tysk konkursret
Den internationale finans- og bankkrise har ramt såvel danske som tyske banker og virksomheder hårdt. Konkursboernes antal er steget meget i de sidste måneder, og man regner med, at dette vil fortsætte et godt stykke tid endnu.
Dette korte overblik henvender sig til alle, som allerede er eller i fremtiden kan blive involveret i en konkurs med forbindelse til Tyskland. Overblikket giver svar på nogle basale spørgsmål, som opstår i forbindelse med et tysk selskabs nært forstående eller allerede indtrådte konkurs.
Formålet med en konkurs
Formålet med en konkurs er at fyldestgøre kreditorer, enten
- ved realisation af den konkursramte virksomheds værdier og efterfølgende fordeling af provenuet, eller
- ved udarbejdelse/gennemførelse af en rekonstruktionsplan (”Insolvenzplan”), som indeholder bestemmelser om virksomhedens rekonstruktion og bevarelse. Dermed fører en konkurs til enten virksomhedens opløsning eller rekonstruktion.
Hvem kan indgive konkursbegæring? - og årsager til insolvens
Der indledes alene en konkursbehandling på baggrund af en begæring, som skal stiles til den relevante domstol. Både kreditorer og det insolvente selskab selv er berettiget til at indgive konkursbegæring.
Der findes tre mulige årsager til en konkursbegæring: selskabets manglende betalingsevne, truende illikviditet og insolvens.
Der foreligger manglende betalingsevne, når selskabet ikke er i stand til at opfylde dets forfaldne betalingsforpligtelser, og der foreligger truende illikviditet, når selskabet antageligt ikke vil være i stand til at honorere sine bestående betalingsforpligtelser ved forfald. Der foreligger insolvens, når selskabets aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække selskabets gæld.
Såfremt selskabet lider af manglende betalingsevne eller er insolvent, er både det insolvente selskab og kreditorerne berettigede til at indgive konkursbegæring. Ved truende illikviditet er alene det insolvente selskab berettiget til at indgive konkursbegæring.
De tegningsberettigede i et kapitalselskab (AG, GmbH) eller et GmbH & Co. KG er i tilfælde af selskabets manglende betalingsevne eller insolvens lovmæssigt forpligtet til uden ugrundet ophold, dog senest 3 uger efter den manglende betalingsevne eller insolvensen er indtrådt, at indgive konkursbegæring.
Indgives der ikke konkursbegæring indenfor fristen på 3 uger, kan de tegningsberettigede gøres personligt erstatningsansvarlige for de tab, som kreditorer og aktionærer måtte lide som følge heraf. De risikerer tillige en straffesag for ”Insolvenzverschleppung” (§ 15a InsO), hvor strafferammen er fængsel op til 3 år eller bøde.
KONKURSBEHANDLING
Før konkursbehandling indledes - udpegning af foreløbig kurator
Der indledes ikke automatisk en konkursbehandling, når der indgives en konkursbegæring til skifteretten. Der indledes alene en konkursbehandling, såfremt skifteretten er overbevist om, at selskabet rent faktisk er insolvent.
Frem til det tidspunkt, hvor konkursbehandlingen indledes, skal retten træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre aktiverne i selskabet. I den forbindelse kan retten udpege en foreløbig kurator med administrations- og dispositionsrettigheder til at undersøge, hvorledes udsigterne er for en succesfuld konkursbehandling eller en videreførelse af virksomheden, eller retten kan pålægge det insolvente selskab et generelt forbud mod at foretage dispositioner og/eller forbyde at der tages tvangsfuldbyrdelsesskridt mod det insolvente selskab.
Den tyske konkursret skelner mellem den foreløbige ”svage” kurator og den foreløbige ”stærke” kurator. Såfremt der udpeges en ”svag” kurator, forbliver råderetten ganske vist hos det insolvente selskab, men dispositioner over selskabets aktiver kræver dog kurators samtykke. Derudover rådgiver og kontrollerer kurator det insolvente selskabs tegningsberettigede. Bliver der ud over udpegningen af en foreløbig kurator pålagt det insolvente selskab et generelt forbud mod at foretage dispositioner, overgår administrations- og råderetten over selskabets aktiver fuldstændigt til kuratoren. Man taler her om en ”stærk” kurator.
Hvordan forløber en konkursbehandling?
Indledes der en konkursbehandling, fordi retten er overbevist om, at selskabet rent fak-tisk er insolvent, og er selskabets aktiver tilstrækkelige til at dække sagsomkostningerne (herunder retsafgifter og kurators vederlag og udlæg), udpeger retten straks en kurator. Kurator vil som regel være identisk med den foreløbige kurator. Kurator overvåges – ligesom den foreløbige kurator – af skifteretten og af kreditorerne (skiftesamlingen).
