Finansielle restruktureringer
I samarbejde med Kromann Reumerts bank- og finansieringsretsafdeling bistår insolvensgruppen ved restrukturering af etablerede finansieringsprojekter samt etablering og gennemførelse af omstrukturering af banker, sparekasser og andre finansielle eller regulerede virksomheder.
Vi bistår både pengeinstitutter, der ønsker at deltage i rekonstruktionen, og pengeinstitutter der ser sig nødsaget til at tage initiativ til at gennemføre rekonstruktionsforanstaltninger.
Transaktionsstruktur, due diligence, kapitaltilførsel mv.
Vores rådgivning omfatter
- planlægning og fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige transaktionsstruktur
- gennemførelse af due diligence-undersøgelser
- konsekvensanalyse af aktie- eller aktivoverdragelse
- tvangsindløsning af minoritetsaktionærer og efterfølgende fusion
- kapitaltilførsel
- repræsentation af den finansielle institution over for danske tilsynsmyndigheder
- udarbejdelse af dokumenter
- deltagelse i forhandlinger mv.
Læs også om vores bank- og finansieringsretsgruppe her.