Online-spilbutikken Gamestation havde som aprilsnar indsat en bestemmelse i deres aftalebetingelser, hvorefter den pågældende kunde overgav retten til sin sjæl til Gamestation. Aprilsnaren afdækkede det forhold, at ikke en eneste af Gamestations kunder læser aftalevilkårene.

Virksomheden Gamestation driver et website med salg af blandt andet computerspil. Som en kreativ aprilsnar valgte virksomheden den 1. april at indsætte en bestemmelse i deres aftalebetingelser, hvoraf det fremgik, at kunder, som købte varer online den pågældende dag og undlod at klikke på et nærmere angivet link, overgav deres sjæl til Gamestation. Bestemmelsen sagde blandt andet, at Gamestation opnåede en eviggyldig ret til kundens udødelige sjæl, og at denne ret kunne effektueres ved et skriftligt påkrav på fem arbejdsdage. Påkravet ville blive overbragt i et brev bestående af seks fod høje flammer, og Gamestation fraskrev sig i den forbindelse ethvert ansvar for tab og skader, som denne overbringelsesform eventuelt måtte medføre.

7500 kunder købte varer den dag, og ikke en eneste kunde klikkede på linket. Dette må tolkes derhen, at kunderne enten ikke læste aftalebetingelserne overhovedet eller læste dem så sporadisk, at indholdet alligevel ikke gav mening for dem.

Dusør udloves for at læse aftalen
Det er ikke første gang, at et sådan forsøg har været søsat. Således lancerede software-udvikleren PC Pitstop et lignende eksperiment. I en licensaftale indsatte PC Pitstop en bestemmelse, hvor de tilbød en dusør på 1000 $ til enhver, som læste bestemmelsen og skrev til en e-mail adresse opgivet i bestemmelsen. Der skulle gå fire måneder og 3000 downloads af software, før en enkelt person gjorde krav på dusøren.

Klik-aftalers gyldighed i dansk ret
Ovenstående illustrerer, at det angiveligt er forsvindende få, der rent faktisk læser aftalebetingelserne igennem ved køb over internettet. Ofte er aftalebetingelserne udformet som såkaldte klik-aftaler eller click-wrap-aftaler, hvor man accepterer virksomhedens aftalevilkår ved at klikke med musen i et "Jeg accepterer" felt.

Det er almindeligt antaget, at en sådan accept er bindende for aftaleparten. Dansk lovgivning beskæftiger sig ikke særskilt med klik-aftalers gyldighed, så spørgsmålet må vurderes efter almindelige aftaleretlige principper.

Efter dansk ret skal der foreligge et tilbud og en rettidig accept, før en aftale anses for indgået. Der gælder ingen specifikke formkrav til en sådan accept, og en aftalepart kan således med et muse-klik aftaleretligt forpligte sig på nærmere angivne vilkår.

En aftale, som skal kunne binde eksempelvis en forbruger, må for at opnå gyldighed være klar og forståelig for forbrugeren. Der må ikke herske tvivl om, at forbrugeren ved et klik med musen bliver forpligtet efter aftalens betingelser. Det må antages at være den erhvervsdrivende, som skal løfte bevisbyrden for, at forbrugeren har haft kendskab til indholdet af aftalebetingelserne.

Her skal det pointeres,

• at aftaleteksten naturligvis helt generelt skal være forståelig og læsbar,
• at kunden selv skal kunne bestemme læsehastigheden, og
• at byrdefulde aftalevilkår skal være særligt fremhævet i teksten.

Det er også et krav efter e-handelslovens § 11, at kunden har mulighed for at udskrive aftaleteksten eller gemme denne på et varigt medie. 

