Akkvisitions- og virksomhedsfinansiering
Vi rådgiver både danske og internationale virksomheder samt private equityfonde og långivere om bilaterale og syndikerede lånetransaktioner, obligationsudstedelser, herunder high yield og US private placements og andre former for kapitalfremskaffelse.
Vi rådgiver desuden om:
- koncernlån
- cash pool-ordninger
- garantiforhold
- debt-push down
- interkreditorforhold
- forhold omkring etablering af sikkerheder.
En central spiller
Kromann Reumert er en central spiller indenfor køb og salg af virksomheder på det danske marked, og vi har opbygget en omfattende erfaring indenfor akkvisitionsfinansiering både for långivere og låntagere. Vores jurister har i vidt omfang arbejdet i vores M&A-gruppe (Mergers & Acquisition) og har indgående kendskab til køb og salg af virksomheder.
Vi fungerer ofte som sparringspartnere for vores klienter allerede på term sheet-niveau og bestræber os altid på at tilpasse låneaftalerne til klientens konkrete forhold og ønsker.
Vores jurister har også et omfattende kendskab til engelske og amerikanske lånedokumenter, og en lang række større danske virksomheder benytter os som sparringspartnere i relation til den ofte meget omfattende lånedokumentation i disse lande, bl.a. for at sikre sammenhængen mellem lånedokumenterne og klientens daglige virksomhed.
Vi følger løbende udviklingen både på det danske og de internationale lånemarkeder, hvilket giver os mulighed for at rådgive vores klienter både om kommercielle forhold og de seneste tendenser i relation til lånevilkårene.
Kromann Reumert er medlem af LMA (Loan Market Associaltion) og har mulighed for at udarbejde LMA-baseret lånedokumentation.
Vi har bl.a. rådgivet
- TDC i forbindelse med finansieringen af en række kapitalfondes køb af TDC, sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansieringen og TDC’s efterfølgende udstedelse af high yield notes
- ISS i forbindelse med finansieringen af en række kapitalfondes køb af ISS og ISS’ efterfølgende udstedelse af high yield notes
- Carlsberg i forbindelse med finansieringen af købet af Scottish & Newcastle
- ATP i forbindelse med finansieringen af KMD A/S.
Det siger andre om os
Bank- og finansieringsgruppen er internationalt anerkendt som ledende på sit felt. I de anerkendte internationale directories udtrykkes det bl.a.:
- Chambers Europe: "This prestigious domestic outfit maintains its outstanding reputation, with sources highlighting that "there is consistent quality throughout the group." It offers a full-service practice and its team is distinguished by both its size and the level of individual members' specialisation.”
- Legal 500: "Kromann Reumert’s 38-lawyer banking and finance group is the largest in the market. ‘The quality of their work is reflected in longstanding relationships".
- IFLR 1000: "They have individual stars but they also have a broad group that can provide all the services".