Afgørelse i Bilski-sagen
En af de mest ventede retsafgørelser inden for it og patenter blev afsagt af den amerikanske højesteret mandag den 28. juni 2010. Den store forløsning udeblev dog, idet dommen kun i et vist omfang fastlægger nye generelle retningslinjer.
Igennem længere tid har der været set frem til afgørelsen i den amerikanske højesteretssag Bilski v. Kappos, der også er kendt som in re Bilski eller blot Bilski-sagen. Forventningerne til indholdet af højesterets dom har været store, og der har svirret rygter om, hvad højesteret nåede frem til. Mange amerikanske og internationale nyhedsmedier og blogs har igennem de sidste måneder rapporteret om forventningerne og hver uge kunnet konstatere, at Bilski-dommen heller ikke kom i den uge. Men nu er den endelig kommet.
Baggrund
Bilski-sagen tager sit udgangspunkt i en patentansøgning fra 1997, hvor Bernard L. Bilski og Rand Warsaw søgte om et amerikansk patent. Patentet omhandlede en metode til hedging af energipriser, der giver en energiudbyder mulighed for at hedge sin risiko i forbindelse med, at energiudbyderen tilbyder energi til forbrugere på en flat rate basis, dvs. hvor prisen er fast og ikke afhænger af forbruget.
Patentet blev afvist flere gange i det administrative system, dog med forskellige begrundelser, men overordnet set baseret på et argument om, at en forretningsmetode ikke er patenterbar. Ansøgerne anlagde derfor sag ved retten for at få godkendt deres patentansøgning.
Patentansøgning afvist ved domstolene
Patentansøgningen blev i første omgang afvist ved en Federal Court. Nu med en ny begrundelse. Federal Court anlagde et bredere og mere generelt synspunkt på sagen. Sagen kom nu også til at handle om forretningsmetodepatenter generelt, hvilket gjorde, at sagen fik megen omtale og blev fulgt nøje af en lang række interessegrupper.
Federal Court lagde til grund, at patenterbarhed under amerikansk ret kræver, enten at opfindelsen vedrører en maskine eller et apparat, eller at opfindelsen vedrører en transformation, der omdanner et emne til noget andet eller til en anden tilstand. Federal Court konkluderede som konsekvens heraf, at "machine-or-transformation"-testen er den eneste relevante test i forbindelse med vurdering af patenterbarhed og gyldighed af et patent.
Retten konkluderede endvidere i sin afgørelse, at "the closing bell may be ringing for business method patents, and their patentees may find they have become bagholders."
Da afgørelsen blev anket til den amerikanske højesteret, var der derfor store forventninger, herunder om højesteret ville udstikke særlige retningslinjer for vurdering af patentansøgninger generelt, for eksempel ved at acceptere machine-or-transformation-testen, eller om retten ville udtale sig generelt om gyldigheden af forretningsmetodepatenter.
Forløsningen udeblev
Højesteret stadfæstede afgørelsen fra Federal Court og afviste dermed patentansøgningen.
Der var mange, der havde håbet, at højesteret ville skabe afklaring i det amerikanske patentsystem ved at fastslå princippet om, at machine-or-transformation-testen er afgørende i forhold til at vurdere en patentansøgning. Højesteret slog derimod fast, at machine-or-transformation-testen netop ikke er den eneste test, som kan afgøre, om en opfindelse er patenterbar, men højesteret anerkender dog, at machine-or-transformation-testen er et vigtigt værktøj i arbejdet med at afgøre, om en opfindelse kan patenteres.
Med hensyn til en generel udtalelse om forretningsmetodepatenter afviste højesteret fuldstændigt at udelukke disse fra patentering. Højesteret udtalte derimod, at de amerikanske patentregler som udgangspunkt understøtter patenter på "metoder", og dermed mener højesteret, at reglerne tillader visse former for patenter på forretningsmetoder. Højesteret kommer dog ikke nærmere ind på, hvilke former for forretningsmetoder der kan patenteres under de amerikanske regler.
Betydning for softwarepatenter og softwareudvikling
Ved første indtryk har dommen desværre ikke den store afklarende effekt i forhold til softwarepatenter og forretningsmetodepatenternes gyldighed i forhold til software. Hvis højesteret var kommet frem til en anerkendelse af machine-or-transformation-testen som den afgørende test for patenterbarhed, ville meget have været vundet i forhold til en mere tydelig retsstilling for softwarepatenter. Det samme ville være tilfældet, hvis højesteret havde udtalt sig generelt om patenterbarheden af forretningsmetoder.
Oracle sagsøgt for manglende overholdelse af en "most-favoured-customer"-klausul
Oracle er blevet sagsøgt af det amerikanske justitsministerium, idet virksomheden efter det amerikanske justitsministeriums opfattelse har undladt at tilbyde de offentlige myndigheder i USA de rabatter, som myndighederne ifølge kontrakten havde krav på.
