Rekonstruktion

Den 1. april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion af virksomheder i kraft. Reglerne indebærer, at både ledelsen og kreditorerne kan indgive begæring om indledning af rekonstruktionsbehandling til den stedlige skifteret.


Derudover indebærer de nye regler, at rekonstruktion skal ske ved virksomhedsoverdragelse og/eller tvangsakkord, evt. efterfulgt af en konkursbehandling.

De nye regler viderefører en række elementer fra de gamle betalingsstandsningsregler, samtidig med at de overfører en række regler fra konkursbehandlingen til rekonstruktionsbehandlingen, herunder muligheden for at "konkursregulere" gensidigt bebyrdende aftaler og omstøde forrykkende og/eller forringende dispositioner foretaget kort tid før rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Vi har omfattende erfaring med at fungere som tilsyn for virksomheder under betalingsstandsning, med konkursbehandling, gennemførelse af virksomhedsoverdragelser i konkurs eller betalingsstandsning samt med tvangsakkorder. Derfor er vi godt rustede til at påtage os den nye rolle som rekonstruktør for nødlidende virksomheder.

Virksomheden under rekonstruktionsbehandling - drift og kreditorers interesser

Vi er parate til at bistå virksomheder med at tilrettelægge driften under rekonstruktion, hvor der bl.a. sker ændringer i relation til bogføring, procedurer for indkøb og aftaleindgåelse mv., og hvor driften skal tilpasses den nye situation og den rekonstruktionsplan, der skal udarbejdes og godkendes af skifteretten.

Vi kender de hensyn, der skal tages, så konkurslovens regler kan overføres til virksomhedens hverdag. Vi tilrettelægger med det samme en arbejdsgang, der sikrer, at virksomheden kan fungere og samtidig varetager kreditorernes interesser.

Vores mål er at udarbejde en holdbar og realistisk rekonstruktionsplan og finde frem til dynamiske og praktiske løsninger, der passer til den enkelte virksomhed uden at gå på kompromis med konkurslovens principper.

 

Relaterede
 
LINKS

Se tilknyttede