Etablering, sammenlægning og overdragelse

- af (dele af) finansielle virksomheder og investeringsforeninger m.v.


Vi har betydelig erfaring med etablering af nye finansielle virksomheder, herunder etablering af pengeinstitutter, forsikringsselskaber (såvel skades- som liv- og pensionsforsikringsselskaber) samt fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger m.v.

Vi bistår bl.a. med:

  • rådgivning vedrørende ansøgning om tilladelse/godkendelse til at udøve den pågældende form for virksomhed,
  • rådgivning om udenlandske virksomheders udøvelse af finansiel virksomhed i Danmark såvel som danske virksomheders udøvelse af finansiel virksomhed i udlandet,
  • udarbejdelse og forhandling af transaktionsdokumenter, og
  • rådgivning om reglerne for ejerforhold og ændringer heri i finansielle virksomheder.

Vi har omfattende erfaring med overdragelser og sammenlægninger af (dele af) finansielle virksomheder og investeringsforeninger m.v. Vi bistår vores klienter gennem og tager gerne styring på hele overdragelses- eller sammenlægningsprocessen og sørger for rådgivning om og bistand med indhentelse af de fornødne tilladelser fra relevante myndigheder, herunder Finanstilsynet.

Tilknyttede
 
RÅDGIVERE