Energiret


Energi- og klimapolitik har fået stadig stigende betydning de seneste år og er prioriteret højt både på den nationale politiske scene og internationalt. Årsagerne hertil er bl.a. klimaforandringerne og en stadig stigende bekymring for afhængigheden af fossile brændsler, såvel af miljø- som sikkerhedspolitiske hensyn.

Der er derfor kommet øget fokus på at sikre og optimere den eksisterende energiforsyning, ligesom der er kommet et voksende fokus på at reducere energikildernes påvirkning af miljøet og afhængigheden af fossile brændsler gennem satsning på grøn energi og et reduceret energiforbrug med reducering af CO2-udslippet til følge.

Vores juridiske rådgivning

Kromann Reumerts Energiretsgruppe har en mangeårig og dybtgående erfaring med at rådgive om energirelaterede forhold i Danmark og EU. Vi yder dagligt rådgivning til store og mindre danske og udenlandske virksomheder, der beskæftiger sig med energiforsyning med fokus på kommercielt og politisk anvendelige og relevante løsninger.

Rådgivningen omfatter bl.a:

  • pris- og leveringsvilkår for elektricitet, varme, vand, gas mv.
  • energirelaterede støtteordninger
  • vindmølleprojekter i ind- og udland
  • licensvilkår og aftaleforhold vedrørende olie- og gasefterforskning og produktion i Nordsøen
  • CO2-kvoter og JI- og CDM-kreditter mv.

Gruppen har endvidere stor erfaring med at rådgive om udvikling af morgendagens nye og miljøvenlige teknologier, herunder fremtidens elbiler, 1. og 2. generations biobrændstoffer (bioethanol), CO2-lagring (CSS – Carbon Capture and Storage), solenergi mv.

Energiret i ind- og udland

Den detaljerede regulering af energiretten er ensbetydende med, at Energiretsgruppen løbende har en tæt kontakt til myndighederne, herunder særligt Energistyrelsen og Energitilsynet, hvorfor vi har en række værdifulde kontakter i centraladministrationen.

Desuden har den tætte regulering betydet, at Energiretsgruppen løbende fører og har ført energirelaterede sager for Energistyrelsen, Energitilsynet, Ankenævnet for Energi, Energiklagenævnet og domstolene.

Vores internationale erfaringer inden for energiforsyning, og derigennem opnåede kontakter til udenlandske energirådgivere, gør, at Kromann Reumert i samarbejde med vores udenlandske partnere kan sammensætte ”one stop shop”-energirådgivning på tværs af landegrænserne.

Vi har bl.a. erfaring med:

  • vindmølle- og solenergiprojekter i England, Sverige, Grækenland, Spanien, Frankrig, Holland, Portugal, Belgien, Irland, Rumænien, Bosnien, Montenegro, Italien, Mexico, Hollandske Antiller, USA og Korea
  • kraftværksprojekter i Tyskland og på Cuba
  • køb af udenlandske energivirksomheder.
Relaterede
 
LINKS

Se tilknyttede