CSR - forretningsdrevet samfundsansvar
En virksomheds kommercielle strategi om at udvikle samfundsansvar i forhold til dens kernekompetencer kan være afgørende for virksomhedens omdømme.
Ved forretningsdrevet samfundsansvar - eller Corporate Social Responsibility (CSR) - integreres bl.a. menneskerettigheder, miljø og klimamæssige forhold, antikorruption og arbejdstagerrettigheder i virksomhedens forretningsstrategi og aktiviteter.
Forretningsdrevet CSR kan bl.a. have følgende fordele:
- engagerede medarbejdere
- kundetilgang og loyalitet
- innovation
- bedre produkter og højere omsætning.
Et skridt foran
Som følge af ny lovgivning skal større danske virksomheder fra 1. januar 2009 beskrive deres arbejde med CSR i årsrapporten. Lovgivningen tager afsæt i regeringens handlingsplan for CSR fra maj 2008. Regeringen anbefaler i den sammenhæng, at virksomhederne tager udgangspunkt i en international anerkendt referenceramme og henviser til blandt andet FN's Global Compact og deres 10 principper for samfundsansvar.
Som full service-advokatvirksomhed har Kromann Reumert specialister, der kan rådgive om CSR, risk management og corporate governance samt relaterede områder. Vi bistår med rådgivning og fortolkning af de juridiske regelsæt i relation til de virksomhedsspecifikke forhold.
Vi kan medvirke til, at din virksomhed er et skridt foran og har en proaktiv strategi, der lever op til loven, internationale konventioner, relevante kodekser og etiske retningslinjer.
Vi rådgiver bl.a. om:
- antikorruption
- whistleblower hotline
- energi, klima og miljø
- kontraktretlige udfordringer
- udbudsret og offentlige kontrakter
- arbejdstagerrettigheder.