Konkurrenceret
Den skærpede håndhævelse af konkurrencereglerne har betydet, at retsområdet gennem de senere år har fået en stadig mere fremskudt plads i virksomhedernes dagligdag.
Kartelsagerne bliver forfulgt og sanktioneret med stadigt større bøder og straffe, og de stadigt mere omsiggribende fusionskontrolregler i stadigt mere koncentrerede markeder betyder, at konkurrenceretten nu fra første færd må indgå i virksomhedernes grundlag for beslutninger om fusioner, virksomhedsopkøb mv.
Kromann Reumerts Konkurrencegruppe er markedets førende rådgiver inden for dansk og EU-konkurrenceret, herunder statsstøtte og generelle EU-retlige forhold.
Gode resultater
Konkurrencegruppen har stor praktisk erfaring i at varetage virksomhedernes interesser over for de danske konkurrencemyndigheder, både under forhandlingerne i Konkurrencestyrelsen og møderne med Konkurrencerådet.
Konkurrencegruppen har også stor erfaring og gode resultater i sager for Konkurrenceankenævnet. Her har de virksomheder, vi har repræsenteret siden 2000, fået medhold i ca. 80% af tilfældene.
Gruppen har tillige indgående kendskab til Europa-Kommissionen og dennes beslutningsproces, ikke mindst fra håndteringen af en række større fusionssager, og fører sager for EU-domstolene.
Vores internationale erfaringer muliggør, at vi gennem et omfattende netværk af førende konkurrenceretsadvokater i alle væsentlige lande kan levere ”one stop shop” rådgivning på tværs af landegrænserne.