Krav om ISP-filtrering og blokering af internettrafik var ulovligt
En internetudbyder kan ikke tvinges til at installere et filter, der automatisk finder og blokerer ulovlig fildeling. Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra EU-Domstolen.
EU-Domstolen fandt en generel filtrering af al trafik i strid med ikke blot internetudbyderens, men også kundernes grundlæggende rettigheder. Men hvordan hænger dette sammen med den nylige blokering af hjemmeside 24hdiet.com på baggrund af lægemiddellovens regler?
Sagen kort
Den belgiske internetudbyder Scarlet blev af den belgiske rettighedsorganisation SAMBA bedt om at blokere for ulovlig fildeling. Sagen endte for de belgiske domstole. I første gang blev det slået fast, at filtrering var mulig, og at Scarlet derfor skulle sætte et filter op. Sagen blev anket, og EU-domstolen blev spurgt, om det var lovligt i henhold til EU-retten at tvinge internetudbyderen til at sætte filteret op.
Filteret skulle være permanent og scanne al internettrafik, der gik via internetudbyderen. Hvis der blev opdaget ulovlig fildeling, skulle dette blokeres af filteret. I øvrigt skulle filteret betales og vedligeholdes af internetudbyderen.
Generel overvågning krænker grundlæggende rettigheder for kunderne ...
Resultatet er dybest set en afvejning mellem på den ene side beskyttelse af den immaterielle ejendomsret og på den anden side beskyttelsen af kunderne og internetudbydernes rettigheder.
Retten nåede frem til, at den generelle natur af overvågningen gjorde, at filteret ville krænke alle Scarlets kunders grundlæggende ret til beskyttelse af deres personoplysninger og deres frihed til at modtage eller videregive oplysninger. Det skyldtes, at IP-adresserne er beskyttede personoplysninger, og fordi også lovlig trafik ville blive scannet af filteret og evt. tilbageholdt.
EU-Domstolen lagde i denne sag, ligesom i den tidligere L'Oreal-sag, vægt på, at generel, aktiv, overvågning er forbudt, jf. e-handelsdirektivets artikel 15.
… og for internetudbyderen
Internetudbyderen skulle bære omkostningerne, og derfor ville filteret også krænke dennes grundlæggende ret til at drive egen virksomhed, da filteret ville være komplekst, dyrt og permanent.
Dette følger også af håndhævelsesdirektivets artikel 3, der kræver, at de foranstaltninger, som er omhandlet i direktivet, skal være fair, rimelige og ikke unødigt udgiftskrævende, hvilket EU-Domstolen også lagde vægt på.
Blokeringen af 24hdiet.com
Som den første efter den nye lægemiddellov blev adgangen til hjemmesiden 24hdiet.com blokeret den 5. september 2011. Den nye lægemiddellov trådte i kraft 1. juli 2011.
Hjemmesiden solgte lægemidler til kunder i Danmark uden at have tilladelse til det, hvilket er ulovligt ifølge lægemiddelloven. Adgangen til hjemmesiden blev derfor blokeret med hjemmel i lægemiddellovens nye bestemmelser om blokering. På samme måde som i Scarlet-sagen, er der tale om et forbud, der er rettet mod internetudbyderne.
I modsætning til Scarlet-sagen, var blokeringen af 24hdiet.com dog ikke et filter, men en DNS-blokering. Dvs. at al trafik til siden med det ulovlige indhold, her ulovlige lægemidler, blokeres. Al øvrig trafik tillades - der sker således ikke samme generelle scanning af al trafik. Derudover er blokeringen billigere, da der ikke skal installeres et egentligt filtreringssystem. Metoden er tidligere blevet anvendt mod Pirate Bay og Allofmp3.
Skulle sagen blive rejst for EU-domstolen, vil proportionalitetsvurderingen derfor formentlig falde anderledes ud i forhold til DNS-blokeringen end i forhold til de altomfavnende filtre; der er ikke samme hensyn at tage til kunder eller internetudbyder.
