Ansættelsesretlige tvister
Når et ansættelsesforhold hører op, ved at arbejdsgiveren opsiger eller bortviser medarbejderen, eller ved at medarbejderen opsiger eller ophæver ansættelsesforholdet, opstår der ofte en ansættelsesretlig tvist.
Tvisten kan vedrøre:
- opsigelsens eller bortvisningens berettigelse
- krav ifølge bonusordninger eller andre incitamentsordninger
- krav på feriegodtgørelse og meget andet.
En ansættelsesretlig tvist er som andre tvister ofte en opslidende og dyr affære for parterne.
Kromann Reumerts ansættelses- og arbejdsretsafdeling medvirker til enten at undgå tvister eller begrænse omfanget af dem.
Forhandlinger, retssager og voldgiftssager
Hvis der alligevel opstår en tvist, rådgiver vi om håndteringen af tvisten og deltager evt. i forhandlinger med medarbejdere og deres faglige organisationer for at løse den.
I tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende forhandlingsmæssig løsning, kan det være nødvendigt at gennemføre en retssag. Vi varetager løbende et stort antal ansættelsesretlige retssager og voldgiftssager, herunder principielle sager, hvor der tages stilling til spørgsmål, der ikke tidligere har været prøvet.