Den erhvervsdrivendes onde tro
Den erhvervsdrivendes onde tro er også af betydning. En aftale kan således tilsidesættes, såfremt den erhvervsdrivende har indgået aftalen vel vidende, at forbrugeren ikke havde kendskab til indholdet af aftalebetingelserne. Dette bliver interessant i forbindelse med sådanne initiativer som beskrevet ovenfor. Gamestation og PC Pitstop bliver jo vidende om, at stort set ingen af deres aftaleparter har læst aftalebetingelserne. Der kan argumenteres for, at en sådan viden fratager aftalebetingelserne deres gyldighed, da det vil være i strid med redelig handlemåde, og i tilfældet, hvor kunden er forbruger, nok også i strid med forbrugerbeskyttelsen at gøre dem gældende.

Aftalebetingelserne bør serveres på et sølvfad
For at sikre deres retsstilling bedst muligt, må de erhvervsdrivende, der ønsker, at kunderne skal indgå aftaler og acceptere vilkår på nettet, bestræbe sig på, at deres internet-kunder bibringes de bedst mulige forudsætninger for at gøre sig bekendt med aftalebetingelserne.

Usædvanlige vilkår eller særligt byrdefulde vilkår bør desuden fremhæves, og den erhvervsdrivende kan eventuelt overveje at lade forbrugeren gentage bekræftelsen af netop disse vilkår særskilt.

Det må derfor anbefales, at acceptfunktionen teknisk udformes således, at en kunde ikke kan gennemføre en ordre, før kunden har accepteret aftalebetingelserne. Ligeledes skal der ikke kunne ske accept, uden at aftalebetingelserne først er blevet præsenteret for kunden, for eksempel ved at acceptfunktionen befinder sig i bunden af aftalebetingelserne, så kunden er nødsaget til at scrolle hele teksten igennem. Dette vil i det mindste give en indikation på, at kunden har haft alle muligheder for at læse aftalen før accept.

Luksus-mærker glæder sig over ny gruppefritagelsesforordning

En ny gruppefritagelsesforordning får betydning for online-handel. Producenter får nu mulighed for at kræve, at deres forhandlere har egentlige fysiske butikker i tillæg til forhandlernes online-butikker. Forordningen giver i øvrigt producenterne bedre muligheder for at kontrollere deres salgskanaler.

Kommissionen vedtog den 20. april 2010 en ny gruppefritagelsesforordning for vertikale aftaler, dvs. aftaler mellem virksomheder på forskellige led i en produktions- eller forhandlerkæde som f.eks. leverance- eller distributionsaftaler. De nuværende regler, som er 10 år gamle, er blevet kritiseret for deres uklarhed, for så vidt angår producenters muligheder for at kontrollere online-handel med deres produkter.

De nye regler giver bl.a. producenterne lov til udelukkende at sælge til virksomheder, som i tillæg til deres online salgsplatform har fysiske butikker/showrooms, hvor produkterne vises frem - et ønske, som har været i høj kurs for producenterne af især luksus-produkter. Det er som udgangspunkt ikke muligt for producenten at indføre en total begrænsning af online-salget og dermed kun tillade salg fra fysiske butikker. Gruppefritagelsesforordningen giver endvidere mulighed for at sætte en række andre begrænsninger for en salgskanal. For at benytte sig af gruppefritagelsen er det dog et krav, at producentens markedsandel ikke overstiger 30 %, og at de pågældende leverance- eller distributionsaftaler ikke indeholder såkaldte "hardcore"-konkurrencebegrænsende bestemmelser som f.eks. faste videresalgspriser.

De nye regler træder i kraft i juni 2010 og gælder frem til 2022 med en etårig overgangsperiode.

ACTA forhandlingsudkast offentliggjort

Forhandlingsudkast til ny international konvention om håndhævelse af immaterielle rettigheder er netop blevet offentliggjort. Forhandlingerne har været i gang i flere år, men har indtil nu været holdt hemmelige.