Fakta
Du kan læse mere ved at klikke på disse links:
Erhvervsankenævnet godkender opbevaring af digitalt regnskabsmateriale i udlandet
Erhvervsankenævnet går med sin godkendelse imod advarsler fra SKAT og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK).
Erhvervsankenævnet har ændret Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis om, at virksomheder ikke kan opbevare digitalt regnskabsmateriale i udlandet, og nævnet udtaler, hvilke krav der skal være opfyldte, før en virksomhed kan få dispensation til at opbevare regnskabsmateriale i udlandet. 7 virksomheder har af Erhvervsankenævnet fået tildelt dispensation til opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet. Hver virksomhed var en del af et internationalt koncernforhold.
Kort om sagerne
Ifølge bogføringsloven skal danske virksomheders regnskabsmateriale opbevares i Danmark, medmindre der er særlige grunde, der taler for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godkende dispensation til opbevaring af digitalt regnskabsmateriale i udlandet.
En række virksomheder ønskede en sådan dispensation, fordi virksomhederne kunne opnå store økonomisk besparelser ved at outsource driften af regnskabssystemerne til udenlandske leverandører, der opbevarer databaser med regnskabsmaterialet uden for de danske grænser. Fænomenet ses ofte ved cloud-løsninger, hvor det ikke altid fremgår, hvor materialet fysisk opbevares. Et par af virksomhederne ønskede derimod, at moderselskabet skulle stå for bogføringen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at tildele virksomhederne dispensation, men da afgørelserne blev anket til Erhvervsankenævnet, fik alle 7 virksomheder dispensation til at opbevare digitalt regnskabsmateriale i Tyskland, England og USA.
SKAT og Statsadvokaten advarede mod godkendelse af dispensation
SKAT og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) - også kaldet Bagmandspolitiet - advarede begge mod, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skulle give dispensationer. SKAT begrundede sin advarsel med, at der var konkrete eller væsentlige hindringer i SKATs mulighed for at få materialet udleveret, da der ikke var nogen gensidig bistand på moms-området.
Selvom der fra virksomhedernes kontorer i Danmark ville være fuld terminaladgang til de udenlandske it-systemer, mente SØK ikke, at politiet i forbindelse med en ransagning kunne benytte sig af terminaladgangen, da ransagningen ville blive sidestillet med en ransagning på fremmed territorium. Det ville være tilfældet for samtlige lande uden for Skandinavien, selvom virksomhederne måtte samtykke til ransagningen.
Kriterier der indgik i Erhvervsankenævnets bedømmelse
Det snævreste flertal i Erhvervsankenævnet, 3 ud af 5 dommere, lagde i alle 7 enslydende afgørelser vægt på, at virksomhederne var danske datterselskaber, der indgik i internationale koncerner, og at afslag på dispensation ville medføre betydelige omkostninger for virksomhederne til lokal, dansk bogføring.
Desuden udtalte Erhvervsankenævnet, at der altid vil være risiko for, at myndighederne kan støde på vanskeligheder i deres efterforsknings- og kontrolarbejde, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville have mulighed for at vurdere, om ansøgerne ville opfylde kravene for tildeling af tilladelsen.
To dommere, der udgjorde mindretallet i Erhvervsankenævnet, mente derimod, at der ikke skulle gives dispensation til virksomhederne, idet SØK havde anført, at en dansk skatte- eller anklagemyndighed ikke ville kunne indhente retskendelser i de pågældende lande. I alt blev 7 sager hjemvist til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til fastsættelse af vilkårene for dispensationen.
Kan alle virksomheder nu få dispensation til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet?
Hvis en virksomhed ønsker at opbevare sit digitale regnskabsmaterialet i udlandet, skal der indgives ansøgning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Derefter indhentes en udtalelse fra SKAT og SØK, inden der træffes afgørelse om tildeling af dispensation.
