Konkursboer
Tre af afdelingens partnere er faste kuratorer ved henholdsvis Sø- og Handelsrettens Skifteret og Skifteretten i Aarhus. Udover de sager, hvor vores klienter har peget på os som kuratorer, udpeger skifteretten os således ofte som kuratorer i både små og store konkursboer.
Vi har derfor betydelig erfaring med konkursbehandling af både store og små virksomheder og koncerner samt personlige konkursboer.
Repræsentant for kreditorer
Vi har bred erfaring med at repræsentere klienter overfor selskaber under rekonstruktion eller konkursbehandling, herunder i forbindelse med anmeldelse og prøvelse af krav samt rådgivning i tilfælde, hvor klienterne er blevet mødt med omstødelseskrav eller erstatningskrav.
Køb af virksomhed ud af konkursbo
Vi har desuden stor erfaring med at repræsentere klienter, der ønsker at købe hele eller dele af en virksomhed ud af et konkursbo, herunder i relation til prisfastsættelse, sikre overdragelse af alle relevante aktiver og oplysninger og rådgivning om de særlige forhold, der gør sig gældende ved virksomhedsoverdragelse i konkurs.