Efter omfattende kritik af beslutningen om at hemmeligholde forhandlingerne af ny konvention om håndhævelse af immaterielle rettigheder - Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) - har de forhandlende parter besluttet at offentliggøre forhandlingsudkastet. Kritikken kommer blandt andet fra en lang række organisationer, der repræsenterer brugerrettigheder og udbydere, og som frygter, at deres interesser vil blive berørt. Men den primære årsag til offentliggørelsen er formentlig EU-Parlamentets meget direkte kritik af hemmeligholdelsen og parlamentets trussel om at tage retlige skridt mod Kommissionen.

ACTA, der ikke er en del af et fast samarbejdsforum, men som forhandles direkte mellem de deltagende landes regeringer, bliver forhandlet mellem EU-Kommissionen, USA, Canada, Japan og en række andre lande og forventes at være forhandlet på plads i løbet af 2010.

Ingen three-strikes-out regel
En af de største bekymringer vedrørende ACTA har bygget på oplysninger om, at ACTA indeholdt en såkaldt three-strikes-out regel, hvorefter private eller virksomheder ville få frataget deres internetforbindelse efter tre rettighedskrænkelser. Det offentliggjorte udkast har vist, at ACTA ikke indeholder en sådan regel.

Ligeledes var der frygt for en grænsekontrol, der gav mulighed for at gennemsøge digital information i private personers bagage mv. Dette er også specifikt reguleret, og ACTA giver de enkelte lande mulighed for specifikt at udelukke dette.

Ansvarsfrihedsregler for ISP'er
I sin nuværende form indeholder ACTA ansvarsfrihedsregler for ISP'er, der i grove træk svarer til de regler, der findes i e-handelsdirektivet. Ansvarsfriheden er dog betinget af, at den enkelte ISP indfører politikker og tager rimelige forholdsregler for at dæmme op for krænkelser af immaterielle rettigheder.

For så vidt angår rene netværksydelser, det der også kaldes "mere conduit" i e-handelsdirektivet, indeholder ACTA ikke en skærpelse i forhold til den nuværende EU-regulering.

Der er lagt op til en skærpelse af kontrollen af varer, der kommer ind i et ACTA-land og det nuværende udkast giver mulighed for, at varer, der mistænkes for at krænke immaterielle rettigheder, tilbageholdes i tolden, og giver samtidig rettighedshaveren en meget lang frist til at anlægge sag om krænkelse.

Stadig kun udkast
Efter offentliggørelsen af udkastet er kritikken af ACTA stilnet en del af. Efterhånden som forhandlingerne skrider frem, og ACTA kommer nærmere sin endelige form, vil der dog utvivlsomt komme ny kritik af aftalen.

Kommissionen har udtalt, at ACTA efter Kommissionens vurdering er i overensstemmelse med den nuværende EU-ret og har samtidig anført, at den endelige ACTA ikke vil komme til at regulere de bagvedliggende immaterielle rettigheder, men udelukkende vil koncentrere sig om håndhævelsen af disse rettigheder.

ACTA er stadig kun i udkast, og der er mange punkter, der skal afklares før en endelig tekst er klar. Kromann Reumerts Nyhedsbrev for IT og Outsourcing vil løbende følge udviklingen, indtil ACTA er endeligt vedtaget.

Internetforhandlere skal tilbagebetale leveringsomkostninger for returnerede varer

En dom fra EU-domstolen har statueret, at forbrugere, der køber varer over internettet og gør brug af deres 14-dages fortrydelsesret, skal have tilbagebetalt det fulde beløb uden fradrag for de leveringsomkostninger, som den erhvervsdrivende har afholdt.

En tysk forening, der værner om forbrugernes interesser, sagsøgte en tysk forhandler, der solgte varer over internettet. Forhandleren havde forlangt af en af sine kunder, at denne, i forbindelse med fortrydelse af et internet-køb, foruden tilbagesendelsesomkostningerne skulle betale forhandlerens oprindelige leveringsomkostninger. Ifølge tysk ret har en forbruger nemlig ikke krav på at få godtgjort leveringsomkostningerne ved brug af sin 14-dages fortrydelsesret. Den tyske Bundesgerichtshof forelagde spørgsmålet for EU-domstolen; om tysk ret var i overensstemmelse med fjernsalgsdirektivet.