Aftalegrundlaget
Ifølge "General Services Agreement" (GSA) skal de offentlige myndigheder i USA tilbydes rabatter, der modsvarer de rabatter, der gives til leverandørens højest favoriserede kunde. Der skal ifølge aftalen tilbydes det offentlige "the best price given to the most favoured customer". Det vil sige, at leverandøren skulle tilbyde det offentlige mindst samme favorable pris, som blev givet til den kunde, der opnåede størst rabat. Sænker leverandøren prisen over for én kunde, til en pris der ligger under den pris, der er aftalt med "most-favoured"-kunden, skal prisen tilsvarende sænkes over for de offentlige myndigheder. Ifølge regeringen ydede leverandøren imidlertid rabatter til deres bedste kunder uden at tilbyde samme favorable vilkår til det offentlige. Anklageskriftet gør gældende, at regeringen kunne have sparet et tocifret millionbeløb i dollars, hvis regeringen havde fået samme rabatter som de private kunder.
Sagen indtil videre...
Den konkrete sag tog sin begyndelse ved, at en medarbejder ved Oracle sagsøgte firmaet i 2007 under "False Claim Act", en lov som giver borgere lov til at indgive stævning mod virksomheder på vegne af regeringen. Denne lov tilkender nemlig individer, der agerer whistleblowers, en andel i en eventuelt tilkendt erstatning.
USA's regering har nu valgt at tilslutte sig søgsmålet mod leverandøren, og kræve erstatning for lang tids overpriser.
Hvad vil en domfældelse af Oracle betyde?
En eventuel dom i denne sag kan tænkes at puste nyt liv i "most-favoured-customer"-klausuler, der ellers gennem tiden har haft en tendens til kun at eksistere i det skjulte. Dette er der flere årsager til. For det første er det svært for en kunde overhovedet at forhandle en sådan klausul igennem. Som nævnt ovenfor kan klausulen blive dyr for en leverandør, der vil være mindre tilbøjelig til at give rabatter til nye kunder. Traditionelt har det således kun været ressourcestærke storkunder, der har haft held til at forhandle klausulen igennem.
Selv i tilfælde hvor en sådan klausul har fundet vej ind i en aftale, er den ofte blevet glemt igen. Det er nemlig svært at føre kontrol med leverandørens overholdelse af klausulen, da kunden generelt ikke har indsigt i de priser, som andre kunder betaler.
Et andet forhold, der gør, at det er svært at effektuere en "most-favoured-customer"-klausul, er den fortolkningsmæssige usikkerhed, det giver, at forskellige omstændigheder kan gøre det svært at bedømme, om en pris under én aftale rent objektivt set er mere attraktiv end en pris under en anden aftale. Andre omstændigheder end det rede beløb i penge vil nemlig have betydning, f.eks. betalings- og faktureringsbetingelser, kvantum af varer indkøbt eller periodiseringen af rabatforløbet. En kunde, der er begunstiget med en "most-favoured-customer"-klausul, vil sjældent sidde inde med de relevante oplysninger og vil derfor have svært ved at gennemskue disse forhold.
På baggrund af disse forhold er det ikke ofte, man ser en "most-favoured-customer"-klausul forsøgt effektueret i en retssag, og det er netop det, der gør denne retssag så interessant, og på sigt kan skærpe praksis på dette område.
Rapidshare frifundet for ansvar uanset deling af ulovligt indhold
Fildelingstjenesten RapidShare kan fortsætte med at gøre filer tilgængelige på Internettet - anonymt. Det har senest en domstol i USA afgjort. En tysk domstol nåede tidligere til samme resultat. Men hvordan kan det nu være?
Hvad er RapidShare?
RapidShare AG's koncept er simpel og anonym fildeling. Alle kan uploade filer til RapidShares servere uanset filernes karakter. Efter upload genereres et anonymt hyperlink til filerne. Alle - der på forhånd kender linket - kan derefter hente filerne igen. Dog kun hvis det præcise hyperlink kendes, for RapidShare indekserer ikke filerne og tilbyder ikke mulighed for at søge efter dem. Tjenesten er gratis, simpel og reklamefri, men det er langsomt at hente filerne. Mod et mindre gebyr sættes downloadhastigheden dog ganske betragteligt op.
Uønsket opmærksomhed
Muligheden for anonymt at dele filer, herunder ulovlige kopier af film og musik, har gjort RapidShare populær. Det har dog også givet tjenesten uønsket opmærksomhed fra blandt andet den amerikanske kongres, der placerede tjenesten på deres 2010 International Piracy Watch List. Men derudover jages tjenesten rundt i retssalene af forskellige rettighedshavere, senest Perfect 10, der lever af at tilbyde erotisk materiale på nettet mod betaling.