Erhvervsankenævnet har udtalt, at der kan gives dispensation, når følgende punkter er overholdt:
- Virksomheden er en dansk filial eller datterselskab i en international koncern
- Formålet med opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet er, iøjnefaldende, besparelser
- Virksomheden erklærer sig villig til at underlægge sig vilkårene for dispensationen
- Der ikke er fare for, at virksomheden vil misbruge dispensationen
Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der fastsætter vilkårene for dispensationen og vurderer, om virksomhederne opfylder kravene for tildeling af dispensation.
Læs mere: Erhvervsankenævnets kendelser
Nyt amerikansk lovforslag skal stoppe piratkopiering
Et amerikansk lovforslag har delt vandene: film og musikindustrien er tilfredse, mens internetudbydere og selskaber som Google og Facebook kritiserer udviklingen.
Formålet med "STOP Online Piracy Act"
Et nyt amerikansk lovforslag, "STOP Online Piracy Act", bliver på nuværende tidspunkt drøftet i USA. Formålet med loven er at sætte en stopper for piratkopiering af alt fra medicin og elektronik til film på internettet. Loven vil give myndighederne mulighed for at pålægge hjemmesider at standse al forretning med andre hjemmesider, der er blevet afmeldt af en rettighedshaver for at videresælge eller videregive forfalskede produkter.
Det vil tvinge selskaber, der står bag online reklamenetværk, til at standse al forretning med en hjemmeside, der er anmeldt til myndighederne for piratkopiering. For eksempel vil Google og Facebook kunne miste enorme reklameindtægter, hvis de bliver tvunget til at blokere på deres egen hjemmeside for andre virksomheder, der er anmeldt til myndighederne for piratkopiering.
Kritik af lovforslaget
Lovforslaget har været til høring, og mens film- og musikindustrien hilser lovforslaget velkomment, er både Google, Facebook og eBay modstandere. De frygter, at lovforslaget vil udgøre en alvorlig risiko for, at lovlydige amerikanske internet- og teknologivirksomheder vil blive udsat for usikre risici, private søgsmål og krav om at overvåge hjemmesider. Derudover kan virksomhederne risikere at miste store reklameindtægter på deres hjemmesider.
Grooveshark sagsøgt for milliardkrav i USA og forsøges lukket i Danmark
Musiktjenesten Grooveshark er i øjeblikket genstand for en heftig debat. 10 % af danskerne benytter sig af tjenesten, men den danske gruppe, RettighedsAlliancen (tidligere Antipiratgruppen), vil blokere danskernes adgang til musiktjenesten. I USA er der lagt sag an mod Grooveshark med krav om betaling af næsten 94 milliarder kr.
Krav om blokering
RettighedsAlliancen (tidligere Antipiratgruppen) vil blokere danskernes adgang til musiktjenesten Grooveshark. RettighedsAlliancen har netop sendt et brev til Fogedretten, hvor de anmoder om, at de danske teleudbydere blokerer adgangen til Grooveshark. Rettighedsalliancen mener, at Grooveshark ulovligt lader sine brugere streame musik. Ifølge de danske rettighedshavere har de gentagne gange forsøgt at komme i dialog med Grooveshark for at få fjernet specifikke musiknumre, men forgæves.
Hvis Fogedretten beslutter, at adgangen til Grooveshark bliver lukket, som Fogedretten tidligere har truffet beslutning om for musiktjenesterne Pirate Bay og Allofmp3, vil det således påvirke de mange danskere, der benytter sig af Groovesharks musiktjeneste. Internetudbyderne skal så blokere adgangen til Grooveshark ved en såkaldt DNS-blokering. Selvom en DNS-blokering kan omgås ret let, mener rettighedshaverne, at spærringen gør brugerne opmærksom på, at de er i gang med at bruge en ulovlig tjeneste, og at man skal gøre en aktiv handling for at omgå spærringen.
Grooveshark bliver sagsøgt af Universal med krav om betaling af 94 milliarder kroner
Samtidig med at den danske fogedret skal tage stilling til, om der skal blokeres for adgangen til Grooveshark, har pladeselskabet Universal lagt sag an mod Grooveshark i USA. Universal kræver 94 milliarder kroner af Grooveshark svarende til mere end 800.000 kr. for hvert af de 113.000 musiknumre.
