Husk at udnytte muligheden for afgiftsfrie gaver i 2010

Gaver mellem ægtefæller og gaver til børn kan i et vist omfang gives afgiftsfrit.

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie. Læs mere nedenfor om, hvordan man giver afgiftsfrie gaver mellem ægtefæller korrekt.

Herudover har hver ægtefælle mulighed for i kalenderåret 2010 at yde samlede afgiftsfrie gaver til hvert barn, barnebarn, eller oldebarn (herunder også stedbørn og deres børn) på 58.700 kr. og til svigerbørn (herunder stedbarns ægtefælle) på 20.500 kr.

Når ægtefæller handler med hinanden eller giver hinanden gaver

Det kan være afgørende at have styr på reglerne om ægtepagter, tinglysning mv., når man vil overdrage værdier til sin ægtefælle eller give vedkommende en gave.

Ægtefæller kan - som alle andre - indgå aftaler med hinanden. Der er således ikke noget til hinder for, at ægtefæller kan indgå aftale om at overdrage aktiver fra den ene til den anden ægtefælle, ligesom ægtefællerne kan give gaver til hinanden.

Overdragelser mellem ægtefæller vil typisk ikke udløse beskatning af avancer, genvundne afskrivninger mm., da den modtagende ægtefælle som hovedregel blot succederer - dvs. indtræder i - overdrager-ægtefællens skattemæssige stilling. Overdragelsen betragtes dermed ikke skatteretligt som en afståelse.

Gaver mellem ægtefæller er endvidere afgiftsfritaget.

Visse regler skal følges
Ved alle overdragelser, herunder gaver, er det dog vigtigt, at de sædvanlige regler iagttages. Dette medfører f.eks., at der skal tinglyses skøde, hvis der sker overdragelse, herunder som gave, af en ejendom mellem ægtefæller. Tilsvarende skal f.eks. fysiske aktiebreve overgives til den anden ægtefælle og ved overdragelse af papirløse unoterede aktier skal der ske notering af ejerskiftet i ejerbogen.

Er der tale om en ren gave eller indeholder en overdragelse også et gaveelement, er det herudover vigtigt at være opmærksom på, at gaver for at være gyldige - ikke blot i forhold til eventuelle kreditorer, men også mellem ægtefællerne indbyrdes - skal gives ved en ægtepagt, som yderligere skal tinglyses i Personbogen.

Deling af overskud
Ægtefæller kan dog naturligvis uden ægtepagt give sædvanlige lejlighedsgaver til hinanden. Herudover kan en ægtefælle ved at oprette en skriftlig erklæring herom inden udgangen af det følgende kalenderår overføre op til halvdelen af sit overskud i det forgangne kalenderår til den anden ægtefælle, uden at dette kræver oprettelse og tinglysning af en ægtepagt. Der er dog særlige formkrav, der skal være opfyldt, for at en sådan erklæring er gyldig.

Bortset herfra skal der oprettes og tinglyses en ægtepagt om alle øvrige gaver, hvis disse skal være gyldige. 

Hvis man glemmer ægtepagtsreglerne
I praksis overdrages der givet vis mange gaver mellem ægtefæller, uden at reglerne om oprettelse og tinglysning af ægtepagt overholdes. Køber et ægtepar f.eks. en ejendom i lige sameje, men er det alene den ene af ægtefællerne, der faktisk betaler eller alene er i stand til at betale den kontante købesum, kan der - hvis der ikke er tale om et indbyrdes lån - være tale om en gave, der kræver oprettelse og tinglysning af en ægtepagt.

Tilsvarende problemstillinger kan optræde ved betaling for større ombygninger af fast ejendom og ved løbende eller enkeltstående større overførsler af kontante midler til den anden ægtefælles konti (f.eks. for at muliggøre denne ægtefælles senere ydelse af afgiftsfrie gaver til børn) eller ved større indskud på den anden ægtefælles pensionsordninger.  

Har man tidligere ydet sådanne gaver, som burde have været ydet ved en tinglyst gaveægtepagt, men som ikke er blevet det, vil det være muligt at få disse gaver omfattet af en samlet gave-ægtepagt, som tinglyses, hvorefter de tidligere ydede gaver vil være gyldige.

Konsekvensen af en ugyldig gave vil i øvrigt være, at den ægtefælle, der har ydet gaven kan kræve gaven tilbageleveret, hvilket i praksis kan blive aktuelt f.eks. i tilfælde af en senere separation eller skilsmisse eller ved en af ægtefællernes død, hvor ikke blot gavegiveren selv, men tillige gavegiverens arvinger vil kunne påberåbe sig, at der er tale om ugyldige gaver. Tilsvarende kan kreditorerne - uanset gaveoverdragelsen - foretage udlæg i gaven for gæld, der påhviler den ægtefælle, der har ydet den ugyldige gave.

