Fornyelse af frekvenstilladelser
Tilladelsesindehavere og øvrige interessenter bør være opmærksomme på tilladelser, der udløber inden for de næste to år, eksempelvis pr. den 31.12.2013.
Erhvervs- og Vækstministeriet har på sin hjemmeside opfordret tilladelsesindehavere med tilladelser med udløb inden for de næste to år til allerede på nuværende tidspunkt at ansøge om fornyelse.
Andre interesserede kan nemlig ansøge om at anvende konkrete frekvenser, når der er mindre end to år til udløb af den omfattede tilladelse.
Procedurer for ansøgning
Udgangspunktet i frekvensloven er "først til mølle". Hvis en anden interessent indsender en ansøgning om anvendelse af det pågældende frekvensbånd, inden Erhvervs- og Vækstministeriet har modtaget en anmodning om fornyelse fra den eksisterende tilladelsesindehaver, da skal tilladelsen principielt for den næste periode udstedes til den nye interessent.
Frekvenslovens § 7, stk. 2, medfører dog, at hvis der er indsendt flere ansøgninger samtidig, så priorite-res den eksisterende tilladelsesindehaver.
Frekvenslovens § 7, stk. 3, medfører også, at hvis Erhvervs- og Vækstministeriet modtager en eller flere ansøgninger om tilladelse til at anvende frekvenser, der på ansøgningstidspunktet er omfattet af en allerede udstedt tilladelse, da giver Erhvervs- og Vækstministeriet den eksisterende tilladelsesindehaver meddelelse om modtagelsen.
Den eksisterende tilladelsesindehaver kan herefter, inden for en frist fastsat af Erhvervs- og Vækstministeriet (typisk 4 uger), ansøge om en fornyelse af den eksisterende tilladelse. Hvis den eksisterende tilladelsesindehavers ansøgning er indgivet inden for den fastsatte frist, vil den blive betragtet som modtaget først - og dermed blive fornyet.
Frekvensknaphed - når alle ansøgninger ikke kan imødekommes
Der kan opstå situationer, hvor Erhvervs- og Vækstministeriet ikke kan imødekomme alle ansøgninger om de samme frekvenser. Det vil eksempelvis være tilfældet, når ministeriet heller ikke kan give de øvrige interessenter mulighed for at anvende frekvenser, som kan være substituerbare i forhold til de ansøgte frekvenser. I tilfælde af at alle ansøgninger ikke kan imødekommes, foreligger der "frekvens-knaphed" i frekvenslovens forstand.
Hvis der foreligger en sådan "frekvensknaphed", skal Erhvervs- og Vækstministeriet overveje, om tilladelsen til de konkrete frekvenser skal udstedes efter udbud, auktion eller efter "først til mølle".
Såfremt den eksisterende tilladelsesindehaver ansøger om fornyelse 2 år før udløb, vil Erhvervs- og Vækstministeriet selv undersøge, om der skulle være frekvensknaphed, eller om der kan ske fornyelse. Den eksisterende tilladelsesindehaver vil da på et tidligt tidspunkt kunne få afklaret muligheden for fornyelse.
Som tilladelsesindehaver eller interessent er der derfor god grund til at få afklaret, senest 2 år før udløb af en tilladelse, om der er mulighed for fornyelse, henholdsvis ny tildeling.
Fornyelse efter tilladelsens udløb
Hvis den eksisterende tilladelsesindehaver ikke foretager sig noget, før tilladelsen er udløbet, og der ikke foreligger frekvensknaphed, andre interessenter eller andre særlige omstændigheder i øvrigt, da sker fornyelsen ved, at Erhvervs- og Vækstministeriet efter tilladelsens udløb fremsender en opkrævning på frekvensafgiften for det efterfølgende kalenderår til tilladelsesindehaveren. Tilladelsen bliver i sådanne tilfælde fornyet ved betaling af opkrævet frekvensafgift.
Høring over udkast til ny frekvensstrategi
Erhvervs- og Vækstministeriet har den 26. oktober 2011 sendt udkast til frekvensstrategi i høring. Ministeriet har gennemgået frekvensspektret mellem 400-4200 MHz for at identificere frekvensbånd til anvendelse for mobile bredbåndstjenester.
Baggrunden for den nye frekvensstrategi er den målsætning, der blev fastsat i 2010: Alle borgere og virksomheder i Danmark skal i 2020 have adgang til mindst 100 Mb/s.
Der er identificeret et stigende behov for frekvensbånd allokeret til mobile bredbåndstjenester. Udkastet til frekvensstrategien gennemgår derfor mulige frekvensbånd i 400-4200 MHz-spektret, der kan allokeres eller om-allokeres til brug for bredbåndsformål. Det er denne allokering/om-allokering, der efterspørges en stillingtagen til ved høringen.
Der var frist for fremsendelse af høringssvar den 24. november 2011.
Læs mere i høringsmateriale
Nedlægning af IT- og Telestyrelsen
IT- og Telestyrelsen blev nedlagt i forbindelse med regeringsskiftet den 15. september 2011, og det er nu efterhånden ved at falde på plads, hvilke ministerier og styrelser, der skal overtage IT- og Telestyrelsens opgaver.
Generelt er det Erhvervs- og Vækstministeriet, der overtager den teleregulatoriske del.