Ifølge fjernsalgsdirektivet er en forhandler forpligtet til at godtgøre alle udgifter til kunden. Den eneste udgift kunden selv kan tilpligtes at bære, er omkostninger til returnering af varen.

EU-domstolens fortolkning
EU-domstolen statuerede, at fjernsalgsdirektivet skulle forstås således, at "de beløb, som forbrugeren har indbetalt" i direktivet skal forstås som alle udgifter i henhold til den konkrete aftale, også leveringsomkostninger. Hvis forbrugere også kunne tilpligtes at afholde de oprindelige leveringsomkostninger, ville der være fare for, at forbrugere afholdt sig fra at gøre brug af deres 14-dages fortrydelsesret, hvilket ville stride mod formålet med direktivet. Det kunne ikke ændre herved, at forbrugeren forud for købet var blevet oplyst om prisen for levering.

Dommen konkluderede således, at direktivet skulle fortolkes derhen, at national lovgivning, som tillader forhandleren at forlange refusion af leveringsomkostninger ved forbrugerkøb over internnettet, er stridende mod direktivet. 

 
Bredbåndsselskaber politianmeldes

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en række bredbåndsudbydere som følge af uklarhed i deres aftalebestemmelser.

Ifølge markedsføringsloven er det et krav, at den samlede mindsteudgift for et produkt skal oplyses ved markedsføring af bredbåndsabonnementer. Forbrugeren har krav på oplysning om, hvor mange udgifter, der vil påløbe gennem en aftaleperiode.

Mange bredbåndsaftaler opererer med en bindingsperiode og eventuelt også oprettelsesomkostninger til abonnementet. Ifølge loven skal disse oplysninger fremgå ligeså klart af aftalen som de øvrige prisoplysninger, og oplysningerne må ikke være egnet til at vildlede forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden påbegyndte allerede i september 2008 en større kontrol af bredbåndsudbydernes hjemmesider. Formålet var at fjerne den tvivl og uklarhed, der i forhold til forbrugerne har præget området for tele- og bredbåndsoplysninger. Kontrollen førte til, at otte bredbåndudbydere blev politianmeldt for overtrædelse af markedsføringsloven.

To af bredbåndsudbyderne er henholdsvis marts og april 2010 blevet pålagt bøder på henholdsvis kr. 100.000 og kr. 150.000. Bøderne blev i begge tilfælde pålagt, fordi mindstepriserne ikke var oplyst.

Sproglige rettelser kan medføre ansvar for blog-administrator

En engelsk High Court har fastslået, at en administrator af en blog ikke nødvendigvis kan påberåbe sig ansvarsfrihed efter e-handelsdirektivets regler om hostingprovidere, hvis administratoren på nogen måde modererer bloggen.

Administratoren for bloggen på siden labourhome.org var blevet anklaget for at fremsætte æreskrænkende udtalelser, efter at en bruger af siden havde udtalt om en politisk aktivist, at hun havde været arresteret med mistanke om at være medlem af Baader-Meinhof gruppen. Kvinden indrømmede, at hun havde været arresteret, men at hun aldrig havde været medlem af eller mistænkt for at være medlem af Baader-Meinhof gruppen. Derfor sagsøgte hun bloggen for æreskrænkelse.

Administratoren af bloggen påstod sagen mod ham afvist med den begrundelse, at han var fritaget for ansvar, indtil han positivt blev gjort opmærksom på eventuelle krænkende forhold i overensstemmelse med princippet i e-handelsdirektivets artikel 14. Artikel 14, der er gentaget i den danske e-handelslovs § 16, siger, at en tjenesteyder ikke er ansvarlig for krænkelser for hosting, hvis tjenesteyderen ikke har kendskab til disse krænkelser, og hvis han fjerner den krænkende information, når han får kendskab til krænkelsen.

