Procedure og voldgift
Som klient skal du føle dig tryg ved og have indsigt i, hvad der sker, når en retssag gennemføres. Vi gennemgår sagen nøje og aftaler, hvilken strategi der skal føres. Vi svarer på spørgsmål som: Hvad er de centrale juridiske spørgsmål i sagen, hvad kan bevises, hvor er de bløde punkter, hvordan skal processen køre. Formålet er at tage højde for alle væsentlige risici og vurdere, om sagen er bæredygtig. Vi taler sædvanligvis om, at du skal have en beskrivelse af procesrisikoen.
Derudover søger vi at skabe tillid og tryghed ved at:
- sætte os grundigt ind i din virksomheds forretning og det miljø, hvor sagen udspilles
- inddrage overvejelser i forhold til modparten
- vurdere de juridiske og økonomiske aspekter, der er knyttet til sagen
- fremdrage de kommercielle og personlige konsekvenser, en sag kan indebære.
Vi giver dig et overblik og en anbefaling, som gør dig i stand til at beslutte, hvorvidt en sag skal føres eller ej.
Vores kendskab til domstolenes praksis gør os i det hele taget i stand til at vurdere skønsmæssige sager ganske præcist.
Lad eksperterne tale din sag
Hos Kromann Reumert finder du de dygtigste advokater inden for behandling af rets- og voldgiftssager. De har et mangeårigt og indgående kendskab til de formelle juridiske og praktiske rammer for, hvordan sagerne skal præsenteres for domstolene eller en voldgiftsret, og deres ekspertise som procedureadvokater er anerkendt hos disse instanser.
Kromann Reumerts advokater arbejder med procedureopgaver for danske domstole på alle niveauer og har særligt erfaring med sager i Højesteret, hvor arbejdsformen stiller særlige krav til advokaten. 32 partnere og advokater har møderet for Højesteret.
Kromann Reumerts advokater har en bred erfaring i behandling af kommercielle sager for de meget forskelligartede voldgiftsretter, herunder deres arbejdsform og den pragmatisme, der typisk præger disse sager. Vi har den sproglige kompetence, der kræves i internationale sager.
Derudover fungerer en del af vores advokater også som voldgiftsdommere.
Fokusområder inden for området rets- og voldgiftssager:
- civile retssager for danske domstole (generelt og inden for specialområderne)
- voldgiftssager for danske og udenlandske voldgiftsretter
- voldgiftsdommerhverv i danske og internationale voldgiftsretter
- sager ved EF-domstolen.
En vifte af kompetencer
Kromann Reumerts procesgruppe har en bred vifte af kompetencer. Vi fører alle typer af forretningsmæssige sager for danske domstole og for nationale og internationale voldgiftsretter.
Det gælder både generelle og kommercielle sager og sager på en række specialområder. Vi bistår ved tvister inden for alle Kromann Reumerts forretningsområder.