Når konkursbehandlingen indledes, overgår administrations- og råderetten over kon-kursboet endegyldigt til kurator. Eventuelle dispositioner foretaget af det insolvente selskab efter konkursens indtræden vil derfor være ugyldige. Eventuelle retssager, som det insolvente selskab er part i, bliver stillet i bero, og det vil ikke længere være tilladt at gennemføre en tvangsfuldbyrdelse mod selskabets aktiver.
Kurator overtager selskabets løbende forretninger og er bl.a. berettiget til at afslå at opfylde aftaler, som endnu ikke er (fuldstændigt) opfyldte, og som er indgået forud for konkursens indtræden. Såfremt kurator afslår at opfylde en indgået aftale, kan aftaleparten ikke forlange opfyldelse, men alene anmelde sit erstatningskrav overfor konkursboet. Beslutter kurator at fortsætte aftalen, er begge parter fortsat forpligtet til at opfylde aftalen.
Senest tre måneder efter, at konkursbehandlingen er indledt, skal kurator i en skiftesamling give kreditorerne omfattende information om det insolvente selskabs økonomiske stilling og mulighederne for en videreførelse af virksomheden. Skiftesamlingen beslutter derefter, hvorvidt selskabet skal opløses eller (foreløbigt) videreføres.
Såfremt kreditorerne beslutter sig for en videreførelse af virksomheden, kan kurator eller det insolvente selskab forelægge en rekonstruktionsplan for skifteretten. En insolvensplan betyder i det væsentligste, at kreditorerne giver afkald på en del af deres fordringer og/eller giver henstand med en yderligere del for at gøre det muligt at rekonstruere selskabet.
Derudover kan der laves ordninger vedrørende realisationen og fordelingen af konkursboet til kreditorerne samt vedrørende selskabets hæftelse, når konkursbehandlingen er afsluttet. Skifteretten og kreditorerne skal godkende insolvensplanen.
Beslutter skiftesamlingen, at virksomheden ikke skal fortsætte sine aktiviteter, realiseres selskabets aktiver straks. De aktiver, som først er blevet erhvervet i løbet af konkursbehandlingen, hører også til konkursboet.
De retlige dispositioner, som selskabet har foretaget i de sidste 3 måneder forud for konkursbegæringen, og som stiller kreditorerne ringere, kan anfægtes af kurator inden for en frist på tre år fra konkursbegæringen.
KREDITORERNES RETTIGHEDER
Tysk konkursret skelner mellem privilegerede/sikrede kreditorer (separatister og underpanthavere (Aussonderungs- und Absonderungsgläubiger)) og usikrede kreditorer (simple kreditorer (Insolvenzgläubiger)).
Separatister er i princippet berettiget til at forlange en genstand udleveret af konkursboet. En kreditor er derfor berettiget til at udtage en genstand, såfremt han kan bevise, at han og ikke det insolvente selskab er ejer. Kurator skal herefter udlevere genstanden til kreditoren og er ikke berettiget til at realisere den.
Underpanthavere er berettigede til forlods fyldestgørelse af det provenu, som opnås ved en realisation af den genstand, som er omfattet af underpantet. I modsætning til separatister tilhører den omfattede genstand konkursboet. Kun kurator er berettiget til at sælge en virksomheds værdier i kurators/ virksomheds besiddelse, selv hvis de er omfattet af et underpant.
Underpantehaver fyldestgøres af provenuet efter at omkostningerne til fastsættelse og realisation af den omfattede genstand er betalt. Disse omkostninger fastsættes generelt med et anslået beløb på 9 % af provenuet plus moms (4 % for fastsættelse og 5 % for realisation). Hvis provenuet ikke er stort nok til at fyldestgøre underpantehaver fuldstændigt, bliver den resterende del betragtet som et simpelt krav.
De simple kreditorer fyldestgøres som de sidste af et eventuelt provenu, dvs. efter se-paratister og underpanthavere, og efter at omkostningerne til konkursbehandlingen (herunder retsafgifter, kurators vederlag og udlæg) er betalt af konkursboet. Et overskydende provenu fordeles forholdsmæssigt med en lige stor procentuel andel til de simple krav.
AFSLUTNING AF KONKURSBEHANDLINGEN
Selskabet opløses, når realisationsprovenuet er fordelt, og skifteretten ophæver konkursbehandlingen.
Foreligger der en rekonstruktionsplan, og stadfæster skifteretten denne endeligt, træder de i planen fastlagte virkninger med umiddelbar virkning i kraft for og mod de deltagende parter, og konkursbehandlingen ophæves.