Miljøret og offentlig ret

 

Miljøret - Nr. 3/2009

Ingen erstatning for naboulemper fra vindmøllepark

En lodsejer udskiftede en eksisterende vindmøllepark med færre, men højere vindmøller, hvilket medførte visuelle og støjmæssige ulemper for naboerne. Dette berettigede ikke nabo til erstatning efter naboretlige regler, da den naboretlige tålegrænse ikke var overskredet. I denne vurdering blev det tillagt væsentlig betydning, at vindmølleparken opfyldte de gældende plan- og miljøretlige krav til varetagelse af nabohensyn, herunder afstandskrav og støjkrav.

Læs hele artiklen i pdf-en nederst i mailen

Kommunens svar til et trafikselskab var ikke bindende forhåndsbesked

En kommunes svar på to forespørgsler om opførelse af et garageanlæg udgjorde ikke en bindende forhåndsbesked. Derfor kunne kommunen efterfølgende nedlægge et § 14-forbud mod at opføre anlægget.

Læs hele artiklen i pdf-en nederst i mailen

TILLADELSE EFTER SKOVLOVEN FORTRÆNGTE NATURBESKYTTELSESLOVENs forbud mod hegn

En ejendomsejer havde fået tilladelse efter skovloven til at etablere en dyrehave med tilhørende hegn. Danmarks Naturfredningsforening m.fl. påklagede tilladelsen til Naturklagenævnet og gjorde gældende, at hegnet var i strid med naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod usædvanlig hegning. Klagerne fik ikke medhold.

Læs hele artiklen i pdf-en nederst i mailen

PÅBUD OM BEGRÆNSNING AF TRANSPORT OPHÆVET

Miljøklagenævnet ophævede Rødovre Kommunes påbud til en levnedsmiddelvirksomhed om at begrænse det tidsrum, hvor der måtte ske varetransport til og fra virksomheden.

Læs hele artiklen i pdf-en nederst i mailen

NY LOV OM ORGANISERING AF AFFALDSSEKTOREN

Formålet med den nye lov om organisering af affaldssektoren er at skabe en mere effektiv og fremtidssikret affaldssektor. Hovedformålet er at styrke konkurrencen på genanvendelsesmarkedet, forenkle reglerne, skabe større gennemsigtighed og styrke innovationen.

Læs hele artiklen i pdf-en nederst i mailen

NYE REGLER OM VANDSEKTORENS ORGANISERING OG ØKONOMISKE FORHOLD

Formålet med loven er at modernisere reguleringen og organiseringen af den danske vandsektor, så den bliver mere effektiv.

Læs hele artiklen i pdf-en nederst i mailen
 

NYE REGLER OM KOMMUNERNES EKSPROPRIATIONSADGANG

Som omtalt i nyhedsbrev nr. 2/2009 har Miljøministeriet i foråret og sommeren 2008 gennemført et serviceeftersyn af planlovens ekspropriationsbestemmelser. På den baggrund blev der i februar 2009 fremsat et lovforslag, som ophævede kommunernes adgang til at ekspropriere til byudvikling på grundlag af en kommuneplan. Dette lovforslag er nu vedtaget.


Klik her for at læse hele nyhedsbrevet