Kravene til fildelingstjenesten RapidShare skærpes
Ny afgørelse fra tysk domstol pålægger fildelingstjenesten RapidShare at overvåge de filer, brugerne deler via tjenesten.
Oberlandesgericht Hamburg har taget stilling til, om RapidShare har taget tilstrækkelige forholdsregler for at forhindre ulovlig deling af ophavsretligt beskyttet materiale.
RapidShare er en fildelingstjeneste
Brugerne kan uploade filer til en server hos fildelingstjenesten RapidShare, der herefter danner et unikt link, som brugeren kan dele med de personer, der skal have adgang til de uploadede filer. De personer, der modtager linket, kan herefter frit downloade filerne til deres computer.
Fildelingstjenesten er løbende blevet brugt af enkelte brugere til at dele ophavsretligt beskyttet materiale, herunder musik og litterære værker. RapidShare har hidtil efterkommet rettighedshaveres krav om at fjerne ulovligt uploadet materiale, når de er blevet gjort opmærksomme på det, men har ikke selv ført en forudgående kontrol med de uploade filer.
Principielle spørgsmål i afgørelsen
En tysk domstol har nu udtalt, at den der, uden rettighedshaverens samtykke, medvirker til delingen af et ophavsretligt beskyttet værk, overtræder rettighedshaverens ret til selv at kontrollere udbredelsen af værket. Tjenester som RapidShare medvirker i følge domstolen til en overtrædelse af den tyske ophavsretslovgivning, når den videregiver links med ophavsretligt beskyttede værker til brug for download.
Domstolen peger på, at en tjeneste som RapidShare i sin form udgør en væsentlig risiko for, at pirater vil bruge siden til at dele ophavsretligt beskyttet materiale. Tjenester som denne pålægges derfor en udvidet handlepligt for at beskytte rettighedshaverne. Det er således ikke nok, at tjenesten på opfordring fjerner ulovligt materiale, tjenesten skal proaktivt hindre, at der uploades ophavsretligt beskyttet materiale.
Dommen rummer dog også positive konklusioner for RapidShare. RapidShare mener således selv, at dommen er udtryk for en blåstempling af selskabets forretningsmodel. Selskabets fildelingsmodel er således lovlig, hvis man efterkommer de krav, der stilles til forudgående kontrol af de enkelte filer. Endvidere slår dommen fast, at RapidShare først medvirker til den ulovlige deling, når RapidShare gør linket med filen tilgængelig for omverdenen og ikke allerede på det tidspunkt, hvor filen uploades til RapidShare.
Hvilken betydning får afgørelsen?
Konkret betyder afgørelsen, at RapidShare fremover skal blokere for upload af ca. 4.000 nærmere angivne filer fra 3 forskellige tyske rettighedshavere. RapidShare anslår selv, at der dagligt uploades omkring 400.000 filer til sidens servere, så efterlevelsen af rettens afgørelse bliver en stor opgave for RapidShare.
Det er endnu uvist, hvilken betydning dommen får i Danmark. Denne uvished skyldes, at dommen synes at stride mod en dom, som EU-Domstolen afsagde tidligere på året, læs mere om dette i vores nyhedsbrev fra december 2011: Krav om ISP-filtrering og blokering af internettrafik var ulovligt.
Det er således ikke givet, at en tilsvarende dansk fildelingstjeneste vil blive pålagt de samme strenge krav om kontrol, som RapidShare er blevet pålagt i dommen.
Da sagen rummer flere principielle aspekter, har retten i Hamborg tilladt, at sagen kan ankes til Bundesgerichthof (den tyske højesteret).
Læs rettens pressemeddelelse (tysk)
Kan ACTA få betydning for erstatningsberegningen?
Netop som der er ved at være enighed om, at ACTA ikke medfører nogen materiel ændring af ophavsretslovens beskyttelse mod rettighedskrænkelser, er opmærksomheden nu henledt mod, at ACTA kan få betydning for principperne for beregning af erstatning til rettighedshaverne for ophavsretskrænkelser over internettet.
Erstatning efter ophavsretsloven og ACTA
Erstatningsbestemmelsen i ophavsretsloven fastsætter, at den økonomiske kompensation for en ophavsretlig krænkelse udgøres af et rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for yderligere skade til den forurettede, jf. ophavsretslovens § 83.
Erstatningsbestemmelsen i ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement, eller på dansk Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning) forudsætter derimod, at parterne etablerer eller opretholder en ordning for udmålingen af erstatninger, der omfatter enten:
- på forhånd fastlagte skadeserstatninger,
- formodningsregler for fastsættelse af et skadeserstatningsbeløb, der er tilstrækkeligt til at kompensere for den skade, ophavsretskrænkelsen har forvoldt, og/eller
- yderligere skadeserstatning, jf. artikel 9, pkt. 3.