Ikke omfattet af ansvarsfrihed
Dommeren udtalte, at der i princippet ikke er noget til hinder for, at en blog og et chatrum kan falde ind under ansvarsfrihedsreglen i e-handelsdirektivets artikel 14. Der var dog flere forhold i den specifikke sag, der talte for, at administratoren i dette tilfælde ikke faldt under beskyttelsen.

Administratoren foretog en efterfølgende vurdering af enkelte indlæg og satte billeder eller video til nogle indlæg, ligesom en række indlæg blev fremhævet på siden. Herudover havde han også enkelte gange fjernet indlæg på grund af sprogbrug, politiske provokationer eller æreskrænkende udtalelser. Alt dette talte for, at administratoren ikke automatisk var omfattet af ansvarsfriheden.

Dommeren udtalte videre, at alene det forhold, at administratoren i visse tilfælde rettede indlæg for stavefejl og kommafejl, gjorde, at han efter dommerens mening ikke automatisk var omfattet af ansvarsfriheden.

Sagen blev derfor henvist til behandling ved domstolen, da retten fandt, at der ikke var grund til at afvise tiltalen mod administratoren.

Samme retsstilling under dansk ret
En dansk dommer ville formentlig være kommet til det samme resultat, hvis sagen havde verseret for en dansk domstol. Den ansvarsfrihed, som e-handelsloven giver, omfatter nemlig kun "ren" hosting på vegne af en bruger. Hvis der sker nogen form for moderation af det hostede materiale, vil en administrator formentlig ikke kunne påberåbe sig ansvarsfriheden.

I det tilfælde, hvor der foregår en forudgående moderation, er det åbenlyst, at ansvarsfriheden ikke gælder. I de tilfælde, hvor der kun foregår en sporadisk efterfølgende moderation, er det ikke utænkeligt, at ansvarsfriheden bortfalder, ikke kun for de modererede indlæg, men også for bloggen som sådan.

Det bedste råd for en hostingadministrator, der ikke ønsker at stå med samme ansvar som en ansvarshavende redaktør, er derfor, at undgå at moderere bloggen og om muligt helt at undgå at læse indlæg på bloggen. Dette er nemlig et af de få tilfælde, hvor uvidenhed, selv en vis grad af bevidst uvidenhed, er den eneste sikre vej til ansvarsfrihed.

Hurtigere indgreb mod domæne-snyltere

Domæne-snyltere, eller typosquattere bliver nemmere og hurtigere at stoppe i fremtiden. Det er i hvert fald formålet med de nye regler for.dk-domænet, som Dansk Internetforum (DIFO) og DK Hostmaster, der administrer .dk-domænet, har sendt i høring.

Domænesnyltere vil i fremtiden nemmere kunne stoppes administrativt - dvs. på et par dage. Det vil være resultatet af forslaget fra DIFO og DK Hostmaster, hvorefter også bl.a. varemærkekrænkelser og krænkelser af virksomhedens kendetegn bliver omfattet af den administrative kontrol - og ikke kun egentlige "stavefejl" som i dag. Snyltning som f.eks. www.canon-kopi.dk (forretningskendetegn) vil således kunne stoppes administrativt af indehaveren af www.canon.dk.

Det er dog en betingelse, at domænesnylteren i mindst to tidligere tilfælde er blevet dømt i Klagenævnet for Domænenavne.

Blokering af domænesnyltere
Derudover vil snyltende domæner kunne blokeres - og dermed forhindres i at blive genregistreret. Det er ikke muligt med de nuværende regler. En anmelder kan efter de nuværende regler få suspenderet og efterfølgende slettet et snyltende domæne, men snylteren kan efterfølgende genregistrere domænenavnet. Det bliver efter de nye regler op til anmelderen at bestemme, om blokeringen skal fjernes.