Hvorfor blev RapidShare så frifundet i USA?
RapidShare fandtes ikke at foretage hverken direkte eller indirekte ophavsretskrænkelse ved sin aktivitet - heller ikke for medvirken til sine brugeres ophavsretskrænkelser ved at stille tjenesten til rådighed. Dette uanset, at RapidShare vidste, at deres tjeneste blev anvendt til ulovlig fildeling.
Frifindelsen skyldes primært, at tjenesten ikke har et søgbart indeks - brugerne kan ikke finde de ulovlige film mv., hvis de ikke på forhånd kender det præcise hyperlink til den fil, de ønsker at hente. Herudover lukker RapidShare straks for adgangen til ulovlige filer, der rapporteres af rettighedshaveren, hvilket Perfect 10 ikke havde benyttet sig af. Uanset at tjenesten derfor kan bruges til ulovlig fildeling - og bliver det - fandtes RapidShare ikke at have et ansvar for deres brugeres adfærd - eller i øvrigt at fremme delingen af ophavsretligt beskyttet materiale, da tjenesten også anvendes til lovlige formål. Der blev ikke her lagt vægt på, at der findes talrige hjemmesider på nettet, hvis eneste formål er at samle og indeksere hyperlinks til f.eks. film og software gemt hos RapidShare.
Auch in Deutschland
Afgørelsen fra USA følger resultatet af en tidligere sag mod RapidShare fra Tyskland. Når RapidShare ikke havde et søgbart indeks, og filerne derfor ikke kunne findes af andre end uploaderen, kunne RapidShare ikke være ansvarlig for dets brugeres ulovlige ophavsretskrænkelser, uanset at de stiller filerne til rådighed for, hvem brugeren ønsker. Her bemærkes blandt andet, at det efter tysk ret er lovligt at gemme kopier af f.eks. (lovlige) film og musiknumre eller at dele disse med en smal kreds af personer.
Hvad med Danmark?
De to sager ville sandsynligvis have fået samme udfald efter dansk ret. En tjenesteyder har ikke i Danmark ansvar for lovligheden af filer, som han blot foretager opbevaring og transmission af for andre end sig selv. Det er dog blandt andet en forudsætning, at tjenesteyderen straks fjerner adgangen til f.eks. ophavsretskrænkende filer, så snart denne får kendskab hertil. Præcis som RapidShare gør det. Der er i øvrigt også under dansk ophavsret en begrænset adgang til at lave kopier af f.eks. lovlige musiknumre, som kan bruges inden for husstanden - en fildelingstjeneste kan derfor også i Danmark i forhold til tredjemands ophavsretligt beskyttede filer have lovlige anvendelsesmuligheder.
Dommen fra USA er omtalt her og dommen fra Tyskland her (på tysk).
29 kommuner vurderes at have handlet i strid med EU's udbudsregler
I en redegørelse fra juni 2010 vurderer Konkurrencestyrelsen, at i alt 29 ud af 34 kommuner har overtrådt Udbudsdirektivet ved at indgå kontrakt om levering af it-systemet KMD Opus uden at have gennemført EU-udbud.
Konkurrencestyrelsens vurdering
Konkurrencestyrelsen modtog i efteråret 2009 og foråret 2010 flere tip, der gav anledning til en undersøgelse af, om 34 kommuner havde overtrådt udbudsreglerne i forbindelse med indkøbet af it-systemet KMD Opus.
Flere af kommunerne havde blandt andet begrundet det manglende EU-udbud med, at kun KMD kunne levere det ønskede it-system, og at der alene var tale om en opgradering af et eksisterende system og ikke et nyt produkt. Nogle af kommunerne havde desuden som begrundelse gjort gældende, at KMD's ydelser havde karakter af in-house ydelser.
Efter at have sammenholdt de faktiske omstændigheder med udbudsreglerne og praksis på området, vurderede Konkurrencestyrelsen, at 29 af kommunerne havde overtrådt Udbudsdirektivet.
Konkurrencestyrelsen lagde blandt andet til grund, at der var tale om gensidigt bebyrdende aftaler vedrørende indkøb af bilag II A -tjenesteydelser, som ikke var omfattet af Udbudsdirektivets forskellige undtagelsesbestemmelser.
Med udgangspunkt i redegørelsen må det antages, at Konkurrencestyrelsens betragtninger om KMD Opus finder tilsvarende anvendelse på lignende sager med andre it-systemer, hvor der inden for EU eksisterer flere potentielle leverandører.
Konkurrencestyrelsens anbefalinger
For at lovliggøre kontrakterne har Konkurrencestyrelsen opfordret de 29 kommuner til at bringe kontrakterne med KMD til ophør samt gennemføre EU-udbud hurtigst muligt.