Gældende principper for erstatningsberegning
Indtil marts 2011 udmåltes vederlag og erstatning for oprethavsretlige krænkelser i medfør af ophavsretslovens § 83 på baggrund af det såkaldte "dobbelt-op"-princip, hvorefter vederlag og erstatning som udgangspunkt udgjorde det dobbelte af vederlaget for udnyttelsen.
I en principiel dom fra 24. marts 2011 afviste Højesteret imidlertid at anvende "dobbelt-op"-princippet i en sag om retsstridig spredning af musikværker og lignende over internettet. I dommen anførte Højesteret således, at erstatning for ophavsretskrænkelser skal udmåles på baggrund af et skøn af, hvad rettighedshaveren kan bevise og dermed ikke et "dobbelt-op"-princip.
Læs mere om den principielle dom fra Højesteret
Mulige konsekvenser ved ACTAs ikrafttræden
I lyset af Højesterets dom fra 24. marts 2011 kan det således ikke afvises, at de gældende principper for erstatningsberegning ved ophavsretskrænkelser over internettet, kan være i strid med ACTA.
Det skyldes, at Højesterets princip om, at erstatning for ophavsretskrænkelser skal udmåles på baggrund af et skøn af, hvad rettighedshaveren kan bevise, formentlig ikke kan forenes med de på forhånd fastlagte erstatningsordninger og formodningsregler, som ACTA opererer med.
Hvis ACTA får betydning for de danske domstoles erstatningsberegning efter ophavsretslovens § 83, kan konsekvensen blive, at dansk ret må vende tilbage til den retsstilling, der var på området før Højesterets dom af 24. marts 2011, herunder muligvis en tilbagevenden til princippet om "dobbelt-op".
Erhvervsstyrelsen var 6 måneder om at fastsætte vilkår om opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet - efter tilladelsen var givet
Erhvervsstyrelsen har efter en sagsbehandlingstid på 6 måneder endelig fastsat betingelserne for, at Hewlett-Packard ApS kan opbevare sit regnskabsmateriale i USA. Dette på trods af at tilladelsen allerede blev givet af Erhvervsankenævnet den 14. juli 2011, og at Erhvervsstyrelsen kun skulle fastsætte vilkårene for opbevaringen.
Sagen kort
Bogføringsloven § 12, stk. 1, stiller krav om, at virksomheders regnskabsmateriale som udgangspunkt skal opbevares inden for de danske grænser. Ifølge bogføringsloven § 12, stk. 4, kan Erhvervsstyrelsen give tilladelse til, at virksomheder får dispensation til at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet.
Hewlett-Packard ApS' daglige bogføringstransaktioner foretages primært i et SAP-system samt nogle tilhørende sub-systemer. Systemet anvendes desuden til elektronisk opbevaring af visse typer af bilag og anden dokumentation. Hewlett-Packard ApS ønskede, at driften af SAP-systemet skulle foregå fra USA, og at det regnskabsmateriale, der blev genereret via SAP-systemet, skulle opbevares på servere i USA, hvor Hewlett-Packard ApS' moderselskab har hovedkvarter.
Hewlett-Packard ApS indsendte tilbage i 2005 den første ansøgning til Erhvervsstyrelsen med anmodning om dispensation til opbevaring af regnskabsmaterialet i USA. Erhvervsstyrelsen afviste imidlertid på dette tidspunkt at give dispensation til opbevaring af regnskabsmateriale i USA.
Erhvervsankenævnet godkendte ansøgningen - og ændrede dermed Erhvervsstyrelsens afgørelse
Erhvervsankenævnet havde tilbage i juni 2009 givet tilladelse til, at et selskab kunne opbevare regnskabsmaterialet i udlandet, men Erhvervsstyrelsen havde i afslaget til Hewlett-Packard ApS lagt vægt på, at det andet selskab fortsat ville opbevare det fysiske bilagsmateriale i Danmark. Erhvervsstyrelsen mente sammenfattende derfor ikke, at der kunne gives tilladelse til Hewlett-Packard ApS til opbevaring af regnskabsmaterialet i USA.
Hewlett-Packard ApS valgte derfor at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet, der er klageinstans til Erhvervsstyrelsen. Hewlett-Packard ApS fremførte, at alt øvrigt fysisk regnskabsmaterialet ville blive opbevaret på selskabets adresse i Danmark, samt at de danske myndigheder ville kunne få online-adgang til koncern SAP-systemet via it-systemerne i Danmark og dermed udskrive det ønskede materiale.
