN.
Teleklagenævnet stadfæstede dermed IT- og Telestyrelsens afgørelse.
Læs hele afgørelsen her
Kompensation for degradering af kobberforbindelse
TDC har for Teleklagenævnet indbragt en klage over IT- og Telestyrelsens afgørelse fra 2. juni 2009, der pålægger TDC at indarbejde en kompensationsordning i selskabets samtrafikaftale med Cybercity for degradering af kvaliteten af en given kobberlinje, hvor degraderingen skyldes forhold, der kan tilregnes TDC.
TDC klagede over, at formuleringen i påbuddet medførte usikkerhed om rækkevidden af påbuddet, ligesom det ikke var klart, hvilke kriterier der var afgørende for, hvornår TDC havde foretaget en handling eller undladelse, der ville udløse pligt til at udbetale kompensation. TDC var endvidere af den opfattelse, at afgørelsen gik videre end det kvalitetskrav, som TDC var pålagt efter afgørelsen for marked 4.
Teleklagenævnet lagde ved sin afgørelse til grund, at TDC som udgangspunkt er forpligtet til at opretholde den kapacitet på de udlejede rå kobberforbindelser, der er aftalt med Cybercity, og at manglende overholdelse af denne forpligtelse må sidestilles med en delvis afbrydelse af samtrafik. Forpligtelsen gælder dog ikke, hvor degraderingen skyldes forhold uden for TDC’s kontrol, såfremt TDC har foretaget, hvad der med rimelighed kan forventes for at undgå degraderinger.
Nævnet udtalte, at vurderingen af, hvornår et forhold kan karakteriseres som værende uden for TDC’s kontrol, må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Nævnet fandt det derfor ikke muligt at konkretisere påbuddets rækkevidde nærmere. Desuden bemærkede nævnet, at den formulering, der var anvendt i påbuddet, måtte betragtes som en præcisering af den formulering, der var anvendt i marked 4-afgørelsen. Nævnet gav derfor ikke TDC medhold i, at den påklagede afgørelses kvalitetsforpligtelse gik videre, end hvad der allerede fulgte af marked 4-afgørelsen.
Teleklagenævnet stadfæstede herefter IT- og Telestyrelsens afgørelse.
Læs afgørelsen her
Høringer
Høring over udkast til markedsafgrænsning for marked 1, 2 og 3
IT- og Telestyrelsen sendte den 18. december 2009 udkast til markedsafgrænsning for detailmarkedet for fastnettilslutning (marked 1), engrosmarkedet for fastnetoriginering (marked 2) og engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 3) i høring.
I udkastet afgrænses marked 1 til PSTN-abonnementer, ISDN-abonnementer og managed VoB (Voice over Broadband), der udbydes i Danmark for såvel privat- og erhvervskunder. Marked 2 omfatter originering af trafik via PSTN, ISDN og managed VoB, der udbydes i Danmark, mens marked 3 afgrænses til terminering af trafik via PSTN, ISDN og managed VoB, der udbydes i Danmark.
IT- og Telestyrelsen vurderer, at selvom tilslutning ikke som tidligere indgår i den foreslåede afgrænsning for origineringsmarkedet, vil det fortsat være muligt at pålægge en eventuel SMP-udbyder en forpligtelse om adgang til gensalg af fastnetabonnementer, hvis konkurrencesituationen tilsiger det.
Læs hele udkastet til markedsafgrænsningen for marked 1, 2 og 3 her