Fordeling af ansvarsområder
Nedenfor er angivet en oversigt med fordeling af det tidligere IT- og Telestyrelsens ansvarsområder:
Erhvervs- og Vækstministeriet overtager ansvaret for tele- og internetregulering samt administration af frekvenser. Erhvervs- og Vækstministeriet får ansvaret for persondatasikkerhed, opgaver vedrørende privatlivsbeskyttelse på nettet, netneutralitet, DNS-blokering af hjemmesider samt logning. Erhvervs- og Vækstministeriet får en ny erhvervsstyrelse pr. 1. januar 2012, der skal tage sig af nogle af emnerne.
Forsvarsministeriet overtager sager vedrørende beskyttelse af kritisk it-infrastruktur samt statens varslingstjeneste for internettrusler, GovCert.
Finansministeriet overtager området for it-politik, herunder sager vedrørende digital kommunikation med borgere og virksomheder. Det indebærer også ansvaret for åbne standarder, open source-løsninger i det offentlige, it-tilgængelighed og tilgængelighed i forhold til offentlige data, samt informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse i den offentlige sektor.
Digitaliseringsstyrelsen: Under Finansministeriet blev der oprettet en Digitaliseringsstyrelse. Digitaliseringsstyrelsen samler kompetencerne vedrørende digitalisering og velfærdsteknologi fra IT- og Telestyrelsen og Økonomistyrelsen for at styrke den digitale understøttelse af den offentlige sektor.
Økonomi- og Indenrigsministeriet overtager visse opgaver vedrørende it-modernisering og di-gitaliseringsmæssige forhold
Ministeret for Børn og Undervisning får ansvaret for det faglige arbejde med it i folkeskolen.
800 MHz-auktion er sendt i høring
Der er iværksat en høring, og der er udsendt høringsmateriale, for den planlagte 800 MHz-auktion, der afholdes i maj 2012.
Den 25. august 2010 traf den daværende minister for videnskab, teknologi og udvikling beslutning om at tildele ledige frekvenser i frekvensbåndende 791-821 og 832-862 ("800 MHz-frekvensbåndet") til interesserede ved auktion, og om at 800 MHz-frekvensbåndet skal anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobilt bredbånd.
Erhvervs- og Vækstministeren har besluttet, at der i maj 2012 afholdes auktion over 800 MHz-frekvensbåndet, og at disse frekvenser vil blive tildelt landsdækkende på et tjeneste- og teknolo-gineutralt grundlag.
Frekvensblokke
Der er 2x30 MHz tilgængelige i én frekvensblok af 2x10 MHz. Den er underlagt begrænsninger i anvendelsen, der har til hensigt at beskytte DTT-seere mod forstyrrelser. Derudover er der fire frekvensblokke af 2x5 MHz, der ikke er underlagt samme begrænsninger. Tilladelserne til fre-kvensblokkene vil være gyldige i 22 år fra ikrafttrædelsesdatoen, som er 1. januar 2013.
Læs mere i høringsmaterialet
Europa-Kommissionens fase 2-undersøgelse af tiltag på det polske marked for engros-mobilterminering
Europa-Kommissionen har iværksat sin første fase 2-undersøgelse af en national tilsynsmyndigheds forslag om tiltag, der kan påvirke det indre marked. Fase 2-undersøgelsen er en konsekvens af, at Europa-Kommissionen nærer alvorlig tvivl til, om det polske forslag er i overensstemmelse med principperne i Rammedirektivet.
Europa-Kommissionens undersøgelse sker efter kompetencen tillagt i artikel 7 i direktiv 2009/140/EF om bl.a. fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ("Rammedirektivet").
Med ændringerne i Rammedirektivet fik Europa-Kommissionen nye værktøjer, der giver mulighed for at tvinge nationale tilsynsmyndigheder til at ændre regler, der fraviger EU's "best practice" på telekommunikationsområdet.
Den polske tilsynsmyndigheds forslag
Konkret er der tale om et forslag fra den polske tilsynsmyndighed UKE. Forslaget drejer sig om markedet for engros-mobilterminering om krav til de takster, teleudbydere med stærk markedsposition, "SMP'erne", opkræver for at terminere mobilopkald fra andre teleudbydere i deres netværk.
UKEs forslag angiver kun nogle anbefalede termineringstakster på sin hjemmeside, som SMP'erne opfordres til at følge.
Europa-Kommissionen skriver i en udtalelse, at den stiller sig kritisk over for, at UKE ikke i stedet vil regulere taksterne gennem bindende regulatoriske afgørelser, der kan håndhæves. Europa-Kommissionen er bekymret for, at den foreslåede fremgang hindrer principperne om forudsigelighed og sikkerhed for teleudbyderne på det relevante marked i henhold til Rammedirektivets artikel 8.
Første gang fase 2-reglerne bliver benyttet
Det er første gang, Europa-Kommissionen har iværksat en sådan fase 2-undersøgelse. Det første skridt er taget ved, at Europa-Kommissionen har sendt et brev til den polske tilsynsmyndighed UKE, hvori Europa-Kommissionen tilkendegiver sin alvorlige tvivl omkring forslagets overensstemmelse med Rammedirektivet.
Hvis BEREC (Body of European Regulators for Electronic Communication) deler Europa-Kommissionens alvorlige tvivl, og UKE nægter at trække forslaget tilbage, kan Europa-Kommissionen påtvinge den nationale tilsynsmyndighed at ændre eller trække forslaget tilbage.
Læs mere i Rammedirektivet (pdf, åbner i nyt vindue)