Ifølge Universal er musiknumrene frit tilgængelige hos Grooveshark til trods for, at der ikke er indgået en aftale med Universal om brugen af musiknumrene. Synspunktet bliver støttet af RettighedsAlliancen, der heller ikke mener, at Grooveshark har ret til musiknumrene uden en aftale med rettighedshaverne. Rettighedshaverne har før haft held med at få Grooveshark til at slette numre, men påstanden er, at disse, kort tid efter sletningen, igen kan findes på musiktjenestens hjemmeside.
Vi følger naturligvis afgørelsen i begge sager.
Er det i strid med domæneloven at ville sælge et domæne?
Klagenævnet for Domænenavne har i november 2011 afsagt en række kendelser, som illustrerer, hvor grænsen går for, om et internetdomænenavn er registreret i strid med domæneloven § 12, stk. 2, ved alene at være registreret med videresalg eller udlejning for øje.
Må man forsøge at sælge sit domænenavn?
Det bliver ofte i domæneklager gjort gældende, at en part, som tilbyder at sælge sit domænenavn, handler i strid med domænelovens § 12, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at registranter ikke må registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.
I afgørelsen om "gas.dk" af 14. november 2011 fandt Klagenævnet for Domænenavne, at indklagede havde handlet i strid med domænelovens § 12, stk. 2, idet registranten havde opretholdt registreringen af et domænenavn alene med videresalg for øje. I afgørelsen om "i.dk" fandt Klagenævnet derimod, at indklagede hverken havde handlet i strid med domænelovens § 12, stk. 2, eller lovens § 12, stk. 1, om god domæneskik.
Salg af domænet var det primære formål
Klagenævnet for Domænenavne lagde især vægt på to forhold i sagen om "gas.dk":
- Domænenavnet "gas.dk" blev udelukkende anvendt for en hjemmeside, der, ud over en række sponsorerede links, også indeholdt oplysning om, at domænenavnet var til salg. På hjemmesiden var der et link til en anden hjemmeside, hvor tredjeparter blev opfordret til at afgive et bud på domænenavnet.
- Indklagede havde registreret adskillelige domænenavne. Ved opslag på disse domænenavne var der oplysninger om, at domænenavnene var til salg.
Ud fra disse to forhold fandt nævnet, at der var skabt en stærk formodning for, at registreringen af internetdomænenavnet udelukkende havde til formål at skabe økonomisk vinding ved videresalg.
Salg var en mulighed - men ikke det primære formål
I sagen om "i.dk" havde indklagede indladt sig på drøftelser med klageren om en eventuel videre-salgspris. Mens disse drøftelser stod på, havde den indklagede kun gjort brug af domænenavnet og accessoriske subdomænenavne som alias for andre domænenavne.
Klagenævnet for Domænenavne fandt ikke, at det forhold, at indklagede havde indladt sig på drøftelser om en eventuel videresalgspris, i sig selv kunne godtgøre, at indklagede udelukkende havde opretholdt registreringen af domænenavnet "i.dk" med videresalg eller udlejning for øje.
God Domænenavnsskik - ret til figurmærke gav ikke fortrinsret
I sagen om "i.dk" skulle Klagenævnet for Domænenavne også vurdere, om der var et interessemæssigt misforhold mellem indklagedes og klagers interesse. Med andre ord om registranten havde handlet i strid med domænelovens § 12, stk. 1, om god domæneskik.
Selvom klageren havde en eneret til figurmærket "i", fandt nævnet ikke, at klageren havde nogen fortrinsret til at gøre brug af betegnelsen "i", der som bogstav, og i øvrigt som et almindeligt dansk ord, frit vil kunne benyttes af enhver.
Nævnet fandt heller ikke, at domænenavnet "i.dk" skulle have en særlig signalværdi for klageren, eller at indklagede ikke skulle have en reel og loyal interesse i at fastholde registreringen af domænenavnet. Derfor kunne den indklagede ikke anses for at have handlet i strid med domænelovens § 12, stk. 1.