Hvis gavegiver har kreditorer
Selvom gaven måtte være gyldigt ydet ved en tinglyst ægtepagt, vil gaven ikke nødvendigvis være beskyttet i forhold til gavegiverens kreditorer. Hvis gaven bevirker, at gavegiveren ikke har beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, vil kreditorer, der eksisterede da gaven blev givet, kunne holde sig til modtager-ægtefællen for værdien af den overførte gave. Går gavegiveren senere konkurs, vil konkursboet endvidere under visse betingelser kunne omstøde gaver, uanset at de måtte være gyldigt givet ved en tinglyst ægtepagt.

Skatteamnesti stillet i bero

I juli i år fremsatte skatteministeriet et lovforslag, hvorefter danske skatteydere med formuer skjult i skattelylande skulle have mulighed for at opnå en væsentlig strafnedsættelse, hvis de "gjorde rent bord".

Ordningen ville bl.a. indebære en garanti for at undgå fængsel uanset sagens størrelse, en garanti for at sagen kunne afsluttes i diskretion og uden inddragelse af domstolene mod en bøde på 60 % af det unddragne beløb. De manglende skatter og afgifter af formuen - skat, moms, gave- og boafgifter - skulle betales uanset amnestien.

SKAT oplyste efterfølgende, at man ville rette indsatsen mod afdækning af formuer, der er blevet overført mellem Danmark og skattelylande, for at undersøge, om der skulle have været betalt skat af de overførte beløb - det såkaldte "projekt Money Transfer".

Lovforslaget skulle være trådt i kraft i 2011, men i lyset af, at projektet tegner til at kunne afsløre langt flere ubeskattede indtægter og formuer skjult i udlandet end hidtil antaget, har alle folketingets forligspartier besluttet at udskyde lovens ikrafttrædelse til 2012.

Det betyder, at alle åbne sager vil blive fulgt til dørs, og at lovovertrædelserne vil blive straffet efter de nugældende regler, som i de groveste tilfælde kan koste to gange skatten i bøde og otte års fængsel.

SKAT regner med, at projektet vil indbringe et provenu på mellem 1 og 4 milliarder kroner.

Selvangivelsen 2010 og forskudsregistrering 2011: Husk beskatning af personlig kursgevinst

Primo 2010 blev der indført en generel skattepligt af privatpersoners gevinst og tab på fordringer. Hermed er de såkaldte blåstemplede obligationer afskaffet. Betegnelsen blåstemplede obligationer dækker over obligationer, der er udstedt i danske kroner og med en pålydende rente, der mindst svarer til mindsterenten.

Formålet med ændring er at sikre, at EU-retten overholdes, hvilket sker ved at fjerne forskellen i beskatningen af obligationer i danske kroner og fremmed valuta.

Kursgevinster vil fremadrettet blive beskattet på samme måde som kursgevinster på ikke blåstemplede obligationer (dvs. obligationer i fremmed valuta eller med en rente, der ikke svarer til mindsterenten).

Samtidig med indførelsen af skattepligten er det besluttet, at personer fremover som udgangspunkt skal kunne fradrage tab på de blåstemplede obligationer. Endvidere er den højeste skattesats for positiv kapitalindkomst blevet nedsat fra 51,5 % til 42 %.

Ophævelsen af personers skattefrihed for kursgevinster på blåstemplede obligationer har virkning på obligationer, der er erhvervet fra den 27. januar 2010 og fremefter. Kursgevinster på blåstemplede obligationer, der er erhvervet inden den 27. januar 2010 er forsat skattefrie, ligesom der ikke kan ske fradrag for et eventuelt tab.

Forældelse af familielån - en fordel?

Nye forældelsesregler har ført til overvejelser om, hvorvidt det vil være muligt at yde et lån og herefter lade lånet forælde og derved opnå en afgiftsfri gave.

Som omtalt i sidste nyhedsbrev er reglerne om forældelse ændret, hvilket betyder, at eksempelvis det i praksis meget udbredte rente- og afdragsfrie familielån nu forældes efter 10 år, hvis der er oprettet et gældsbrev, og ellers allerede efter 3 år.

De nye regler har ført til overvejelser om, hvorvidt det herefter vil være muligt at yde et lån og herefter lade lånet forælde således, at der herved indirekte kan gives en afgiftsfri gave.

Retspraksis har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, men der er næppe tvivl om, at en gevinst ved et forældet familielån vil blive betragtet som en skattepligtig berigelse.

Det følger af kursgevinstloven, at gevinst ved forældelse af gæld medregnes i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for forældelsen.

Lovens udgangspunkt er således, at personer skal beskattes, hvis de opnår en økonomisk fordel ved, at forældelse indtræder.

Det er ikke afklaret, om der vil være tale om almindelig indkomstbeskatning i henhold til kursgevinstloven eller om SKAT vil betragte forældelsen som en gave, der alene udløser betaling af gaveafgift. 

Hvordan SKAT i praksis vil håndtere forældelse af familielån er endnu uafklaret. Henset til omfanget af familielån må det dog formodes, at SKAT af egen drift vil interesse sig for problemstillingen og søge at fremtvinge enten en beskatning eller en pligt til at svare gaveafgift. Det må derfor indtil videre anbefales, at familielån bliver fornyede, således at man ikke risikerer, at der indtræder forældelse med deraf følgende beskatning eller pligt til at svare gaveafgift.