Konkurrencestyrelsen har i den forbindelse bemærket, at kommunerne ved fremtidige udbud af kontrakterne bør være særligt opmærksomme på, at udbudsmaterialet ikke udformes på en sådan måde, at én bestemt leverandør tilgodeses.
I forlængelse af undersøgelsen har Konkurrencestyrelsen desuden iværksat en undersøgelse af, om KMD har overtrådt konkurrenceloven ved sin adfærd på markedet for it-løsninger til kommunerne.
Læs pressemeddelelsen
Læs redegørelsen
(Denne artikel refereres også i Kromann Reumerts juliudgave af nyhedsbrev for udbudsret)
iPhone, jailbreaking og open source
Med den nye iPhone 4, der bliver frigivet inden for de næste uger, bliver diskussionen om jailbreaking og mulighederne for at levere programmer til telefonen uden om Apples egen app store igen relevant - ikke mindst for udviklere af open source-software.
Apples iPhone har opnået stor succes og har en høj grad af penetrering af markedet. Et af de punkter, hvor iPhone adskiller sig fra de fleste andre mobiltelefoner, er brugerens muligheder for at udnytte programmer på sin mobiltelefon - sammen med det meget store udvalg af tilgængelige programmer og nem adgang til at anskaffe og installere disse.
Brugerens adgang til programmer på iPhone er dog som udgangspunkt begrænset af det udvalg, der er tilgængeligt på Apples egen app store. Når man køber en iPhone, er det nemlig kun muligt at købe og downloade programmer, der udbydes gennem Apples app store, og selvom der er mere end 200.000 tilgængelige programmer, er der nogle, der føler det som en begrænsning.
Jailbreaking
En af metoderne til at omgå denne spærring er det, der populært kaldes jailbreaking. Jailbreaking udføres typisk ved, at brugeren downloader og installerer et jailbreaking-program på sin computer. Herefter forbindes brugerens iPhone med computeren, og jailbreaking-programmet vil herefter fjerne blokeringen fra iPhone'n, så brugeren kan anvende software fra andre kilder end Apples app store.
Licensbetingelser og ophavsret
Apple fraråder iPhone-ejere at foretage jailbreaking af deres mobiltelefon. Holdningen hos Apple er, at jailbreaking er i strid med licensbetingelserne til iPhone software, og at det er en krænkelse af Apples ophavsret til iPhone-softwaren.
Samtidig anfører modstandere af blokeringen, at Apples blokering begrænser konkurrencen, og at det lukker Apples platform for en række udbydere af software samtidig med, at det begrænser brugerens adgang til software. Derudover anfører de, at jailbreaking er en lovlig omgåelse af en teknisk kopibeskyttelse.
Open source og iPhone
En af de grupper der føler, at de er kommet i klemme i Apples blokering og de betingelser, der vedrører Apples app store, er udviklere af open source-software. Den mest populære open source-licens er General Public License (GPL), der er udgivet af Free Software Foundation (FSF). GPL er en såkaldt "copyleft-licens", der stiller krav til distribution af software under GPL, herunder giver den brugerne en række friheder og stiller krav om, at kildekoden medfølger.
FSF er af den opfattelse, at betingelserne for Apples app store ikke er kompatible med GPL. Dette medfører, at distribution af GPL-software via Apples app store vil være i strid med GPL. Brugerne er derfor forhindret i at foretage download og installation af programmer under GPL, medmindre de foretager jailbreaking af deres telefon og downloader programmerne fra en anden tjeneste.
Der har endnu ikke været retssager, der behandler Apples blokering eller jailbreaking. Derimod er der optræk til en række sager, hvor rettighedshavere mener, at deres rettigheder til koder, der er frigivet under GPL, bliver krænket på Apples app store.
Kort nyt
Forlig for svig - HP indgår forlig med BSkyB
318 millioner pund i forlig til BSkyB. Det blev resultatet af en leverandørs svigagtige adfærd i forbindelse med afgivelsen af et tilbud på levering af et ERP-system til BSkyB - dette uanset, at der var aftalt et beløbsmæssigt ansvarsmaksimum på 30 millioner pund. Dermed sættes endeligt punktum for den 10 år gamle sag. Se vores tidligere omtale af sagen her.
Nye regler for typosquatting af domænenavne træder i kraft pr. 1. juli 2010.
Fra den 1. juli 2010 træder der nye regler i kraft på området for domænenavne. De nye regler betyder blandt andet, at typosquattere kan stoppes administrativt samt at typosquattere kan blokeres for evigt, således at de ikke bare genregistrerer et domænenavn efter, at det er blevet slettet. For yderligere information se vores tidligere omtale her.