Kendelsernes betydning
Ud fra ovenstående to kendelser må man udlede, at en registrant som sådan godt kan indlade sig på drøftelser med tredjeparter om et eventuelt videresalg, hvis denne har haft en reel og legitim interesse i domænenavnet, men at det kan være i strid med domænelovens § 12, stk. 2, at annoncerer med salg af domænenavne på hjemmesider.
Nævnet synes desuden at have lagt vægt på, at der i de ovennævnte sager ikke var tale om enkeltstående tilfælde, men at flere domænenavne var udbudt til salg af samme registrant. Se også sagen om "sof.dk" - også fra 14. november 2011.
Fakta
Du kan læse mere på disse links:
"Uden virkning" til bedømmelse i Klagenævnet for Udbud
For første gang siden reglerne om "uden virkning" blev indført, har Klagenævnet for Udbud i en nyligt afsagt kendelse taget stilling til sanktionsmuligheden "uden virkning".
Siden 1. juli 2010 har Klagenævnet for Udbud haft kompetence til at erklære kontrakter for "uden virkning" ved visse overtrædelser af EU-udbudsreglerne. Kort fortalt er konsekvensen af "uden virkning", at den pågældende kontrakt som udgangspunkt ikke længere vil kunne håndhæves af parterne. Det er dog først ved den nyligt afsagte kendelse, at klagenævnet har taget stilling til anvendelsen af sanktionsmuligheden.
Ved kendelse af 3. november 2011 kom Klagenævnet for Udbud frem til, at en kontrakt, der var indgået af staten, var i strid med de udbudsretlige regler. Klagenævnet tog samtidig stilling til, om sanktionen "uden virkning" skulle bringes i anvendelse. Der blev dog konkret ikke fundet grundlag for at erklære kontrakten for "uden virkning", da klagenævnet fandt (dog med dissens), at den særlige gennemsigtighedsprocedure var overholdt.
Gennemsigtighedsproceduren er overholdt, når:
- der er foretaget en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiver agter at indgå kontrakten
- stand-still-perioden er overholdt
- ordregiveren vurderer, at kontrakten lovligt kunne indgås uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, jf. håndhævelseslovens § 4
Vi følger op på, om den pågældende kendelse bliver indbragt for domstolene.
Kort nyt: Kopivarer købt på nettet må ikke indføres i Danmark
En kopi af et Rolex-ur må gerne købes på ferien i Hong Kong og bringes hjem i baggagen. Hvis samme kopi i stedet bestilles på nettet og sendes til Danmark, må tolderne gerne konfiskere og destruere uret uden erstatning, også selvom købet ikke i sig selv er ulovligt for køberen.
Det er resultatet af en ny afgørelse fra Sø- og Handelsretten.
Sagen er nærmere behandlet i Kromann Reumerts nyhedsbrev om IP-ret
Kort nyt: IT- og Telestyrelsen er blevet nedlagt
IT- og Telestyrelsen blev nedlagt i forbindelse med regeringsskiftet den 15. september 2011, og det er nu efterhånden ved at falde på plads, hvilke ministerier og styrelser, der skal overtage IT- og Telestyrelsens opgaver.
Læs mere om nedlæggelsen og fordelingen af IT-og Telestyrelsens opgaver i Kromann Reumerts seneste nyhedsbrev fra Telekommunikation
Kort nyt: Softwareemulering
Generaladvokat Bot er fremkommet med sin udtalelse i den tvist, der verserer mellem World Programming Ltd og SAS Institute om grænserne for berettiget emulering (funktionel imitering/efterligning) af andres software. Hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens udtalelse, vil der ske en udvidelse af grænserne for berettiget softwareemulering, hvilket kan have stor betydning for en række softwarevirksomheder.
Sagen er tidligere omtalt i vores nyhedsbrev
Udtalelsen kan læses her
Vi vil skrive mere om dommen, når den er afsagt.