Flertallet af medlemmerne i Erhvervsankenævnet udtalte, at selskabet kunne opnå iøjnefaldende besparelser ved opbevaringen i USA, at selskabet var en del af international koncern, og at der ikke var nogen formodning for, at selskabet ville misbruge opbevaringen til skade for de danske skatte- og efterforskningsmyndigheder.
Som beskrevet i vores nyhedsbrev fra december 2011, Erhvervsankenævnet godkender opbevaring af digitalt regnskabsmateriale i udlandet, gav Erhvervsankenævnet således den 14. juli 2011 tilladelse til, at i alt 7 selskaber (herunder Hewlett-Packard ApS) kunne opbevare deres regnskabsmateriale i udlandet under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen fastsatte vilkår for opbevaringen, og at selskaberne ville overholde de fastsatte vilkår.
Langsommelig sagsbehandling
Erhvervsstyrelsen fastsatte først den 2. januar 2012 de endelige vilkår for tilladelsen. Der var alene tale om vilkår, som var identiske med den begrundede afgørelse fra flertallet i Erhvervsankenævnets. Ikke desto mindre var sagsbehandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen knap 6 måneder lang. Der er i øvrigt tale om en tidsbegrænset dispensation, der bortfalder efter 3 år, hvorefter der skal indgives ny dispensationsansøgning inden udløbet af den tidsbegrænsede frist.
Data i "skyen" versus USA Patriot Act
I Danmark, såvel som i de øvrige EU-lande, har rækkevidden og konsekvenserne af den amerikanske Patriot Act i relation til cloud-data været genstand for en heftig debat i it-branchen.
Hjemmel i Patriot Act og danske og europæiske regler for adgang til forretningsdata
Debatten har fokuseret på muligheden for, at amerikanske myndigheder kan få adgang til forretningsdata med hjemmel i Patriot Act. Patriot Act gælder imidlertid kun for data, der vedrører terrorisme eller efterretningsarbejde, og loven vil derfor ikke være relevant for de fleste danske virksomheder.
Samtidig har myndighederne i Danmark og andre EU-lande midlertidigt selv en lovhjelmet ret til at få adgang til data, der vedrører terrorisme eller efterretningsarbejde i forbindelse med efterforskning af forbrydelser vedrørende den nationale sikkerhed eller terrorisme.
Både de amerikanske og europæiske regler om udlevering af data og dataaflæsning gælder uanset dataenes geografiske placering og uanset, om de lagres eller behandles hos serviceudbyderen eller i serviceudbyderens sky.
Skal prøves ved en domstol
I alle tilfælde vil de efterforskningsmæssige redskaber skulle prøves ved de amerikanske og danske domstole for at undgå fejlagtige eller vilkårlige kendelser om udlevering af data og dataaflæsning. Førnævnte regler bør derfor ikke forhindre virksomheder i at anvende cloud-udbydere til at lagre og behandle deres data.
Læs mere om emnet i artiklen Myndighedernes adgang til cloud-data.
Kort nyt: Udlæg i domænenavne med henblik på tvangsauktion muligt
For nylig har fogedretten i Næstved sagt god for en begæring om at sætte tre domæner på tvangsauktion. Det er ikke set før, at der foretages udlæg i domæner med henblik på at sætte dem på tvangsauktion. Anledningen er, at en kreditor har et tilgodehavende hos en debitor, hvis eneste aktiver tilsyneladende er de pågældende domænenavne.
Det er anerkendt i retspraksis, at et domæne kan være genstand for udlæg, fordi det repræsenterer en økonomisk værdi. Domæner er også ofte genstand for køb og salg, men det er dog stadig uklart, hvilket beløb de pågældende domænenavne kan forventes at indbringe ved tvangsauktionen - og om de overhovedet kan sælges.
Sagen vil muligvis åbne op for, at andre domænenavne, eventuelt af større økonomisk værdi end i den konkrete sag, begæres på tvangsauktion, og domænenavne kan på den måde komme til at spille en rolle i forbindelse med inddrivelse af tilgodehavender.
Det kan koste dyrt ikke at have styr på licenserne
Leverandørernes licensmodeller bliver mere og mere komplekse, og risikoen for - uforvarende - at være underlicenseret, er tilsvarende større. Mange leverandører gennemfører nu audits af alle større kunder med faste intervaller, og der kan derfor spares mange penge på struktureret license management.
Kromann Reumert afholder sammen med Compliance Group et brunchseminar torsdag den 26. april 2012, fra kl. 08.30 - 11.15 med fokus på forholdsregler og tips, som kan sikre virksomheder igennem processen fra softwareanskaffelsen til et eventuelt økonomisk opgør efter audit.
Målgruppen for seminaret er license/software asset managers, virksomhedsjurister, contract managers og it-chefer.
Download program som pdf
Deltagelse er gratis, og tilmelding kan ske på: www.kromannreumert.com/arrangementer.