Forslaget fra DIFO og DK Hostmaster indeholder også andre tiltag og kan læses i sin helhed på DIFOs hjemmeside. Høringsfristen er sat til den 11. maj 2010.

Nye "toplevel" domænenavne på vej

Det bliver nu muligt at registrere nye og individuelle toplevel domænenavne som eksempelvis .canon - men kun for de udvalgte med dybe lommer.

Hidtil har der kun været ganske begrænsede toplevel domænenavne, f.eks. .dk, .com eller .gov. ICANN, den globale administrator af domænenavne, vil nu tillade individuelle toplevel domænenavne, (generic top-level domain) f.eks. .canon, .gaming eller .law.

Ansøgere skal opfylde en række betingelser af formel såvel som teknisk art, da ansøgeren reelt bliver registrator for domænet, som f.eks. DK Hostmaster er det for .dk. Ansøgningen koster USD 185.000, der er en kvartalsafgift på USD 6.250 og også en mindre afgift for hvert underdomæne, f.eks. ITret.law.

Der er allerede enkelte ansøgere, som har meldt deres interesse, herunder Canon.

Proceduren er stadig under udarbejdelse, men det forventes p.t., at de nye "toplevel" domæner kan registreres og benyttes fra 2011.

Kort nyt: Revision af EU's udbudsregler

EU-Kommissionen har i den seneste udgave af kvartalspublikationen Single Market News, som dækker nyheder om det indre marked, meddelt, at der arbejdes hen imod en revision af EU's udbudsregler.

Kommissionen er i gang med en omfattende evaluering af EU's lovgivning om offentlige indkøb, som forventes afsluttet i foråret 2011. Evalueringen har til formål at undersøge, hvor effektive EU's regler er til at skabe rammerne for frie, konkurrenceprægede og forsvarlige udbud, og resultaterne af evalueringen skal danne grundlag for overvejelserne om, hvordan en moderne udbudspolitik kan imødegå de udfordringer, der følger af udviklingen.

Samtidig er Kommissionen ved at afslutte en analyse af udbredelsen af såkaldte e-udbud. Med analysen ønskes barriererne for grænseoverskridende deltagelse i udbud via elektroniske markedspladser undersøgt. Som eksempler på sådanne barrierer kan nævnes forhold, som udspringer af forskellige e-udbudsmodeller, it-systemer og applikationer.

Kort nyt: Revision af persondatabeskyttelsen

Nye persondataregler i vente. Kommissionen har besluttet at revidere de gældende persondataregler, bl.a. med det formål i højere grad at inddrage sikkerheds- og retlige aspekter.

EU-Kommissionen har i kølvandet på ikrafttrædelsen af Lissabon Traktaten besluttet, at persondatabeskyttelsen skal revideres grundlæggende. Lissabon Traktaten inddrager sikkerheds- og retlige aspekter under EU's faner, hvorfor EU-Kommissionen i højere grad ønsker at varetage disse hensyn i persondatabeskyttelsen. Der er i Traktaten mulighed for, at beslutninger kan træffes ved flertal og ikke kun ved enstemmighed, hvilket formentlig giver mulighed for, at en fuldstændig revision af persondatabeskyttelsen kan finde sted.

Det er EU-kommissionens plan, at dens forslag til revisionen af bl.a. persondata-direktivet skal ligge klar inden udgangen af 2010. EU-Kommissionen har desuden bebudet planer om at forhandle en udvidet aftale med USA om databeskyttelse og kriminalitetsbekæmpelse på plads.

Nyt nyhedsbrev om persondata fra Kromann Reumert

Kromann Reumert har netop udgivet sit første nyhedsbrev udelukkende om persondataret. Persondataret har fået sit eget nyhedsbrev, da det er et retsområde i kraftig vækst med relevans for stort set alle virksomheder. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og derved modtage det direkte i din mailboks ved at tilmelde dig på: www.kromannreumert.com/nyhedsbreve.